NGO: Cowboy- og indianerfester overdøver den nødvendige debat

Af Julie Koch
Administrerende direktør, IWGIA

I løbet af det seneste år har Københavns Universitet frabedt sig temafester, hvor de studerende blandt andet klæder sig ud som ‘indianere’ og andre befolkningsgrupper, og i Norge har det Store norske leksikon udskiftet ordet ‘indianer’ med ‘urbefolkning’ som konsekvens af en hidsig diskussion om identitetspolitik. 

En måling foretaget af Norstat for Altinget viser imidlertid, at 70 procent af de adspurgte mener, at Københavns Universitet gik for langt, og i en klumme i Politiken 15. november begræder Jes Stein Pedersen udviklingen og tænker nostalgisk tilbage på alle de gode indianerlege, han legede som barn og som voksen med sine børn.

Historisk set har de været udsat for marginalisering og overgreb, der stadig ses den dag i dag, hvor de er en af verdens mest diskriminerede minoriteter.

Julie Koch
Administrerende direktør, IWGIA

Ingen substans
Indianer- og cowboy-fantasiuniverset er tilsyneladende dog langtfra passé. Diverse hjemmesider sælger cowboy- og indianerudklædning, og der findes en filmskat af westernfilm.

Friluftsrådets hjemmeside ‘Grønne Spirer’ giver sågar gode råd til, hvordan børneinstitutioner kan lege cowboy og indianer.

Bør vi afstå fra at tale om ‘indianere’, klæde os ud som dem og lege indianerlege med vores børn? Eller har den politiske korrekthed taget overhånd?

Det kan der tages lange debatter om, men diskussioner om identitetspolitik bør aldrig være på bekostning af viden om minoriteternes historie og aktuelle virkelighed. 

I den seneste tids debat om indianere har netop dette element været fraværende i mediebilledet, og det er et problem.

Indianere er en udsat minoritet
For virkeligheden er jo, at der findes et hav af forskellige indianersamfund, som lever på mange forskellige måder. I visse tilfælde meget langt fra stereotype udklædninger og børnelege.

Wampis-indianere i Peru bruger ikke fjer i hovedbeklædningen, og nordamerikanske folkeslag, såsom Sioux-folket, sover sjældent i tipier! Fælles for de mange indianer-grupper i Nord- og Sydamerika er, at de som oprindelige folk har en historie, kultur og levevis, som er anderledes end den dominerede samfundsnorm.

Historisk set har de været udsat for marginalisering og overgreb, der stadig ses den dag i dag, hvor de er en af verdens mest diskriminerede minoriteter.

Oprindelige folkeslag er forfulgte
I USA hører de nordamerikanske oprindelige folkeslag til nogle af de fattigste befolkningsgrupper i landet. 

Og her kæmper de en daglig kamp for at bevare deres stolte traditioner, alt for ofte mod et politisk system, der sætter profit over rettigheder.

Bedst kendt er nok sagen om Standing Rock Sioux-folkets kamp mod olieledningen i North Dakota; mindre kendt er den daglige modstand mod Trump-administrationens politik om at stække indianernes jordrettigheder og selvstændighed.

I Brasilien er der cirka 900.000 oprindelige folk fra 305 etnisk forskellige grupper, der taler 274 forskellige sprog. Deres levevis er presset af ulovlig mine- og skovdrift, men den største trussel kommer fra politisk side.

Den nylig valgte præsident Bolsonaro har udtalt: ‘Hvis jeg bliver præsident, vil der ikke være en centimeter jord mere til oprindelige folk’ og har tidligere på året truet med at nedlægge Brasiliens agentur for oprindelige folk.

Dette er vel at mærke realiteten i et land, der allerede er et af de farligste lande at være oprindeligt folkeslag i. I 2017 blev 56 dræbt, og 106 begik selvmord.

Så mens I fortsætter cowboy- og indianerlegene med jeres børn, så lad os huske hinanden på, hvad virkeligheden byder millioner af indianere – og andre oprindelige folk – verden over.