Dansk Erhverv: Private virksomheder kan ikke stå alene

Af Louise Koch
CSR-chef i Dansk Erhverv

"You cannot eat capacity building. To support my family, I need to make an income."

Private virksomheder udgør en uundværlig drivkraft for at skabe grøn vækst og anstændige jobs for millioner af kvinder og mænd i Kenya, Bangladesh og resten af verden. Derfor skal handel og udvikling gå hånd i hånd.

Louise Koch
CSR-chef i Dansk Erhverv

Ordene kommer fra en kenyansk kvinde, som jeg talte med i en forstad til Nairobi for et par år siden.

Hendes ord er en direkte reminder om, at en vigtig drivkraft for social og økonomisk udvikling er det private erhvervsliv – i form af den lille iværksætter, som sælger sine varer på det lokale marked, eller i form af internationale virksomheder, som producerer eller opkøber varer, og dermed skaber arbejdspladser og livsgrundlag for tusinder af mennesker.

Der er ikke nogen modsætning mellem udviklingssamarbejde og den kommercielle indsats. Tværtimod kan der skabes langt mere værdi for pengene ved at sammenkoble de to områder på nye måder.

Derfor er vi glade for at have fået en handels- og udviklingsminister, der har et fint blik for, at handel og udvikling går hånd i hånd, og at langtidseffekterne af den danske udviklingsbistand styrkes ved at inddrage private aktører både ude og hjemme. Af samme grund tager Dansk Erhverv positivt imod regeringens nye CSR-initiativer.

En aktiv indsats for at sikre bedre sikkerheds-, miljø- og arbejdsforhold i udviklingslande er bestemt vigtigt og et prioritetsområde - også for vores medlemmer.

Begrænset indflydelse i globale værdikæder
Gennem handel og produktion er danske virksomheder med til at skabe jobs og bedre levemuligheder for mennesker i udviklingslande.

Eksempelvis i Bangladesh, hvor tøjsektoren har skabt arbejdspladser for fire millioner mennesker, hvoraf en stor del er kvinder fra landområderne, som dermed får mulighed for at skabe sig en indtægt og et bedre liv end det, de havde udsigt til i landsbyen. Det er i sig selv et udviklingsmæssigt kvantespring.

Med de globale og ofte komplekse værdikæder bliver det sværere for virksomheder at sikre, at varerne er produceret under ordentlige miljø- og arbejdsforhold. Ikke mindst for de små og mellemstore virksomheder, som udgør den store bredde i det danske erhvervsliv.

Virksomheder kan stille krav til deres leverandører om ordentlige arbejds- og miljøforhold. Og det gør en stor del allerede. Men hvis virksomheden blot er en lille kunde blandt mange, så vil muligheden for at påvirke leverandøren ofte være begrænset.

Tid og ressourcer til at udføre kontrolbesøg hos leverandører kan forekomme som ren drømmetænkning – og er måske alligevel heller ikke midlet til målet.

Jeg har hørt adskillige beretninger om kontrolbesøg, hvor den lokale producent i dagens anledning har installeret brandslukkere lånt af nabovirksomheden eller stiller med et line-up af såkaldt HR- og CSR-ansvarlige – med indøvede replikker og visitkort trykt til lejligheden.

Ser vi på den konkrete og tragiske situation med bygningen på Rana Plaza i Bangladesh, som styrtede sammen i april 2013, så skulle den bygge- og produktionstilladelse aldrig være givet. Men i et land med en svag regeringsstruktur og høj korruptionsrate kan alting desværre købes for penge. Det er vilkår, som en enkelt dansk virksomhed ikke har mulighed for at ændre på.

Så hvis hverken tillid eller kontrol er vejen frem – hvad er så løsningen?

Løsninger på tværs af sektorer
Virksomheder har en del af ansvaret og er en del af løsningen – men de hverken kan eller skal løfte de grundlæggende problemstillinger selv, som bunder i strukturel fattigdom, svage regeringer og manglende lokal respekt for menneskerettigheder og miljø.

Det kræver en indsats, der bygger på ressourcer og kompetencer på tværs af sektorer – fra virksomheder og arbejdsgiverorganisationer til fagforeninger, civilsamfund, regeringer og internationale organisationer.

Gennem Dansk Initiativ for Etisk Handel er Dansk Erhverv og brancheforeningen WEAR sammen med flere danske tøj- og tekstilvirksomheder engageret i at forbedre arbejdsforholdene i Bangladesh i et tæt samarbejde med blandt andet fagforeninger og NGO’er.

Det sker gennem et Danida-støttet projekt, der har til formål at styrke den sociale dialog mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, så de lokale arbejdsmarkedsparter i fællesskab kan bygge et fundament for at sikre ordentlige arbejdsforhold.

Målet er i første omgang at have berøring med 15.000 tekstilarbejdere og efterfølgende at udvikle en model for at styrke social dialog, som kan udbredes til andre lande. Dette projekt har fået ros for, at det netop inddrager alle aktører, inklusive arbejdsgiverorganisationerne.

Vi er derfor glade for, at regeringen med de nye CSR-initiativer ønsker at styrke denne form for samarbejde for at forbedre arbejdsforhold i udviklingslande.

Fagforeninger har en vigtig rolle at spille i at opbygge fundamentet for mere solide arbejdsmarkedsforhold. Men det er kun den ene del af løsningen.

Vi vil derfor opfordre regeringen til i udmøntningen af initiativerne og i fremtidige prioriteringer at have øje for, at det også er nødvendigt at inddrage og løfte kompetencer hos arbejdsgiverorganisationer og arbejdsgivere i produktionslande for at skabe forbedrede arbejds- og miljøforhold samtidig med, at virksomhedernes produktivitet og værdiskabelse bevares.

Private virksomheder udgør en uundværlig drivkraft for at skabe grøn vækst og anstændige jobs for millioner af kvinder og mænd i Kenya, Bangladesh og resten af verden. Derfor skal handel og udvikling gå hånd i hånd.