Dansk Flygtningehjælp: Udviklingspolitikken bør bekæmpe klimaforandringer – ikke klimamigranter

Når det er vigtigt at adressere klimaforandringer i udviklingspolitikken, handler det om, at der skal sættes hårdt ind for at bremse klimaforandringerne og samtidig afbøde konsekvenserne for de mennesker, der rammes voldsomt af temperaturstigninger, tørke, oversvømmelser og ekstreme vejrfænomener.

Fremskrivninger af, hvordan klimaforandringer påvirker migration og fordrivelse – eksempelvis 200 millioner som gengivet i oplægget til denne debatserie – tegner ofte et skræmmebillede.

Estimater på alt fra 25 millioner til en milliard fordrevne på grund af ændringer i klimaet inden 2050 vidner om gætteri, som risikerer at skævvride debatten.

Ved at tale om millioner af potentielle 'klimamigranter' bruges det til at understøtte politiske mål om at bekæmpe irregulær migration, eksempelvis ved at forskanse grænser. Det gør hverken noget godt for klimaet eller for mennesker, der må søge sikkerhed på tværs af grænser.

Ved at tale om millioner af potentielle 'klimamigranter' bruges det til at understøtte politiske mål om at bekæmpe irregulær migration

Charlotte Slente
Generalsekretær, Dansk Flygtningehjælp

Endeligt risikerer man at glemme, at langt de fleste, som bevæger sig som følge af klimaforandringer, gør det over korte afstande, samtidig med at mange af dem, som er hårdest ramt, slet ikke har mulighed for at flytte sig. 

Øget sårbarhed
Der er dog ingen tvivl om, at klimaforandringer tvinger mennesker på flugt – det ser vi allerede, og antallet vil unægteligt stige i fremtiden.

Ændringer i klimaet fører verden over til tørkeperioder og oversvømmelser, hvilket gør levevilkårene sværere, og efterlader i værste fald områder ubeboelige, hvilket skaber nye og komplekse fordrivelses-, konflikt- og migrationsmønstre. 

Da jeg for nylig besøgte Burkina Faso i Sahelregionen, fløj jeg over kilometervis af golde områder. Landet har de senere år set en stigning i voldelig konflikt, hvilket sammen med ekstrem fattigdom, svage regeringsinstitutioner og begrænsede job- og uddannelsesmuligheder har medført, at antallet af mennesker på flugt er steget fra 90.000 i 2019 til halvanden million i august i år.

Samtidig er temperaturstigningerne i Sahelregionen halvanden gange højere end det globale gennemsnit, og når mængden af vand, græsningsarealer og afgrøder falder, bidrager det til at øge sårbarheden for mennesker, der i forvejen er sårbare og til at gøre konflikter om adgang til sparsomme naturressourcer værre. 

Årsagerne til flugt er sjældent entydige
Situationen i Sahelregionen er blot et eksempel på det komplekse forhold mellem klimaforandringer, konflikt, migration og fordrivelse.

Kompleksiteten bliver ikke mindre af, at årsagerne til, at folk drives på flugt, sjældent er entydige. DRC Dansk Flygtningehjælps tænketank, Mixed Migration Centre, har interviewet tusindvis af mennesker for at undersøge årsagerne til, at mennesker flygter.

Rapporter viser, at konsekvenserne af klimaforandringer sjældent er en primær årsag til fordrivelsen, men en medvirkende faktor.

Til at underbygge dette konkluderede en anden rapport udarbejdet af DRC Dansk Flygtningehjælp i samarbejde med den globale uafhængige tænketank Overseas Development Institute, at klimaforandringerne i stigende grad påvirker andre faktorer, der får folk til at forlade deres hjem.

De mest klimasårbare grupper er ikke overraskende mennesker, som er afhængige af at dyrke jorden eller adgang til vand til produktion. Når disse faktorer påvirkes, kan det dels skabe grobund for voldelig konflikt eller fratage folk deres indkomstmuligheder. 

Det er derfor afgørende, at vi bedre forstår, hvilken andel af de faktorer, der tvinger mennesker på flugt, skyldes klimaforandringer, og ikke mindst, hvordan de påvirker andre faktorer såsom konflikt eller den økonomiske situation.

Det sætter også krav til de udviklingspolitiske rammer, der skal gøre det muligt at opbygge tværorganisatoriske samarbejder og basere indsatser på kontekstspecifikke analyser.

Fokus på grundlæggende udfordringer
Mennesker, der tvinges på flugt på grund af ekstreme ændringer i klimaet, kan have andre behov end de flygtninge, som er omfattet af Flygtningekonventionen. Deres situation er både kompleks og mangfoldig og kræver muligvis andre løsninger.

Med Burkina Faso som eksempel er det naturligvis vigtigt at arbejde med konfliktløsning og sikre akut nødhjælp, men lige så vigtigt kan det være at introducere mere tørkeresistente afgrøder og en alternativ form for vandhåndtering, end man er vant til i området. Klimahensyn bør derfor indarbejdes i traditionel konflikthåndtering. 

Udviklingspolitikken kan rumme en ny virkelighed, der kræver tværgående indsatser, som tillader, at traditionelle beskyttelsesstrategier tager hensyn til klimafaktorer. Kun ved en dybere forståelse af sammenhænge mellem migration, konflikt og klimaforandringer kan vi lave de rette indsatser.

Derfor mener jeg også som tidligere beskrevet, at det er afgørende, at udviklingspolitikken ikke politiseres med fokus på at bekæmpe irregulær migration, men reelt har fokus på at adressere de grundlæggende udfordringer og forhold rundt omkring i verden, der skaber fordrivelse.

Det gælder også klimaforandringer.