ALT, EL og SF: Det ville klæde regeringen at kæmpe for ansvarlig verdenshandel

Af Rasmus Nordqvist (ALT), Holger K. Nielsen (SF) og Christian Juhl (EL)

Forestil dig, at en dansk virksomhed hælder store mængder gift ud i Kongeåen og dermed skader både miljø og mennesker i området. I dette tilfælde vil virksomheden blive stillet for en dansk domstol og dømt efter den danske lovgivning.

Forestil dig så, at virksomheden ikke er dansk, men i stedet er en transnational virksomhed, der opererer i flere lande gennem en række datterselskaber. I dette tilfælde vil virksomheden ikke blive straffet efter dansk lovgivning. Kun virksomhedens nationale datterselskab vil kunne blive dømt.

Med andre ord: Topledelsen i den transnationale virksomhed, der har svinet Kongeåen til, vil gå fri.

Denne uretfærdighed kan den danske regering være med til at gøre noget ved 15.-19. oktober, hvor fjerde forhandlingsrunde finder sted i en FN-proces om udarbejdelsen af en bindende traktat. Formålet med traktaten er at gøre det muligt at stille transnationale virksomheder til ansvar, når de overtræder menneskerettighederne.

Konsekvensfri uansvarlighed
Multinationale virksomheder kan i dag ofte agere uden om loven, fordi de fleste love, der regulerer virksomheder, kun kan håndhæves indenfor nationalstatens grænser. Flere og flere multinationale virksomheder har i dag en større økonomi end en række nationalstater. Faktisk er hele 69 af verdens 100 største økonomier virksomheder, og særligt udviklingslande er ofte uden mulighed for at holde multinationale virksomheder ansvarlige for alvorlige krænkelser af miljø og befolkning.

De internationale retningslinjer for virksomhedsansvar er frivillige, og det er altså med andre ord konsekvensfrit for transnationale virksomheder at bidrage til krænkelser af menneskerettigheder og miljø.

Af Rasmus Nordqvist (ALT), Holger K. Nielsen (SF) og Christian Juhl (EL)

Undersøgende medier som Danwatch har i årevises afsløret den ene skandale efter den anden. Senest hvordan vietnamesiske kæmperejer i danske supermarkeder bliver produceret under kummerlige arbejdsvilkår. Der rapporteres om 17 timers arbejdsdage og klorindampe, som medfører kroniske, fysiske lidelser samt et overdrevet brug af antibiotika.

Vi har også kunne læse om import af ulovligt træ fra Myanmar til Danmark, dødsensfarlig skibsophugning på strande i Bangladesh, tvangsarbejde og massebesvimelser i modeindustrien, forurening af floder i Nepal, kummerlige arbejdsforhold på plantager, der leverer vanilje, tomater, avokadoer til danske supermarkeder, farlige arbejdsforhold på palmeolieplantager i Indonesien og investeringer i virksomheder med aktiviteter i besatte områder.

Ingen af disse skandaler har dog haft juridiske konsekvenser i form af bøder eller straf til de ansvarlige virksomheder, der har overtrådt internationale retningslinjer om ansvarlig virksomhedsadfærd fra FN eller OECD. De internationale retningslinjer for virksomhedsansvar er nemlig frivillige, og det er altså med andre ord konsekvensfrit for transnationale virksomheder at bidrage til krænkelser af menneskerettigheder og miljø.

Derfor bør Danmark være med til at indføre lovpligtig nødvendig omhu for alle danske virksomheder – samt arbejde målrettet for en bindende international lovgivning.

Danmarks indsats utilstrækkelig
Lige nu pågår afgørende forhandlinger i FN-regi om en bindende traktat, og det er os ubegribeligt, at den danske regering ikke er aktivt engageret i arbejdet og hidtil kun har været repræsenteret ved forhandlingerne gennem EU.

Tidligere på året havde udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) i et svar til Folketinget oplyst, at Danmark ikke ville deltage i national kapacitet i forhandlinger. I stedet pegede man på EU. Men da FN-traktater forhandles af de enkelte medlemsstater, er det på ingen måde nok, at Danmark peger på EU.

Uden for forhandlingerne har EU generelt forholdt sig kritisk til traktaten. EU mener, at FN’s nuværende frivillige retningslinjer for virksomheder og menneskerettigheder dækker det behov, som den foreslåede traktat skulle opfylde.

Derfor havde SF, Alternativet og Enhedslisten tirsdag 9. oktober udenrigsministeren i samråd. Her kunne Udenrigsministeren fortælle, at regeringen nu har bestemt sig for at sende en dansk repræsentant til at overvære forhandlingerne. Det dog stadig uden en plan om, at Danmark skal deltage aktivt i forhandlinger.

I stedet klargjorde udenrigsministeren på samrådet, at Danmarks position er lig EU's. Hvilket betyder, at regeringen ikke bakker op om en bindende aftale, da man mener man skal satse på de nuværende frivillige retningslinjer.

International retsinstans
Men de nuværende retningslinjer er utilstrækkelige på flere punkter. For det første er de frivillige. Ingen nationalstater er forpligtet på at følge dem, og der er fortsat mange lande verden over, som ikke har implementeret dem. Langt de fleste lande, inklusiv Danmark, undlader at indføre lovkrav om, at virksomheder skal overholde FN’s retningslinjer.

For det andet vil en sådan national lovgivning baseret på retningslinjerne fortsat ikke kunne ramme ledelsen i de transnationale virksomheder, der derfor vil gå fri - også i de tilfælde, hvor deres datterselskaber eller underleverandører bliver dømt ved en national domstol for at have krænket miljø eller mennesker.

Der eksisterer altså ikke nogen international retsinstans, som kan stille transnationale virksomheder til ansvar for overtrædelser af menneskerettighederne. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og tilsvarende regionale domstole kan kun dømme nationalstater. En bindende traktat rettet specifikt mod transnationale virksomheder vil således rette op på den nuværende juridiske ulighed.

Det kan ikke være rigtigt
Derfor bør Danmark går længere end at sende en observatør. Det er afgørende, at flere lande går forrest og aktivt bakker op om en traktat, der kan forpligte transnationale virksomheder på menneskerettighederne på lige fod med regeringer og nationale virksomheder. Der er akut behov for, at lovgivningen opdateres, så vi kan stille transnationale virksomheder til ansvar, når de krænker mennesker og miljø. Præcis som vi gør, når danske virksomheder overtræder dansk lovgivning.

Der kan være legitim kritik af, hvordan en sådan international traktat skal udformes, og det skal vi naturligvis lytte til. Men det gør det også kun endnu mere presserende at være med ved forhandlingsbordet.

Samrådet bekræftede, at vi er enige om det overordnede mål, om at globale virksomheder skal respektere menneskerettighederne. Men udenrigsministeren insisterede på, at frivillighed er måden at få virksomheder til at tage ansvar for krænkelser.

Problemet er bare, at vi igen og igen ser store virksomheder udnytte den manglende retsorden og overtræde menneskerettighederne efter forgodtbefindende. Mens borgere og nationale virksomheder kan retsforfølges og derved holdes til ansvar, så gælder det samme ikke for transnationale virksomheder, der i dag blot overholder menneskerettigheder og passer på miljøet, hvis de har lyst.

Det kan ikke være rigtigt. Med en globaliseret verdenshandel, så vokser transnationale virksomheders ansvar for at sikre overholdelse af menneskerettighederne. Det ville klæde den danske regering at engagere sig i arbejdet for en bindende international traktat.