Om  
Sabine Kirchmeier

Dansk Sprognævns direktør siger op

Sabine Kirchmeier forlader sin direktørpost i Dansk Sprognævn. Det sker fem måneder før, institutionen flytter til Fyn. 

Marie Schønning Jensen

Dansk Sprognævn skal på jagt efter en ny direktør, eftersom Sabine Kirchmeier har opsagt sin stilling.

Det skriver Berlingske.

Dansk Sprognævn rykker i april 2019 fra Frederiksberg til Bogense. Det besluttede regeringen og Dansk Folkeparti i januar 2018.

Det er udsigten til at skulle pendle til Fyn, der ligger bag opsigelsen, skriver Sabine Kirchmeier til Berlingske. 

"Jeg ønsker ikke at flytte til Fyn, og jeg mener ikke, at jeg kan løse ledelsesopgaven på en tilfredsstillende måde på pendlerbasis," skriver den afgående direktør.

Sabine Kirchmeier er ikke den eneste, der ikke flytter med fra Frederiksberg. Mere end hver tredje videnskabelige medarbejder har også sagt op.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Sabine Kirchmeier

formand for EFNIL (European Federation of National Institutions for Language), international konsulent for sprog og sprogteknologi, foredragsholder
cand.mag. i dansk og tysk (Københavns Uni. 1987), ph.d. i lingvistik og datalingvistik (Syddansk Uni. 1997)

0:000:00