Forskere: Tyrkietaftale kan svække Europa

DEBAT: De europæiske reaktioner på flygtningekrisen kan have kritiske konsekvenser for Europas sikkerhed og interesser, skriver Ninna Nyberg Sørensen, Nauja Kleist og Hans Lucht fra Dansk Institut for Internationale Studier.

Af Ninna Nyberg Sørensen, Nauja Kleist og Hans Lucht
Seniorforskere ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)

Migration til Europa står højt på dagsordenen inden for forskellige politikområder, herunder det udenrigspolitiske, det sikkerhedspolitiske og det udviklingspolitiske område.

Kigger man nærmere på tallene og fordelingen af verdens flygtninge er krisen uden tvivl større i nærområderne i det globale syd, der huser hovedparten af verdens flygtninge. På baggrund af den store interesse for feltet udgav DIIS i januar en rapport, hvor vi kortlægger de nyeste europæiske migrationspolitiske instrumenter (herunder aftalen med Tyrkiet og den Europæiske Nødhjælpsfond for Afrika) og de afledte ændringer i rejseruter og rejsemåder som det skærpede fokus på ydre grænsekontrol har medført.

Baseret på egen forskning og en gennemgang af de nyeste rapporter fra en bred vifte af europæiske institutioner og tænketanke konkluderer vi, at øget kontrol omkring Europas ydre grænser nok har nedbragt antallet af flygtninge og migranter til vores del af verden, men ikke nedbragt antallet af flygtninge globalt set eller ændret ved de forhold, der får folk til at flygte. I spørgsmålet om byrdefordeling er det altså ikke Europa, og slet ikke Danmark, der bærer den største byrde af ’flygtningekrisen’.

I et polariseret debatklima er det umuligt at levere et partsindlæg uden at være ’politisk’. Hovedsigtet med rapporten er imidlertid ikke at levere et normativt bidrag til debatten, men snarere at se på, hvorvidt de nye politiske instrumenter har den tilsigtede virkning og, på længere sigt, om de kan have utilsigtede konsekvenser, der ikke alene udfordrer Europas værdimæssige lederskab, men også stiller Europa i en ringere forhandlingssituation.

Utilsigtede konsekvenser
Vi peger i den forbindelse på, at udliciteringen af europæisk migrationspolitik til lande vi i andre sammenhænge er kritiske over for, for eksempel Tyrkiet, Libyen, Egypten og Marokko, måske nok dæmper tilstrømningen på kort sigt, men samtidig giver disse lande en ny forhandlingsposition. Er vi for kritiske, eller stiller vi politiske krav, kan aftaler opsiges, grænser åbnes, og flygtninge blive brikker i et geopolitisk magtspil.

Samtidig viser vi, at den europæiske respons på flygtningekrisen tilsyneladende har undermineret sikkerheden for dem, der har mest brug for den, nemlig mennesker på flugt. På grund af øget grænsekontrol og nye aftaler med tredjelande presses mennesker på flugt til at benytte sig af stadigt farligere ruter og benytte sig af det bugnende marked for menneskesmugling, som øget kontrol har skabt grobund for.

Verdens farligste grænsezone
Undermineringen af menneskelig sikkerhed illustreres ved, at over 5.000 mennesker omkom eller forsvandt på Middelhavet på vej mod Europa i 2016. Det er ikke alene det højeste antal registreret nogensinde, det gør også Middelhavet til verdens farligste grænsezone.

Da langt de fleste dødsulykker er sket på vej fra Libyen, har der fra europæisk side været betydeligt fokus på at indgå en aftale med Libyen om at forhindre bådmigration. Men det er kompliceret på grund af tre regeringer og rapporter om lovløshed, menneskerettighedskrænkelser og umenneskelig behandling af flygtninge og migranter i landet.

Vender vi blikket mod Europa, er situationen i Grækenland den, at over 60.000 flygtninge og migranter er strandede på grund af detention og lukkede grænser til nabolandene. Gennem vinteren 2016 og 2017 har mange – inklusive børnefamilier – boet i teltlejre uden adgang til basale faciliteter, med en høj grad af udsathed for overgreb og uden udsigt til genbosætning i andre europæiske lande.

En lignende situation udspiller sig langs den såkaldte balkanrute. Trods den officielle lukning i marts 2016 udgør balkanruten stadig en central vej ind i Europa, men er nu overtaget af menneskesmuglere. Her rapporterer menneskerettighedsorganisationer om udbredt politibrutalitet mod flygtninge og migranter.

Samlet set kan de europæiske reaktioner på ’flygtningekrisen’ have kritiske konsekvenser for Europas sikkerhed og interesser på langt sigt. Ved at indgå aftaler med udemokratiske regimer sættes den europæiske forhandlingsposition på spil. Ved at lukke grænser uden samtidig at sikre andre muligheder for asyl og sikkerhed styrkes menneskesmuglernes forretningsmodel, med yderligere tab af menneskeliv som konsekvens.

Forrige artikel Kønskamp i FN: Trump går efter kvinders rettigheder Kønskamp i FN: Trump går efter kvinders rettigheder Næste artikel Debat: FN’s verdensmål kræver ledelse, mod og nye partnerskaber Debat: FN’s verdensmål kræver ledelse, mod og nye partnerskaber
  • Anmeld

    Allan Gorm Larsen. · Pensionist.

    Asylsøgere.

    Med udsigt til migranteksplosion i det kommende år er det særdeles vigtigt at ALLE EU lande lukker deres grænser permanent med gendarmeri, bomhuse, hegn, m.m.
    At forlade sig på Tyrkiet i den nuværende situation er vanvittigt.
    Følgende vil det være relevant at begynde hjemsendelse af de migranter, som allerede er her, hvis Europa ikke helt skal undermineres i et muhamedansk helvede. Schengenaftalen bør ophæves øjeblikkeligt.

  • Anmeld

    Steen Raaschou

    Kære venner

    Vi venter på grund af den ekstraordinære befolkningseksplosion op imod en milliard arikanere inden 2050. Se FNs prognose. Get real!

    An african planet – is this the way our world ends?

    https://www.amren.com/features/2015/07/an-african-planet/

  • Anmeld

    Poul B. · pensionist, iagttager

    @ Steen R.

    Det du skrev her inkl. link MÅ DU IKKE!
    Tænk hvis flertallet (men de læser heldigvis ikke aviser) pludseligt - ligesom de politisk korrekte - forstod den sindsygt afsindige situation for Vestens 12% befolkning. De andre 88% har øje på os! Uha...
    God weekend. Solen skinner, så det går nok alt sammen.
    Til min modne sild, skal jeg i dag have en dillsnaps.