Danmark bør neddrosle rettighedsindsats

Danmarks kamp for menneskerettigheder i Afrika, specifikt omkring homoseksualitet i Afrika, opfattes af selvbevidste afrikanere som dobbeltmoralsk.

Stig Jensen
Leder af Center for Afrikastudier, KU

Af Stig Jensen
Leder af Center for Afrikastudier, Københavns Universitet

Målsætningen med dansk udviklingsbistand er under forandring. Kampen for menneskerettighederne er et centralt tema for Mogens Jensen (S), den nye handels- og udviklingsminister.

At Mogens Jensen og den nye SR-regering har ønsker og visioner for dansk udviklingsbistand, forventer såvel den danske befolkning som modtagerne af udviklingsbistanden. Fokus i det følgende er på samspillet mellem Danmark og Afrika, set i lyset af fokusering på menneskerettigheder.

Netop derfor er det vanskeligt at generalisere Afrika - forskelligheden udfordrer såvel forståelse som konkrete bistandsinitiativer. Trods kontinentets enorme diversitet er der en selvbevidsthed hos såvel statsledere som civilsamfund på fremmarch i Afrika.

Spørgsmålet er, om afrikansk selvbevidsthed og Danmarks kamp for universelle menneskerettigheder er et godt match? Der zoomes ind på et par konkrete eksempler:

Tilgang anses som dobbeltmoralsk
Debatten om Ugandas anti-homolov, som Ugandas parlament vedtog i 2013 en skærpelse af en tidligere anti-homolov. Opbakning til anti-homoloven var massiv både i parlamentet og hos befolkningen, hvor især kirkelige organisationer har været stærke fortalere for loven.

I Danmark valgte daværende udviklingsminister Rasmus Helveg Petersen (R) at bruge pisken og true med at skære i bistand, hvis præsident Museveni underskrev anti-homoloven. Venstre ville stoppe bistanden til Uganda.

Et andet eksempel kommer fra Nigeria, hvor præsident Goodluck Jonathan i januar 2014 underskrev en lov, der forbyder homoseksuelle at forsamle sig, en skærpelse af en tidligere anti-homolov. Danmark har besluttet at åbne en ambassade i landet.

Blandt selvbevidste afrikanere er utilfredsheden med Vestens donorsamfund voksende, især donorernes underminering af afrikanernes selvbestemmelse, og deres skiftende prioriteringer frustrerer. Danmarks kamp for menneskerettigheder i Afrika, specifikt omkring homoseksualitet i Afrika, opfattes af selvbevidste afrikanere som dobbeltmoralsk.

For på den ene side trues Uganda med bål og brand, når de skærper anti-homolovgivningen. På den anden side belønnes Nigeria med en ambassade trods implementering af tilsvarende lovgivning. De stiller spørgsmål om, når der sanktioneres mod Uganda, hvad med andre programsamarbejdslande med anti-homolovgivning?

Nigeria er ikke et programsamarbejdsland og modtager ikke dansk bistand. Åbningen af en ambassade i Nigeria skyldes utvivlsomt erhvervsinteresser, men for selvbevidste afrikanere er opgradering af det danske engagement svært forståliget set i lyset af Nigerias skærpede anti-homolovgivning.

Det er ikke kun selvbevidste afrikanere, men også ”vores” kamp for demokrati og menneskerettigheder, der udfordres, når Museveni, en demokratisk valgt præsident, afpresses af ”os” til at nægte at underskrive et lovforslag. Loven er stemt igennem af et demokratisk valgt parlament med et stort flertal.

Effekt af pisk er tvivlsom
Har brugen af pisk mod Museveni været en succes set i lyset af, at præsidenten nægter at underskrive anti-homolove? Talsmanden for Ugandas homoseksuelle jubler ikke. Hvad ville danske parlamentarikere og folk sige, hvis tilsvarende eksterne pres blev lagt på os? Er Museveni præsident for den forkerte befolkning?

Der er mange spørgsmål, og ikke kun stat-til-stat-samarbejdet der udfordres, for hvad med danske ngo'ere, inklusive kirkelige organisationer, der samarbejder med afrikanske ditto.

Nogle af disse afrikanske ngo'ere spiller en central rolle som fortalere, herunder mobilisering af folk til at støtte anti-homo-initiativer, ikke kun i Uganda, men mange steder i syd. Er der historier om danske ngo'ere, der stopper samarbejde med syd-ngo'ere som følge af uenigheder om homoseksuelles rettigheder?

De manglende historier skyldes næppe, at danske ngo'ere er uenige med den danske regering i synet på menneskerettigheder. En forklaring kunne være ngo'ernes pragmatiske tilgang til praktisk samarbejde, og er det acceptabelt/forbilledligt?  

Skru ned for rettighedstilgangen
Tilbage til udgangspunktet. Omkring brugen af pisk eller gulerod er der en tendens til, at Danmark og andre vestlige donorer oftere truer med pisk, hvor termen nultolerance høres jævnligt.

Jeg betvivler effektiviteten af anvendelse af pisken over for selvbevidste afrikanere, særligt når de opfatter os som dobbeltmoralske. Mit grundlæggende synspunkt er, at Danmark skal skrue ned for rettighedstilgangen, fordi effekterne af rettigheder, der påduttes udefra, er tvivlsomme.

Derimod vil jeg argumentere for, at Danmark skuer op for bistanden til direkte fattigdomsbekæmpelse - det vil være forståeligt for alle! Hvis ”vores” målsætning er at kæmpe for menneskerettigheder globalt, må forudsætningen for succes være, at ”vi” opfattes som konsekvent i vores handlinger.

Vælg kampene og de rigtige virkemidler
Omkring konkrete valg af virkemidler, pisk eller gulerod, så står tidligere udviklingsminister Christian Friis Bach (R) for synspunktet om, ”at vi ikke skal true med at trække os, men true med at blive”.

Jeg ser skærpelse af anti-homoloven i Uganda som problematisk, men ”vores” reaktion som værende ude af proportioner. Tænk på problemerne i nabolandene Sydsudan, Den Centralafrikanske Republik og D. R. Congo. Tænk også på 2001 med donorsamfundets ”smarte” sanktioner mod Zimbabwe og udviklingen derefter.

Dansk bistandssamarbejde med selvbevidste afrikanske partnere med klare prioriteter er perspektivrigt, fordi det bryder med de traditionelle og suboptimale asymmetriske samarbejdsrelationer omkring udviklingsbistanden. Udfordringen for Mogens Jensen er valget mellem bekæmpelse af anti-homolovgivning i Afrika med pisk eller alternativt at bruge gulerødder som udgangspunkt for et dialogbaseret samarbejde, eksempelvis om mindretalsbeskyttelse. For homoseksuelle er ikke de eneste, der forfølges i Afrika, der sker overgreb på dværge, albinoer og andre grupper. Vælg kampene, og vælg de rigtige virkemidler!