Debat

DI: Mindsk risikoen for investorer i udviklingslande

DEBAT: Uden den private sektor når vi ikke verdensmålene. Udviklingsbistanden bør bruges til at give investorerne en garanti, når de investerer i udviklingslande, skriver Marie Gad, seniorkonsulent, DI.

Mikkel Bødker Olesen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Marie Gad,
Seniorkonsulent i DI 

Danske virksomheder er med i kampen for at nå de 17 verdensmål inden 2030. Dels har de i mange år udviklet teknologier og genereret omsætning og arbejdspladser, der understøtter en bæredygtig udvikling. Men mange er også lige nu ved at finde ud af, hvordan de i endnu højere grad kan understøtte verdensmålene gennem deres unikke forretning.

Det er ikke nogen hemmelighed, at der er brug for virksomhederne og deres særlige evner til at løse de globale udfordringer, verden står over for. Der er behov for nye teknologier og ny viden, der kan sikre os adgang til mere bæredygtig energi, rent vand og sunde fødevarer. Men der er i høj grad også brug for den private sektors penge.

Når FN estimerer, at der er behov for årlige investeringer for 90 billioner dollars frem mod 2030 for at nå verdensmålene, har vi bevæget os langt ud over de offentlige midler, der er til rådighed. Vi skal have private midler på bordet.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Dårlige forhold i udviklingslande skræmmer investorer
En del danske virksomheder har som bekendt investeret i udviklingslande over de seneste år. Mange af dem har gjort det sammen med IFU. På den måde er der siden fondens etablering investeret for mere end 150 milliarder kroner sammen med flere end 800 forskellige virksomheder.

IFU har fået tilført midler og har fået udvidet beføjelserne over de seneste år. Det er positivt, og det vil medvirke til at sikre endnu flere bæredygtige investeringer i udviklingslande med danske virksomheder. Men det er ikke nok. Vi kan – og skal – være langt mere ambitiøse.

Først og fremmest er erhvervsklimaet i mange udviklingslande stadig så dårligt, at det skræmmer investorerne væk.

Marie Gad
Seniorkonsulent, DI.

Der er nemlig stadig en række barrierer, der er med til at bremse de investeringer, der skal være Danmarks bidrag til, at verden kommer op på de 90 billioner dollars.

Først og fremmest er erhvervsklimaet i mange udviklingslande stadig så dårligt, at det skræmmer investorerne væk. Det er simpelthen for dyrt og besværligt at drive forretning. Det skal vi gøre noget ved. Danmark skal sætte fuld kraft på arbejdet for at forbedre erhvervsklimaet i vores partnerlande.

Danske bistandsmidler kan naturligvis ikke gøre det alene, så det bør også være en dansk mærkesag i internationale fora at sætte fornyet gang i reformer og på den vis gøre udviklingslandene mere attraktive for investorerne på den lange bane.

Udviklingsbistand skal bruges på garantier
På den korte bane skal vi samarbejde om at gøre risikoen mere spiselig for investorerne. Det betyder, at man som investor skal kunne købe sig til en garanti mod de værste politiske og kommercielle risici.

Det kan være udbrud af en epidemi, uroligheder eller andet, der effektivt sætter en stopper for de aktiviteter, virksomheden har investeret i. Sådan en garanti kan man ikke købe til de lande, hvor behovet er størst.

Nogle vil sige, at det er en risikabel måde at bruge dansk udviklingsbistand. Men Danmark og andre donorer bliver nødt til at kaste sig helhjertet ind i kampen for verdensmålene og lade handling følge ord. Risikoen ved ikke at gøre noget vil være langt højere.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Marie Gad

Underdirektør, DI, medlem af Udviklingspolitisk Råd, 2030-Panelet og Vice-Chair for Business at the OECD’s Development Committee, bestyrelsesmedlem, Global Compact Network Denmark og Etisk Handel Danmark
cand.merc. i international business (CBS 2008)

0:000:00