Debat

Det globale indspark: Et EU-budget, der tager globalt ansvar

KLUMME: Klarhed om civilsamfundets rolle, humanitær- og udviklingsbistand bør prioriteres højt i EU-budgettet for 2021-2027, skriver Peter Christiansen, sekretariatschef for Globalt Fokus.

<div>Europa-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, afholdt en pressekonference for at fremlægge EU's endelige forslag til det næste langsigtede budget i Bruxelles 2. maj 2018.<br></div>
Europa-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, afholdt en pressekonference for at fremlægge EU's endelige forslag til det næste langsigtede budget i Bruxelles 2. maj 2018.
Foto: Francois Lenoir/Ritzau Scanpix
Peter Christiansen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I dag kommer EU's budgetkommissær, Günther Oettinger, til København for at tage temperaturen på den danske regerings holdning til Unionens næste syvårsbudget. Kommissionen har selv spillet ud med et forslag for budgettet 2021-2027, der nu går ind i forhandlingsfasen.

Skulle man byde mig på en kop kaffe til mødet med Oettinger, ville jeg have en klar anbefaling for det nye budget: Udvikling og humanitær bistand bør prioriteres.

Behov for visionært budget
I næste uge mødes de europæiske ministre til forhandling i EU, og disse forhandlinger vil blive fulgt med spænding af civilsamfundet.

Håbet er et budget, hvor EU prioriterer verdensmålene og udviser globalt lederskab ved at sikre en velafbalanceret kvalitetsbistand til det humanitære område og til langsigtet udvikling i udviklingslandene.

Frygten ligger i, at budgettet – og ikke mindst forhandlingerne – potentielt vil resultere i færre midler til langsigtet udvikling og nødhjælp for i stedet at lade dem gå til grænsevagter, sikkerhedspolitik og modtagelse af migranter.

Peter Christiansen
Sekretariatsleder, Globalt Fokus

Budgettet har stor betydning. Ikke kun for Europa og europæerne – men for hele verden.

Knap 10 procent af budgettet går til EU's eksterne aktiviteter, herunder udviklingsbistand. Budgettet bliver det første budget efter Storbritanniens exit fra fællesskabet og det sidste budget, der kan skabe rammen om implementeringen af FN’s 17 mål for bæredygtig udvikling.

Budgettet er en helt unik mulighed for at løfte ambitionerne for verden – og for EU selv. Lad os dog gribe chancen, udvise globalt lederskab og gå all in på at opfylde verdensmålene.

Peter Christiansen
Sekretariatsleder, Globalt Fokus

Siden sidste budget blev indgået, er antallet af mennesker, der akut har brug for nødhjælp, vokset fra 62 millioner i 2012 til 164 millioner i 2017.

Behovet for et visionært og handlekraftigt budget har aldrig været større.

Det er vigtigt, at der lægges ordentlig tanke og strategi bag fordelingen af midler på bistandsområdet. Jeg håber, Lars Løkkes regering vil arbejde for, at Danmark sætter et konstruktivt præg på, hvordan EU’s udviklingsmidler udmøntes.

Det er oplagt, at Danmark presser på for, at verdensmålene indarbejdes både af navn og gavn – især med tanke på den unikke danske erfaring med at opbygge partnerskaber på tværs af sektorer, der åbner nye muligheder for at opnå de ambitiøse mål.

Samtidig bør Danmark arbejde for, at der sikres et instrument med fokus på menneskerettigheder og demokrati, ganske i tråd med regeringens prioriteter udstukket i "Verden 2030". Vi bør også arbejde for, at de skrøbelige lande og regioner prioriteres højt, uagtet gældende migrationsstrømme.

Rammen for forhandlingerne er Kommissionens foreslåede budget, der lader noget tilbage at ønske.

Det nye budget lægger op til, at den europæiske udviklingsfond, European Development Fund, der indtil nu har stået uden for budgettet, integreres i budgetrammen. Samtidig vil en lang række separate instrumenter blive lagt sammen under ét bredt instrument for de langsigtede udviklingsaktiviteter.

Her åbner Kommissionen op for at bruge midlerne til sikkerhed og migration.

Kommissionen har endnu ikke løftet sløret for, hvordan midlerne under instrumentet præcis skal fordeles, men allerede nu er det vigtigt for os at påpege, at den langsigtede bistand ikke må nedprioriteres til fordel for EU-landenes interne interesser. Udviklingsbistand bør gå til udviklingslande.

Manglende fokus på civilsamfundet
Det er vanskeligt at se, hvor og hvor stor en rolle civilsamfundet vil spille, og hvor mange af de tilgængelige midler under det brede instrument, der i stedet skal gå til samarbejde mellem stater. Det synes jeg, er bekymrende.

Som vi i Globalt Fokus allerede har gjort opmærksom på i dette brev til statsministeren, ser jeg gerne, at Danmark bruger sit mandat til at støtte op om, at der sikres midler til det eksterne område i EU-budgettet.

EU bør tage det ansvar i verden, som USA med Trump ved magten har kastet væk. Det kan vi ved at indskrive FN’s minimumskrav om udviklingsbistand på 0,7 procent af BNI. Som et af de få lande, der lever op til denne målsætning, har Danmark et solidt udgangspunkt for at presse på for, at FN’s minimumskrav kommer med i budgettet.

Budgettet er på mange måder et spørgsmål om, hvilket Europa vi vil være.

Her er det eksempelvis bekymrende, at Kommissionen foreslår, at midler fra det akutte nødhjælps-instrument Emergency Aid Reserve, der for nuværende er målrettet tredjelande, fremover kan benyttes internt i EU.

Det kan betyde, at penge, der skulle gå til epidemier i Burkina Faso, oversvømmelser i Bangladesh eller andre humanitære katastrofer i udviklingslande, fremover kan bruges ved jordskælv på Costa Del Sol. Skulle uheldet være ude, er der dog rigeligt med midler i den interne del af budgettet, der kan gå til Costa Del Sol. Det er en glidebane og et trist tegn på manglende ambitioner, hvis vi prioriterer egne dagsordener på bekostning af hjælp til nødstedte i verdens brændpunkter.

EU har fremlagt et budget, som tegner til at blive et tovtrækkeri mellem nationernes interesser og hullet efter Brexit.

Frygten ligger i, at budgettet – og ikke mindst forhandlingerne – potentielt vil resultere i færre midler til langsigtet udvikling og nødhjælp for i stedet at lade dem gå til grænsevagter, sikkerhedspolitik og modtagelse af migranter.

Mit håb er, at det endelige budget vil have en visionsrig køreplan for ulighed og klimaforandringer, og som sikrer rettigheder for mennesker i alle lande.

Udviklingsbistanden skal gå til udviklingslande, verdensmålene skal strømlines i hele budgettet, og balancen mellem sikkerhed og udvikling skal være ligeværdig. Budgettet er en helt unik mulighed for at løfte ambitionerne for verden – og for EU selv.

Lad os dog gribe chancen, udvise globalt lederskab og gå all in på at opfylde verdensmålene.

_____________________________________

Peter Christiansen er sekretariatschef for Globalt Fokus, de danske civilsamfundsorganisationers paraplyorganisation. Klummen er fast tilbagevendende med fokus på verdensmålene, dansk udviklingsbistand og civilsamfundet rolle i en verden i forandring. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Günther Oettinger

Fhv. EU-kommissær for budget og HR (SDU, Tyskland)
cand.jur. (Tübingen Uni. 1982)

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

Peter Christiansen

Direktør, Foreningen Folkemødet
MA i oplevelsesledelse, MA i Education Management

0:000:00