Støttepartier vil kæmpe imod regeringens plan for at hæve klimabistanden

KLIMABISTAND: Det er tyveri af udviklingsbistanden, mener regeringens støttepartier, der afviser planen om at give en større del af udviklingsbistanden som klimabistand. Klimabistanden skal lægges oveni, mener partierne og vil gøre det til et tema i forhandlingerne om finansloven.

Det trækker op til finanslovsforhandlinger, og på det udviklingspolitiske område tegner det sig til at blive hårde forhandlinger. Støttepartierne køber ikke regeringens plan for at hæve klimabistanden. 
Det trækker op til finanslovsforhandlinger, og på det udviklingspolitiske område tegner det sig til at blive hårde forhandlinger. Støttepartierne køber ikke regeringens plan for at hæve klimabistanden. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Christina Houlind

Regeringen tager penge fra verdens fattigste, når den vil bruge ulandsbistand til at bekæmpe klimaudfordringer. 

Sådan lyder det fra alle støttepartier om regeringens nye plan for at hæve klimabistanden. 

“Det er tyveri af udviklingsbistanden. Man tager ikke de penge, der skal gå til vaccinationer af fattige børn og bruger det på klimabistand,” siger Christian Juhl, der er udviklingsordfører for Enhedslisten. 

Han bliver bakket op af Radikale og SF, der sammen med Enhedslisten danner S-regeringens parlamentariske grundlag, som står forrest i køen, når finanslovsforhandlingerne starter i næste uge. Også Alternativet er kritisk. 

Jeg har noteret mig, at der allerede er udtrykt mange andre omkostningstunge ønsker fra partiernes side til finansloven, eksempelvis minimumsnormeringer. Men de er selvfølgelig mere end velkomne til at prioritere det, når de sætter sig til forhandlingsbordet i Finansministeriet.

Rasmus Prehn
Udviklingsminister (S)

Dermed lægger de op til hårde forhandlinger om udviklingsminister Rasmus Prehns ”kolossalt ambitiøse” plan for at hæve udviklingsbistanden. 

Skal være nye penge 
Kort fortalt er planen at bruge opjusteringen af udviklingsbistanden på cirka 600 ekstra millioner kroner i 2020 på klimaindsatser i verdens fattigste lande. De ekstra penge kommer, i takt med at Danmark bliver rigere, og at man politisk har besluttet at bruge 0,7 procent af BNI af ulandsbistanden – dermed har man ”ikke har været nødt til at skære ned på nogle områder,” forklarede ministeren for nylig. 

Men det argument køber støttepartierne ikke. Pengene til klimaindsatser skal være ”nye og additionelle” til den normale udviklingsbistand, som Danmark også har forpligtet sig til i en international aftale fra 2009. Og derfor vil det være et krav fra partierne, at man ikke tager klimabistanden fra ulandspengene, de 0,7 procent af BNI, men i stedet lægger klimamidler oveni. 

“Vi kommer til at kæmpe for, at vi ikke fortsætter tendensen med at lade udviklingsbistanden agere skattekiste for initiativer, som ikke går direkte til dem, den er tiltænkt, nemlig de fattigste mennesker i verden,” skriver den radikale udviklingsordfører, Anne Sophie Callesen, i en sms til Altinget.   

Udviklingsordfører Halime Oguz fra SF kalder det ”helt afgørende”, at Danmark øger bistanden ud over de 0,7 procent af BNI, ”sådan at klimabistanden ikke bliver taget fra de fattige”. 
  
Rasmus Prehn: Dejligt at mærke deres iver 
Udviklingsministeren anderkender, at der ikke er enighed om, hvordan man fortolker nye og additionelle midler.  
 
“I Danmark har vi fortolket begrebet, som at nye bidrag til klimaindsatser regnes som additionelt i forhold til tidligere års klimaindsatser,” skriver Rasmus Prehn i en mail og tilføjer, at den tolkning bliver delt af mange andre “udviklede lande”.  
 
“Vi er helt transparente om, hvordan vi fortolker ’nye og additionelle midler’, og hvor mange midler Danmark giver i udviklingsbistand og mobiliserer i klimafinansiering. Klima og udvikling går hånd i hånd, og selve formålet med verdensmålene er blandt andet, at klima- og fattigdomsbekæmpelse skal kombineres.” 
 
Han mener heller ikke, at man ved at tage pengene fra ulandsmidlerne fremmer klimabistanden på bekostning af andre udviklingshensyn. Han mener desuden ikke, at der med regeringens initiativ er tale om et enten-eller, men et både-og, da klimatilpasning understøtter andre elementer af udviklingspolitikken.  

“Det er dejligt at mærke deres iver. Men de færreste kan vel efter de seneste klimaudmeldinger fra regeringen være i tvivl om, hvor højt vi prioriterer det. Samtidig har jeg også noteret mig, at der allerede er udtrykt mange andre omkostningstunge ønsker fra partiernes side til finansloven, eksempelvis minimumsnormeringer. Men de er selvfølgelig mere end velkomne til at prioritere det, når de sætter sig til forhandlingsbordet i Finansministeriet,” skriver han. 

Læs hele artiklen på Altinget Udvikling, og få reaktionerne fra Folkekirkens Nødhjælp og Mellemfolkeligt Samvirke.   

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anne Sophie Callesen

Kandidat til Europa-Parlamentet (R), fhv. MF (R)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2015), master i Middle East & Mediterranean studies (King’s College London)

Halime Oguz

cand.mag. i mellemøststudier (SDU 2012)

Rasmus Nordqvist

Bestyrelsesmedlem, Det Europæiske Grønne Parti (EGP), kandidat (SF), europaparlamentsvalget
designer (Danmarks Designskole 1999)

0:000:00