En aktivistisk udenrigstjeneste kan få indflydelse

At beskære udenrigstjenesten for at spare penge eller omdanne den til handelskontorer er som at tisse i bukserne for at holde varmen.

Lars Engberg-Pedersen
Seniorforsker ved DIIS

Af Lars Engberg-Pedersen
Seniorforsker ved DIIS

Debatten om udenrigstjenesten bliver let en debat mellem to synspunkter. På den ene side er der den udenrigs- og udviklingspolitiske holdning, at skal Danmark gøre sig gældende, må vi være til stede rundt om på kloden med tilstrækkelig stor kapacitet til at blive anset som en væsentlig partner.

På den anden side har vi det finans- og erhvervspolitiske synspunkt, at der skal spares, og at enhver krone spenderet på udenrigstjenesten skal komme igen i form af danske arbejdspladser. Sidstnævnte synspunkt har selvsagt vind i sejlene for tiden, hvilket også fremgår af debatindlæggene her på Altinget | Udvikling .

Men er det den rigtige debat? Skal vi træffe et valg mellem de to synspunkter, eller undergraver det i virkeligheden Danmarks egeninteresse at stille dem op som modsætninger?

Et velfungerende talerør er afgørende
Verden er under forandring, ved vi efterhånden. De senere år har vist, at især tre forhold må en effektiv udenrigstjeneste forholde sig til. For det første er globaliseringen såvel økonomisk som socialt en realitet, som påvirker vores dagligdag på godt og ondt.

Produkter og serviceydelser handles over store afstande, og informationsteknologien bringer viden og information ud til millioner af mennesker med lynets hast. Dansk indenrigspolitik får pludselig verdens bevågenhed, og reaktionerne rammer os som sikkerhedstrusler og faldende indtjening.

Udenrigstjenesten er vores talerør til verden. Det er den, der kan skabe tillidsfulde relationer til ministre og andre beslutningstagere og dermed skabe forståelse for danske synspunkter. Når vores dagligdag bliver stadig mere påvirket af andre lande, er det afgørende, at vores talerør fungerer.

For det andet vil globale kriser (klimaforandringer, finanskriser, epidemier, m.v.) efter al sandsynlighed i stadig stigende grad komme til at bestemme den internationale dagsorden såvel som vores muligheder for at bevare et højt udviklet velfærdssamfund.

Globale kriser kan ikke løses af enkeltlande, men kun gennem internationalt samarbejde. Som et lille land har vi en yderligere interesse i, at det internationale samarbejde fungerer, og vores lidenhed giver os til tider muligheder for at bringe store landes synspunkter tættere på hinanden, men det kræver en stærkt bemandet og diplomatisk veludviklet udenrigstjeneste.

For det tredje finder der i øjeblikket væsentlige globale magtforskydninger sted. Vestens dominans er ved at rinde ud, og ingen ved, hvordan den fremtidige verdensorden kommer til at se ud. Et godt bud er dog, at der vil være adskillige magtcentre, der muligvis indgår i skiftende alliancer.

Danmark skal på banen i magtcentre
Skal Danmark have nogen indflydelse overhovedet i denne nye verden, kræver det en fleksibel og aktivistisk udenrigstjeneste, der er i stand til at gøre sig gældende i de forskellige magtcentre.

De stærkeste instrumenter i udenrigspolitikken vil derudover være en professionel, fattigdomsorienteret udviklingsbistand og stærke kommercielle bånd. Bistanden anerkender, at andre samfund skal nyde godt af de samme goder, som vi har, og de kommercielle relationer bringer investeringer, teknologi og økonomisk vækst med sig.

På den måde kan vi – måske – også få indflydelse i en verden, hvor Vestens synspunkter ikke er naturloven. Og indflydelse og forståelse er afgørende for vores egen velfærd i en globaliseret verden med globale kriser og nye magtcentre.

I det lys er der ingen modsætning mellem en udenrigs- og udviklingspolitisk betoning af et stærkt diplomati og et finans- og erhvervspolitisk fokus på arbejdspladser. Der er end ikke en fornuftig afvejning af kort- og langsigtede hensyn.

At beskære udenrigstjenesten for at spare penge eller omdanne den til handelskontorer er som at tisse i bukserne for at holde varmen. Danmarks egeninteresse er en stærk, alsidig udenrigstjeneste.