CARE: Virksomhederne har et ansvar

Af Nanna Callisen Bang
Programkoordinator i CARE Danmark

Virksomheder spiller en afgørende rolle for økonomisk vækst, flere arbejdspladser og forbedrede levevilkår i verdens udviklingslande.

Men det modsatte gør sig også gældende: Uansvarlig virksomhedspraksis, dårlig regulering og lemfældig lokal kontrol kan føre til overudnyttelse af sparsomme ressourcer, øget fattigdom og ulighed.

Det betyder, at virksomheder, der handler med varer i verdens nye vækstøkonomier i Afrika og Asien, har et stort ansvar for, hvordan landene udvikler sig. Ansvaret favner hele leverandørkæden, fra frøet er sået, til varerne lander i butikken. I udviklingslandene, hvor de alleryderste led af produktionen ofte foregår, er der størst risiko for negative sociale og miljømæssige fodaftryk.

Det kan være forkert brug af pesticider, vandforurening og manglende beskyttelse af arbejdernes og småbøndernes jordrettigheder. Hvis virksomhederne for alvor engagerer sig her, kan de spille en positiv og helt afgørende rolle.

Leverandørstyring version 1.0
Men mange virksomheder håndterer deres leverandører ud fra en logik om at minimere deres egne risici og holde deres egen sti ren. I denne version 1.0 af leverandørstyring er omdrejningspunktet, at leverandørerne underskriver nogle faste retningslinjer for samfundsansvar. Disse indeholder typisk krav til medarbejderes arbejdsforhold, antikorruption og miljø.

Bæredygtig udvikling og handel kan sagtens blive en fælles dagsorden for danske virksomheder, NGO'er, interesseorganisationer og myndigheder. Det kræver, at vi åbent tør tale om udfordringerne, der er forbundet med at efterleve anerkendte standarder for samfundsansvar i global handel.

Nanna Callisen Bang
Programkoordinator i CARE Danmark

Desværre er det ikke alle virksomhederne, der følger op på leverandørernes gøren og laden. De virksomheder, der gør, fører typisk kontrol ved at tjekke, om de rette certifikater er på plads med tilsynsbesøg af en tredjepart, eller får leverandørerne til at vurdere sig selv.

Mange udviklingslande oplever høj grad af korruption, lav regulering fra myndighederne og en helt anderledes virksomhedskultur. Kreativ bogføring er udbredt, og man kan få en regning eller et certifikat på hvad som helst, hvis bare pengene passer. Det skaber høj risiko for, at leverandørstyringen version 1.0 kun minimerer virksomhedens egne risici for dårlig omtale og ikke reelt bidrager til bæredygtig udvikling.

Problemet er, at man ikke øger samfundsansvaret og fremmer bæredygtig udvikling gennem top down-styrede tjekklister og kontrol. Resultatet af leverandørstyring version 1.0 er, at alle de rigtige politikker er på plads, og de påkrævede certifikater hænger bag glas og ramme på væggen, men ude i produktionshallen ser virkeligheden helt anderledes ud.

Fra papir til handling
Hvis virksomheder, som arbejder med eksempelvis fødevarer og tekstilproduktion, skal bidrage til udvikling gennem handel, er kontrolsystemer ikke nok. De skal også have en mere langsigtet strategi for at udvikle deres leverandører og ikke blot smide dem på porten, hvis der er problemer. Tetra Pak, Danone og Unilever er eksempler på virksomheder, der i stigende grad investerer i udviklingen af deres leverandører og arbejder med leverandørstyring version 2.0.

I version 2.0 er udgangspunktet den gensidige afhængighed mellem virksomhed, leverandør og det omkringliggende samfund. Frem for nultolerance over for fejl og mangler, laver virksomhederne langsigtede aftaler med deres leverandører og investerer i handlingsplaner, så der over tid reelt kommer styr på håndtering af pesticider, børnearbejde og kontraktforhold. NGO'er og andre interesseorganisationer bidrager med ny viden og er med til at udvikle værdikæden fra jord til bord.

I stedet for endnu mere papir og endnu mere kontrol, er der fokus på at udvikle produktion og leverandører gennem træning og belønning til dem, der bevæger sig i den rigtige retning. Bæredygtighed – og ikke kun prisen – spiller en afgørende rolle, når leverandørerne bliver valgt. På den måde bliver bæredygtighed i sig selv et vigtigt konkurrenceparameter.

Langsigtede partnerskaber 
Bæredygtig udvikling og handel kan sagtens blive en fælles dagsorden for danske virksomheder, NGO'er, interesseorganisationer og myndigheder. Det kræver, at vi åbent tør tale om udfordringerne, der er forbundet med at efterleve anerkendte standarder for samfundsansvar i global handel. Og ambitionerne skal være højere end certifikater i glas og ramme, for at handel og udvikling giver win-win både for producenten, de fattige småbønder, tekstilarbejdere og løsarbejdere i landbruget.

Min opfordring til virksomhederne er, at I skal hæve ambitionerne fra den risiko- og kontrolfokuserede tilgang 1.0. Skal udfordringerne med pesticider, knappe vandressourcer, jordrettigheder og børnearbejde løses, skal I tage ansvar for udviklingen af jeres værdikæder gennem langsigtede relationer med jeres leverandører og strategiske partnerskaber med nøgleinteressenter som interesseorganisationer, NGO'er og lokale myndigheder.

Mads Øvlisen, der er tidligere formand for Rådet for Samfundsansvar, formulerer det sådan her:

’Vær ikke bange for at invitere kritikerne ind i maskinrummet – I hører fra dem alligevel’.