Langt færre danskere end nordmænd går ind for udviklingsbistand

I 2010 var 76 procent af danskerne tilhængere af, at Danmark giver udviklingsbistand. Sidste år var tallet 61 procent.

Det viser en ny holdningsundersøgelse fra Wilke, bestilt af Danida under Udenrigsministeriet.

Danskernes opbakning har ligget på samme niveau i de seneste par år. Til sammenligning viste en tilsvarende undersøgelse i Norge i denne måned, at næsten ni ud af ti nordmænd går ind for bistand til Asien, Afrika og Latinamerika. 

Venstres udviklingsordfører, Michael Aastrup Jensen, vil ikke forholde sig til, om danskernes opbakning til ulandsbistand er høj eller lav, men han siger:

”Jeg ser det som et udtryk for, at mange danskere mener, at vi skal have ordentlig velfærd, inden vi redder verden. Men vi kan måske godt blive bedre til at formidle, at netop udviklingsbistanden er en af de ting, der gør, at vi har det lave antal af asylansøgere, som vi har."

Vi skal hjælpe hjemme, inden vi redder verden
Der er dog også en voksende gruppe, som mener, at det offentlige bruger for få penge på udviklingsbistand, viser rapporten.

Hver fjerde siger, at der bliver brugt for få penge. Det er lige så mange som i 00'erne, hvor V-regeringen med Anders Fogh Rasmussen i spidsen fik stor kritik for at droppe målet om en dansk ulandsbistand på 1 procent af BNI.

I 2016 lå bistanden på 0,75 procent af BNI, og regeringen har ingen planer om at skrue op, fastslår udviklingsordfører Michael Aastrup Jensen (V).

”Vi holder os på 0,7 procent af bruttonationalindkomsten. Det gør vi, fordi det er, hvad FN anbefaler, man minimum holder niveauet på,” siger Michael Aastrup Jensen.

Hvordan hænger det sammen med, at I gerne vil hjælpe mere i nærområderne, men ikke vil skrue op for støtten? 

"Vi kan kun bruge pengene en gang. Og vi er enige med danskerne i, at der skal være ordentlig velfærd, inden vi hjælper ude i verden," siger Michael Aastrup Jensen.

30 procent af danskerne i undersøgelsen siger, at det offentlige bruger "for mange penge" på bistand, mens den største gruppe – 34 procent – siger "passende". 

Aastrup Jensen lægger også vægt på, at den danske økonomi er i vækst, og at det automatisk betyder, at bruttonationalindkomsten (BNI) vokser og derfor får udviklingsbistanden til at stige.

Forsker: Der er brug for en solid politisk debat
Rapporten viser også, at der er sket et markant fald i befolkningens viden om, hvor meget Danmark bruger på udviklingsbistand.

Kun hver fjerde kender niveauet for udviklingsbistanden. Mange tror, at det stadig ligger på 1 procent af BNI.

Seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Lars Engberg-Pedersen mener, at det er et problem. Han skyder en del af skylden på de danske politikere.

”Debatten bliver ført på et ufuldstændigt grundlag. Både politikere, forskere og ngo'er har en formidlingsforpligtelse. Men særligt politikere har muligheden for at påvirke dagsordenen. Men fordi udviklingspolitik ikke er afgørende for deres vælgere, interesserer folketingsmedlemmerne sig ikke rigtig for det,” siger han.

Den kritik afviser Michael Aastrup Jensen særligt med tanke på, hvor meget flygtninge og indvandrere fylder i den politiske debat.

”Siden 2015 har vi diskuteret flygtningepolitik som det vigtigste politiske emne, og derfor har vi også i høj grad diskuteret udviklingsstøtte. Jeg synes, Udenrigsministeriet gør et godt stykke arbejde for at være markant til stede,” siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra udviklingsminister Ulla Tørnæs (V).

Men i en pressemeddelelse kalder hun det "positivt, at så mange danskere bakker op om udviklingssamarbejdet".