Debat

Debat: Nu må regeringen på banen for åbenhed om skattelyselskaber

DEBAT: Tiden er inde, og budskabet fra EU Parlamentet er klart. Den danske regering må på banen for at gøre op med skattely og selskabers skattetricks, skriver Hannah Brejnholt, Christian Hallum, med flere.

Vi forventer, at den danske regering sætter alt ind for en ambitiøs aftale i EU, der giver os reel åbenhed i skattelyselskaber, skriver Hannah Brejnholt, Christian Hallum, med flere.
Vi forventer, at den danske regering sætter alt ind for en ambitiøs aftale i EU, der giver os reel åbenhed i skattelyselskaber, skriver Hannah Brejnholt, Christian Hallum, med flere.Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Benedicte Gjerding Dahlberg
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Hannah Brejnholt, Christian Hallum, med flere
Se dokumentationsboksen

I torsdags sendte Europa Parlamentet en klokkeklar opfordring til Danmark og andre medlemslande om at komme ind i kampen mod skattely.

572 ud af EU parlamentets 635 medlemmer stemte nemlig for, at EU hurtigst muligt indfører krav om åbenhed i de multinationale selskabers regnskab i alle lande – også kaldet offentlige land for land regnskaber – så der skinnes lys på deres aktiviteter i skattely.

Det er en udvikling, vi er rigtig glade for. Forud for sommerens valg til Europa Parlamentet gik vi sammen om at få sat fokus på EU's vigtige rolle i at stoppe skattely og selskabers skattetricks.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Som en del af vores fælles indsats fik vi blandet andet kortlagt størstedelen af de danske kandidaters holdning til en række skattetiltag, herunder om de støttede åbenhed i selskabernes regnskaber i skattely.

Vi var positivt overraskede over, at samtlige danske partier, der blev valgt ind i EU Parlamentet, støttede forslaget, for det er ikke mange år siden, at ideen blev opfattet som kontroversiel.

Beregninger viser, at Danmark årligt mister næsten syv milliarder kroner til selskaber, der gemmer deres overskud i skattely. Andre lande, herunder nogle af verdens fattigste, rammes endnu hårdere. Vi har derfor brug for handling nu.

Hannah Brejnholt, Christian Hallum, med flere

Støtte fra EU-Kommissionen
Støtten til åbenhed om skattelyselskaber kommer dog ikke kun fra EU Parlamentet. Også i den nye EU Kommission, som ganske snart tiltræder, er der tegn på en villighed til at gøre op med selskabernes skattetricks.

Under de offentlige høringer af kommissærkandidaterne tidligere på måneden udtalte Margrethe Vestager for eksempel, at hun fortsat støtter op om det progressive arbejde mod internationalt skattefifleri, og at dette indebærer en aftale om offentlige land for land regnskaber.

Også EU-kommissærkandidat Valdis Dombrovskis, som blandt andet får ansvar for regnskabsstandarder, udtrykte sin fulde opbakning til offentlige land for land regnskaber.

Men hvis der er enighed om, at det er en god idé at få åbenhed i de multinationale selskabers regnskab, hvorfor er det så ikke indført endnu?

Svaret er, at EU's medlemslande nu igennem tre år ikke har kunnet finde enighed, og at en lille gruppe lande bevidst har søgt at forhale forhandlingerne.

Spørgsmålet er, om vi kan blive ved med at vente. Svaret er et klart nej, mener vi.

Danmark skal gå forrest
Beregninger viser, at Danmark årligt mister næsten syv milliarder kroner til selskaber, der gemmer deres overskud i skattely. Andre lande, og herunder nogle af verdens fattigste, rammes endnu hårdere. Vi har derfor brug for handling nu.

Skal vi videre i forhandlingerne, må vi have den danske regering på banen. Kampen mod skattely står heldigvis centralt i det forståelsespapir, som regeringen og dens støttepartier har udarbejdet.

Samtidig lyder der nye positive toner fra Tyskland, som tidligere har været imod forslaget. Derfor mener vi, at tiden er inde for en ny dansk storoffensiv i Rådet for at få skubbet forhandlingerne i gang.

Konkret håber vi, at regeringen vil få det finske EU Formandskab til at sætte forslaget om offentlige land for land regnskaber på dagsordenen, næste gang erhvervsminister Simon Kollerup og hans 26 ministerkollegaer mødes i Rådet.

Og så forventer vi selvfølgelig, at den danske regering sætter alt ind for en ambitiøs aftale, der giver os reel åbenhed i skattelyselskaber.

Tiden er inde, og budskabet fra EU Parlamentet er klart – den danske regering må på banen for at gøre op med skattely og selskabers skattetricks.

Dokumentation

Indlægget er skrevet af:

  • Hannah Brejnholt, politisk rådgiver i Mellemfolkeligt Samvirke.
  • Christian Hallum, skattespecialist i Oxfam IBIS. 
  • Lone Loklindt, formand i Nyt Europa. 
  • Rasmus Nørlem Sørensen, sekretariatsleder i DEO.
  • Ole Aabenhus, Den danske Sonnenbergkreds.
  • Thomas Enghausen, næstformand i FOA. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00