Dansk investeringsfond glemmer menneskerettigheder

Af Nanna Callisen Bang, CARE Danmark; Marianne Wiben Jensen, IWGIA; Gitte Dyrhagen Husager, Folkekirkens Nødhjælp; Kirsten Hjørnholm Sørensen, Mellemfolkeligt Samvirke og Olga Ege, Forum for Rettigheder og Diversitet

Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen har netop sendt forslaget om en dansk landbrugsinvesteringsfond i høring. Investeringsfonden mikser danske bistandskroner med pensionsmidler, og puljen skal støtte landbrugsudvikling i Afrika gennem kommercielle investeringer i landbrugs- og fødevareprojekter.

Tanken bag fonden er, at de 89 millioner bistandskroner, som er afsat på finansloven for 2015, skal lokke danske pensionskasser og private fonde til også at smide penge i fonden, så den vokser til 750-800 millioner kroner.

Udviklingsorganisationerne CARE Danmark, Folkekirkens Nødhjælp, IWGIA og Mellemfolkeligt Samvirke har sammen med udviklingsnetværket FORDI analyseret ministerens oplæg til landbrugsinvesteringsfonden. Imens det er positivt, at fonden har en målsætning om, at investeringerne også skal komme lokale småbønder til gode, peger analysen på en række svagheder og mangler.

Fonden lever for eksempel ikke op til kriterierne i FN's principper for menneskerettigheder og erhverv fra 2011. Principper, som den danske regering har forpligtet sig til at følge. Principperne fastslår, at alle virksomheder og investorer skal have et ledelsessystem, som sikrer, at de aktivt forholder sig til kendte risici for negativ indflydelse på menneskerettigheder.

Det kunne for eksempel være, hvordan etablering af store anlæg til bearbejdning af mælkepulver i Afrika påvirker mindre afrikanske mejeriproducenter og deres mulighed for at opretholde jobs og indtægt. Eller en importør af landbrugsfødevarer, der må forholde sig til, hvordan forkert brug af pesticider i produktionen påvirker lokalbefolkningens sundhed og drikkevand. Virksomhederne er også forpligtet til at etablere en klagemekanisme, hvor mennesker, som oplever, at deres menneskerettigheder er krænket, kan søge kompensation.

Danske ministre må smide førertrøjen
Som et af de første lande i verden lancerede de to ministre Henrik Sass Larsen (S) og Mogens Jensen (S) i år en handlingsplan for, hvordan regeringen vil implementere FN's retningslinjer for erhvervsliv og menneskerettigheder. Dermed bragte Danmark sig i førertrøjen inden for arbejdet med at sikre respekt for FN's principper for virksomheders menneskerettighedsansvar.

Men glemmer man hensynet til menneskerettigheder i landbrugsinvesteringsfonden, kan de to ministre godt smide den førertrøje igen. Når juletravlheden har lagt sig, ser vi derfor frem til en fortsat konstruktiv dialog om vores anbefalinger. Vi opfordrer også andre organisationer og medlemmer af Udviklingspolitisk Råd til at deltage i debatten om den danske landbrugsinvesteringsfond.

Hvis den danske landbrugsinvesteringsfond skal komme godt fra start, mener vi, at fonden må leve op til en række konkrete minimumskrav:

Ni minimumskrav til den danske landbrugsinvesteringsfond
1. Den danske regering bør sikre, at FN's retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv indgår som et aktivt grundlag i Industrialiseringsfonden for Udviklingslande (IFU), som skal administrere fonden, og operationaliseres i forhold til landbrugsinvesteringsfonden. Det skal ske i overensstemmelse med den danske stats forpligtelser og regeringens egen handlingsplan i implementeringen af FN's retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv fra 2014.

2. IFU skal sikre, at alle virksomheder, der er i forretningsrelation med fonden, implementerer minimumstandarden for et ledelsessystem i henhold til FN's retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv. IFU bør herunder forholde sig aktivt til de ’kendte risici’ for negativ indflydelse på menneskerettigheder, som er identificeret i forbindelse med f.eks. retten til mad, og etablere en klagemekanisme, der lever op til kriterierne i FN's retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv.

3. Udenrigsministeriet og IFU bør forholde sig til, hvordan landbrugsinvesteringsfondens investeringer kan styrke implementeringen af retten til mad og understøtte de nationale strategier og politikker for landbrugsinvesteringer, der allerede findes i den offentlige sektor i de lande, hvor investeringerne foretages.

4. Landbrugsinvesteringsfonden bør inddrage særlige hensyn for at undgå, at investeringer i udviklingslandes landbrugssektorer påvirker lokalbefolkningens menneskerettigheder negativt og underminerer deres produktions- og livsvilkår – det sker desværre alt for ofte.

5. Landbrugsinvesteringsfondens forandringsteori, mandat og virke bør i højere grad bidrage til fattigdomsreduktion og sikre en rettighedsbaseret tilgang til udvikling i overensstemmelse med prioriteringerne i den danske regerings udviklingsstrategi ”Retten til et bedre liv”.

6. Landbrugsinvesteringsfondens værdikædetilgang bør anerkende de ulige magtrelationer, som ofte karakteriserer værdikæder i landbrugssektoren i udviklingslande og specifikt forsøge at inddrage og styrke småbønder, kvinder og små fødevareproducenters deltagelse i nationale, regionale og globale værdikæder.

7. Landbrugsinvesteringsfonden bør styrke de bæredygtige og miljøvenlige kriterier for fondens investeringer og kun investere i landbrugsmetoder, der er helt eller delvist agro-økologiske samt i tråd med anerkendt god praksis inden for klimatilpasning.

8. Udenrigsministeriet og IFU bør sikre, at landbrugsinvesteringsfonden udformes og operationaliseres i fuld overensstemmelse med FN-retningslinjer for jordopkøb (VGGT), så Danmark ikke kun opfordrer andre stater, men også selv bidrager til implementeringen af retningslinjerne og styrkelse af udsatte befolkningsgruppers jordrettigheder.

9. Landbrugsinvesteringer foretaget med landbrugsinvesteringsfondens støtte bør sikre frit, forudgående og informeret samtykke fra de befolkningsgrupper, som investeringerne vil komme til at berøre. Dette bør ske i overensstemmelse med FN's deklaration om oprindelige folks rettigheder og ILO-konvention 169 om oprindelige folk.