Civilsamfundet mister 309 millioner

En million børn.

Så mange ender hvert år i prostitution eller børneporno-industrien, anslår UNICEF.

Ét af de steder, hvor børnene er særligt udsatte, er Filipinerne, hvor organisationen Stairway siden 1990 har arbejdet for at forebygge sexmisbrug. Her er man ved at opbygge et netværk af organisationer, som taler børnenes sag offentligt. Samtidig har Stairway en indgående dialog med politiet. Det har blandt andet fået den italienske ambassadør bag tremmer, da han forsøgte at købe sex af tre filipinske drenge på 9, 10 og 12 år, skriver Verdens Bedste Nyheder.

Men organisationer som Stairway får sværere arbejdsbetingelser fremover. De henter nemlig en afgørende del af deres finansiering i Civilsamfundspuljen, som står til at blive beskåret med små 40 millioner kroner.

I alt vil Venstre spare 309 millioner på støtten til civilsamfundsorganisationer som følge af nedskæringer på ulandsbistanden. Det fremgår af regeringens udspil til finansloven.

Ramme de svageste
Hos organisationen Cilvsamfund i Udvikling, som administrerer Civilsamfundspuljen (CISU), ryster man på hovedet over regeringens forslag.

"Støtte til civilsamfundet giver udsatte grupper i udviklingslandene mulighed for at organisere sig, så de kan blive hørt af beslutningstagerne. Det er en rigtig, rigtig trist udvikling, hvis man skærer på støtten til det her område," siger faglig leder Jeef Bech.

Besparelserne møder også kritik fra seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Lars Engberg-Pedersen. De neutrale civilsamfundsorganisationer spiller en afgørende rolle i de mange konfliktfyldte områder i verden, mener han.

"Der er en del svage regeringer i uroplagede områder, og her er det langtfra altid støtten stat til stat, man kommer længst med. Der har ngo’erne altså nogle andre manøvremuligheder. Og det arbejde kommer man utvivlsomt til at svække,” siger han.

Lars Engberg-Pedersen påpeger samtidig, at der ikke er nogen grund til at betvivle kvaliteten af organisationernes arbejde.

“De klarer sig rigtig pænt i eksempelvis internationale evalueringer, så deres projekter har helt klart en positiv effekt,, forklarer han.

Men det er ikke kun i udviklingslandene, man kommer til at mærke sparekniven. Herhjemme får det også konsekvenser.

Torsdag morgen samler ledelsen i Mellemfolkeligt Samvirke medarbejderne for at fortælle, hvordan man vil finde de 40 millioner, organisationen står til at miste på rammebevillingen. Der er både udsigt til en fyringsrunde og lukning af kontorer i udlandet.

Samtidig giver regeringen en regulær mavepuster til danskernes frivillige virkelyst, mener Jeef Bech fra CISU.

"Civilsamfundspuljen går til danske ildsjæle, som årligt lægger 50.000 frivillige timer i at forbedre forholdene for de svageste grupper i udviklingslandene. Det er altså også foreningslivet, frivilligheden, man rammer med her. Det troede jeg var hjerteblod for Venstre," siger han.

Repræsentanter fra CISU skal derfor snart mødes med Venstres udviklingsordfører, Michael Aastrup Jensen. Her vil de forsøge at overbevise ham om, at Civilsamfundspuljen er for hårdt ramt af besparelserne.

V: Benhård prioritering
Foreløbig melder ordføreren dog hus forbi. Michael Aastrup Jensen pointerer, at det har været nødvendigt med en benhård prioritering for at kunne reducere bistanden fra 0.87 til 0.7 procent af BNI.

"Vi har forsøgt at fokusere støtten på hele erhvervssamarbejdet, fattigdomsbekæmpelse og den akutte hjælp, så der kan blive brugt flere penge i nærområderne, blandt andet til flygtningelejre," siger han.

Forskere mener, man når længere med støtten i uroplagede områder ved at kanalisere den via ngo’erne. Er du enig i den vurdering?

"Ja, det er jeg faktisk. Og derfor har vi også stadigvæk et stort fokus på ngo-støtte. Det er jo ikke sådan, at vi skærer det ned til nul. Så ja, jeg mener stadigvæk, det kan være et vigtigt område. Og det mener jeg også, man kan se i vores oplæg," siger Michael Aastrup Jensen.

Men hvis du er enig i, at ngo’erne spiller en vigtig rolle, hvorfor skærer I så samlet støtten til civilsamfundet med 309 millioner?

"Vi har givet os selv den bundne opgave at reducere ulandsbistanden til 0.7 af BNI. Vi har ikke et pengetræ, og derfor bliver vi nødt til at foretage en prioritering, hvis vi eksempelvis ønsker at give et løft til sundheden, som vi lovede i valgkampen. Så vi gør det her med åbne øjne og har klart meldt ud til vælgerne, at vi ønsker at spare på ulandsbistanden," siger Michael Aastrup Jensen.

Alligevel åbner han en dør på klem for, at den konkrete udmøntning af besparelserne ikke er mejslet i granit.

"Det er regeringens politik, som vi har lagt frem i vores finanslov. Men vi anerkender, at vi er en mindretalsregering, som skal ud og have et flertal for vores finanslov. Så vi er åbne over for, hvad forhandlingerne nu viser," siger Michael Aastrup Jensen.