Danmission afleverer rekordregnskab

KORT NYT: Med 67,2 millioner kroner i indtæger blev 2012 økonomisk set det bedste år for den danske nødhjælpsorganisation Danmission nogensinde.
2012 blev økonomisk set det bedste år for Danmission i nødhjælpsorganisationens historie med samlede indtægter på 67,2 millioner kroner. Det er 11,1 millioner kroner mere end året før.

Indtægterne er i særlig grad blevet brugt til organisationens fattigdomsbekæmpende indsats i Tanzania og Myanmar, nødhjælp i Syrien og dialog- og udviklingsarbejde i Egypten.

Generalsekretær for Danmission, Mogens Kjær, er glad for den støtte, danskerne har ydet:

"Det har i årets løb været meget opmuntrende at mærke den stærke opbakning, vi har omkring vores nødvendige arbejde. Vi har en uvurderlig opbakning fra vores gode netværk i Danmark og fra Udenrigsministeriet. Og det har været virkeligt dejligt og meget nyttigt, at vi har kunnet bruge de større indtægter på arbejdet ude i verden."

0:000:00