Initiativer til fremme af mental sundhed

Det Obelske Familiefond er en erhvervsdrivende fond, der uddeler midler til en lang række almennyttige formål. Fonden har tre primære støtteområder: KUNST, MENTAL SUNDHED og NORDJYLLAND. MENTAL SUNDHED: Inden for det sociale felt har fondet et stærkt fokus på tidlig indsats rettet mod udsatte børn og på at gøre en indsats over for psykisk sårbare og deres pårørende. Vi støtter opbygningen af fællesskaber og vores støtte skal i så høj grad som muligt gå til konkret hjælp til mennesker. Fondets uddelinger rettes derfor mod organisationer og foreninger, der tilbyder konkrete initiativer og aktiviteter. KUNST: Inden for kunsten støtter Det Obelske Familiefond klassisk musik og samtidskunst. Inden for musikken ønsker fondet at bidrage til kvalitet og udbredelse til børn og unge og i det hele taget målgrupper, som ellers ikke ville opleve kvalitetsmusik. Fondet støtter 1) klassisk musik udført af professionelle og særligt talentfulde musikere, 2) klassisk musik der, hvor den udfolder sig i de store orkestre, kor og operaopsætninger og kammermusikfestivaler landet over og 3) professionelle aktører, der fremmer brugen af den klassiske musik i nye samarbejder og sociale sammenhænge. Samtidskunsten støttes, fordi det nyskabende og uprøvede er en hjertesag for fondet, og fordi netop denne kunstform kan have svære økonomiske kår. Kunsten har en lang fødekæde, hvori fondet investerer i mange led – dog altid med fokus på professionelle aktører og med øje for kvalitet. Vi støtter professionelt drevne institutioner og aktører, der har en klar strategi og et fokuseret mål. NORDJYLLAND: Det Obelske Familiefond har sine rødder i Aalborg, og fondet ønsker fortsat at yde en særlig indsats i det nordjyske område gennem et tæt regionalt samarbejde. Støtten kan være såvel store donationer til de betydende kulturinstitutioner og -byggerier som mindre støttebeløb til lokale foreninger, der giver oplevelser og livskvalitet i det nære. Udgangspunktet er, at projektet er professionelt grebet an og har et klart sigte. Fondet har særlig fokus på regionens udfordringer med at tiltrække og fastholde højtuddannet arbejdskraft til at løfte den fortsatte erhvervsudvikling i området.

Se mere på Legatbogen

Beløb
150.000.000 DKK årligt

Støtter
  • Initiativer, som sikrer en forebyggelse af psykisk sygdom gennem et fokus på mental sundhed og trivsel
  • Projekter, der arbejder med hjælp til selvhjælp, så den enkelte bliver hjulpet til at klare sig uden tilbuddene på sigt
  • Især initiativer, som fokuserer på unges særlige livsudfordringer
  • Blandt andet også projekter med fokus på de fysiske omgivelsers indvirkning på det mentale helbred

Støtter ikke