Miljøstyrelsen nedjusterer pris for udflytning

SKØN: Færre udgifter til blandt andet husleje og dobbeltbemanding betyder, at Miljøstyrelsen nedjusterer sit skøn for omkostninger til udflytning.

Vicedirektør Lars Møller Christiansen fortæller, at sagsbehandlingen i Miljøstyrelsen er under et ekstraordinært stort pres, men at situationen er håndterbar.
Vicedirektør Lars Møller Christiansen fortæller, at sagsbehandlingen i Miljøstyrelsen er under et ekstraordinært stort pres, men at situationen er håndterbar.Foto: Miljøstyrelsen
Sine Riis Lund

Regeringen ser ud til at måtte hive færre millioner end ventet op af lommen for at flytte Miljøstyrelsen til Odense.

Det seneste skøn fra Miljøstyrelsen er, at man i perioden 2018-2022 vil have udgifter for 167 millioner kroner. I maj lød skønnet på et interval mellem 184 og 204 millioner kroner.

“Forskellen mellem dette og det seneste skøn skyldes primært nedjustering af huslejeudgifter, reetableringsudgifter i forbindelse med fraflytning af lejemålet i Haraldsgade samt udgifter til dobbeltbemanding,” forklarer vicedirektør Lars Møller Christiansen i en mail.

Hovedparten af nedjusteringen skyldes færre udgifter til husleje og reetablering. Blandt andet er det hurtigere end oprindeligt forudsat lykkedes at få nye lejere ind i de gamle lokaler i Haraldsgade.

Styrelsen løfter sine forpligtelser og løser sine opgaver på et niveau, så danskernes sundhed, miljøbeskyttelsen og dansk erhvervs konkurrenceevne ikke bringes i fare.

Lars Møller Christiansen
Vicedirektør, Miljøstyrelsen

Lars Møller Christiansen understreger dog samtidigt, at opgørelsen af de samlede udgifter er forbundet med usikkerhed, da der er bygget en række antagelser og forudsætninger ind, som løbende afklares.

Dobbeltbemanding 
Også dobbeltbemanding har Miljøstyrelsen haft færre udgifter til.

Det overordnede billede er, at styrelsen er under et ekstraordinært stort pres, men at situationen er håndterbar. Der er bump på vejen, men kursen holder.

Lars Møller Christiansen
Vicedirektør, Miljøstyrelsen

Lars Møller Christiansen peger på, at det mellem de to estimater har været muligt at lave et mere præcist estimat for, hvor og hvor meget der er behov og mulighed for dobbeltbemanding.

Overordnet set går det da også okay med at håndtere sagsbehandlingerne, fortæller han.

“Det overordnede billede er, at styrelsen er under et ekstraordinært stort pres, men at situationen er håndterbar. Der er bump på vejen, men kursen holder.”









0:000:00