Civilsamfundet - redskab for hvem?

Af Mads Barbesgaard
Politisk formand for Afrika Kontakt

Lad os starte med at få slået fast, at civilsamfundsorganisationer (CSO'er) ikke er ens. Det lyder banalt, men er vigtigt at huske på, når CSO'ernes rolle i forhold til at skabe udvikling, bekæmpe fattigdomen og skabe demokratiske reformer skal diskuteres. Måden, mennesker har organiseret sig på, kommer i mange forskellige former afhængigt af kultur, historie og traditioner.

Alene det, at man er organiseret i en CSO, betyder bestemt ikke, at man nødvendigvis er demokratisk indstillet eller ønsker at gøre op med fattigdommen/uligheden i det land, man arbejder i.

Divergerende ønsker
Hvem og hvordan man støtter civilsamfundet i den fattige del af verden, afhænger i høj grad af, hvilket resultat man ønsker. Og det er her, der er en kattepine. For staten Danmarks ønsker og krav til civilsamfundet i Syd og Nord er ikke nødvendigvis sammenfaldende med, hvad civilsamfundet selv ønsker.

Derfor skal en kommende ny strategi eller politik om støtten af civilsamfundet medvirke til, at der er et mangfoldigt og levende civilsamfund både i Danmark og i de lande, hvor vi arbejder i Syd. Et civilsamfund, som ikke er skødehund, men vagthund over for magthaverne.

CSO'er som demokratisk alternativ
Vi mener derfor, at en ny strategi i langt højere grad skal støtte op om de civilsamfundsorganisationer, der er demokratiske og netop arbejder på baggrund af et mandat. I Afrika Kontakt har vi arbejdet med den form for bevægelser i mange år. Det er svært, for når småbønder organiserer sig i en demokratisk bevægelse, er ledelsen også småbønder uden den store skolegang og administrative erfaringer.

Et gennemgående begreb i disse år er samordning. Ganske kort betyder det, at den danske stats interesser (militær/sikkerhed, økonomi/erhverv) står over CSO'ernes - hvis de altså vil arbejde med danske skattekroner.

Mads Barbesgaard
Politisk formand, Afrika Kontakt

Derfor er den stadig større kontrol, der er over for civilsamfundsorganisationer i Nord og Syd desværre med til at afskære netop de organisationer, der har en reel medlemsbase og et demokratisk mandat fra at opnå dansk støtte. Faren er derfor, at vi i endnu højere grad end nu vil ende op med en masse professionaliserede CSO'er bestående af afrikanske jurister og akademikere, der bestemt kan spille en rolle, men som dybest set ikke udgør det demokratiske alternativ, der meget ofte er behov for i Syd (og Nord!).

Vi tror, at civilsamfundet kan vise et alternativ i et ikke-demokratisk land ved selv at praktisere demokrati i egne organisationer. Afrika Kontakt mener ikke, at fattige mennesker er eller skal være klienter for en NGO. Vi mener derimod, at de skal mobilisere og organisere sig selv i demokratiske organisationer, hvorigennem de kan kæmpe for deres rettigheder. Derfor skal civilsamfundet have vores støtte.

Også selv om denne støtte ikke falder inden for de snævre sikkerhedspolitiske og økonomiske interesser, som pt. er en del af dansk udviklingsbistand.

Samordning for hvem?
Et gennemgående begreb i disse år er samordning. Ganske kort betyder det, at den danske stats interesser (militære/sikkerhedsmæssige, økonomiske/erhvervsrettede) står over CSO'ernes - hvis de altså vil arbejde med danske skattekroner. Udviklingsbistand via CSO'er er dermed andet og meget mere end hjælp til selvhjælp, bekæmpelse af fattigdom og styrket demokratisering.

Det er i lige så høj grad hensynet til eksporten af Arla-produkter, vindmøller, våben og teknologi, der kan gavne Danmarks økonomi. Dette, mener vi, står i skarp modsætning til vores visioner om civilsamfund som vagthund.

Vi vil derfor arbejde for og opfordre til, at en kommende strategi i størst muligt omfang ikke først og fremmest kommer til at tjene danske sikkerhedspolitiske og økonomiske interesser, men i stedet bekæmper fattigdom og ulighed. Vi vil således arbejde for, at sociale, politiske og økonomiske rettigheder får plads i strategien, og at partnerskaber mellem danske og syd-CSOer fortsat er et mål i sig selv.