Rigsrevisionen: Udflytning vil påvirke institutioner i flere år fremover
NOTAT: Der kan gå år, før en række statslige institutioner er fri af konsekvenserne af udflytningen, vurderer Rigsrevisionen. Men den er fuldt tilfreds med en særlig del af regeringens indsats efter flytterunderne.
Kristine Korsgaard
RedaktionschefDa regeringens udflytning af statsjob fik sin første evaluering kort før sommerferien, var der flere negative konklusioner.
Rigsrevisionen havde set på første udflytningsrunde og fastslog blandt andet, at produktionen var gået ned i de flyttede institutioner, at der var usikkerhed om udgifterne, og at udflytningen havde efterladt en masse tomme københavnerlokaler, som kostede staten penge.
Og danskerne kan godt forberede sig på, at institutioner som Landbrugsstyrelsen, Geodatastyrelsen og Nævnenes Hus fortsat "i et vist omfang" vil være påvirket af udflytningen fra 2015 i flere år fremover.
Det vurderer Rigsrevisionen i et nyt notat til Statsrevisorerne.
Rigsrevisionen er en uafhængig institution under Folketinget. Den hjælper de seks politisk udpegede Statsrevisorer med at holde øje med, hvordan staten bruger skatteborgernes penge.
Rigsrevisionen består af embedsmænd, som tjekker statens regnskaber og afgiver beretning til Statsrevisorerne, som kan give deres bemærkninger og eventuelt udtale kritik.
De seks Statsrevisorer er udpeget af de seks største partier i Folketinget. De er i øjeblikket Henrik Thorup (DF), Henrik Sass Larsen (S), Britt Bager (V), Frank Aaen (EL), Villum Christensen (LA) og Klaus Frandsen (R).
Rigsrevisionen konstaterer, at de relevante ministre "har taget en række yderligere initiativer med henblik på at genetablere institutionernes produktion efter udflytningen". Men Folketingets såkaldte vagthund vil med egne ord "fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om udviklingen i institutionernes produktion".
Tilfreds med svar fra Løhde
Baggrunden for det nye notat er, at innovationsminister Sophie Løhde (V) og hendes relevante kolleger i regeringen har brugt en del af sommeren på at svare for sig efter beretningen fra juni.
I alt fem ministre har for nylig forklaret over for Rigsrevisionen, hvad de gør på deres område for at minimere de negative konsekvenser af udflytningen. Og nu forholder Rigsrevisionen sig så til ministrenes svar.
På to punkter vurderer Rigsrevisionen, at "denne del af sagen kan afsluttes".
Det gælder udfordringerne med de tomme lokaler, som står tilbage i København på statens regning, og med at få styr på, hvad det egentlig koster at gennemføre en stor udflytningsrunde.
Rigsrevisionens notat om regeringens initiativer efter udflytning
Notatet er en opfølgning på tidligere bemærkninger fra Statsrevisorerne, som ministerierne nu har svaret på. I det nye notat vurderer Rigsrevisionen ministeriernes svar.
Find hele notatet her.
Og baggrunden her:
I juni 2018 afgav Rigsrevisionen en beretning om udflytning af statslige arbejdspladser. Den skulle Statsrevisorerne bruge til at vurdere, om regeringens arbejde med at føre planerne ud i livet, havde været gjort hensigtsmæssigt.
Statsrevisorerne konkluderede i deres bemærkninger, at arbejdet med udflytningen samlet set havde været varetaget "tilfredsstillende" og "hensigtsmæssigt".
Men de konstaterede også, at institutionernes produktion var gået ned, og at ventetiden på at få behandlet sager var gået op. Statsrevisorerne "beklagede", at Landbrugsstyrelsen, Geodatastyrelsen og Nævnenes Hus ikke havde opfyldt deres mål for produktion, selv om målene var blevet sat ned på grund af udflytningen.
Det fremgik også af beretningen fra juni, at Bygningsstyrelsen som følge af udflytningen har overtaget 8.638 kvadratmeter lokaler i hovedstadsområdet, der står tomme og udgør en udgift for staten.
I det aktuelle notat, vurderer Rigsrevisionen ministeriernes svar på kritikken.
