Debat

Ekspert: NGO'ernes ressourcer er forskubbet

DEBAT: RAM-modellen blev skabt for at indføre et konkurrencelement. Det er dog udeblevet og har i stedet for fået organisationerne til at bruge flere penge på markedsføring, og færre på udviklingsprogrammerne. Det mener Henrik Nielsen, Ph.d.

RAM-modellen blev skabt for at indføre et konkurrencelement. Det er dog udeblevet. Det skriver Henrik Nielsen, Ph.d.
RAM-modellen blev skabt for at indføre et konkurrencelement. Det er dog udeblevet. Det skriver Henrik Nielsen, Ph.d.
David Laungaard Lose
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Henrik Nielsen
Ph.d.

De danske rammeorganisationer har nu været gennem den første omgang RAM-rapportering. Og det kan være værd at stille en række spørgsmål om, hvad, om ikke resultaterne, så effekterne har været.

Der er sket et eller andet henad vejen med de danske civilsamfundsorganisationer med årene. I MS’ barndom i halvtredserne, beskriver Kjeld Juul i sin bog, hvordan folk tog rundt på cykel med brevene til medlemmerne, der var ingen grund til at spilde penge, der skulle gå til arbejdet, på dyre frimærker.

Tiden har ændret sig
For tredive år siden blev danske NGOers aktiviteter ikke evalueret, evalueringer var ikke noget man brugte, det var alt for dyrt, og ikke noget man fandt nødvendigt. Man havde heller ikke tiltro til, at det gav mening at udsige noget mere generelt om projekter, der i sagens natur måtte være meget kontekstspecifikke. Og man havde heller ikke den opfattelse, at det gav mening at detailplanlægge, således som senere tiders LFA gav mulighed for.

Fakta
Fra 17. marts og en måned frem tager Udviklingsdebatten RAM-modellen op til debat.

Dette har ændret sig. Christian Friis Bach gjorde sin entre og erklærede straks, at NGOernes opgave var at ”lave ballade”. Om det var fordi, vores samarbejdslandes regeringer syntes, at dette var en meget dårlig ide, er uvist, men kort tid efter foretog han en kovending og spillede ud med, at NGOerne skulle ”holdes i kort snor”. Nu skulle der vises resultater, NGOerne skulle vise ”Value added”, og der skulle indføres et konkurrenceelement, således at dem, der viste de bedste resultater, også fik midlerne. RAM-rapporteringsreglerne blev resultatet.

Ram-rapporteringen er generelt blevet positivt modtaget af de danske NGOer, selvom det, efter den første omgang karakterudgivning, især var de organisationer, der havde fået fine karakterer, der mente, at det havde været en god øvelse.

Den frygtede forholden hinanden oplysninger, samt manglende vilje til at dele oplysninger og erfaringer, er indtil videre udeblevet.

Henrik Nielsen
Ph.d.

Den dialog, der har været løbende, mente man, har bevirket, at man i Danmark står med nogle rapporteringsværktøjer, der i en international sammenhæng er både nuancerede og rummer mulighed for en vis diversitet i aktiviteterne, samt at organisationerne selv får mulighed for at lufte overvejelser, som så kan inddrages i vurderingen af aktiviteterne.

Tre mulige effekter
Jeg vil gerne fremholde tre ting, som jeg synes, man skal være opmærksom på som mulige effekter af denne nye type redskaber.

  1. Der er i det nye system meget lagt op til, at organisationerne i fremtiden vil blive målt på deres rapporteringsevne og ikke på deres aktiviteter. Dette medfører, at rapporterings-divisionerne i organisationerne bliver styrket, efter visse folks mening på bekostning af folk, der skal beskæftige sig med det egentlige arbejde.

    Rapporteringen på normative målsætninger (grad af kvinders politiske involvering, grad af demokrati, grad af opfyldelse af menneskerettigheder) lægger meget op til, at rapporteringen bliver en formuleringsøvelse, snarere end en koncis redegørelse for de aktiviteter, der er foretaget. Ligeledes lægger systemet op til, at det vil være en fordel at koncentrere sig om aktiviteter, der er nemme at måle på, i sammenhænge, hvor risikomomenterne er begrænsede (dvs ikke der, hvor problemerne er). Endelig koster rapporteringen betragtelige ressourcer.

  2. Man har endnu ikke kunnet notere sig en egentlig effekt af det konkurrenceelement, der er introduceret blandt danske NGOer. Den frygtede forholden hinanden oplysninger, samt manglende vilje til at dele oplysninger og erfaringer, er indtil videre udeblevet. Derimod kan man muligvis konstatere, at NGOer bruger mere og mere krudt på at profilere sig med mere og mere vægt på kampagner.

    Der er også flere og flere eksempler på NGOer, der profilerer sig ved at fremhæve, at de er noget særligt. (”Vi kalder som nogle af de eneste danske organisationer en spade for en spade” (Afrikakontakt), ”vi er den eneste organisation, der udbyder kurser i …” (MS/ActionAid). ”Vores evne til effektivt at indkøbe og uddele fødevarer har gjort os til en af FNs foretrukne partnere (Dansk Flygtningehjælp) (eksempler fra nyhedsbreve og annoncer)). Undersøgelser fra udlandet peger også på, at der sker en forskubning i retning af større kampagneafdelinger og mindre programafdelinger.

  3. Endelig skal man som dansk civilsamfundsorganisation være opmærksom på accountability-effekterne, ikke mindst hvad der sker med de højt besungne partnerskaber. Vil RAM blive opfattet som et eksempel på upward snarere end downward accountability?

    NGOer i Nord risikerer muligvis i al deres professionaliserings- og effektiviseringsiver at miste kontakten med folkedybet i Syd, således som det blev diskuteret i kølvandet på det arabiske forår, hvor NGOer i Nord i vidt omfang måtte konstatere, at de var koblet af ift begivenhederne. Men også på hjemmefronten kan man risikere den slags accountabilityproblemer.

    De danske civilsamfundsorganisationer har traditionelt været gode til at sikre en folkelig forankring og opbakning til et fortsat dansk engagement indenfor udviklingsarbejdet. Som en gammel NGO-kæmpe engang udtrykte det, så kan de skabe begejstring. RAM og dens 24 indikatorer repræsenterer imidlertid næppe noget, der kan mobiliseres den store folkelige entusiasme omkring.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henrik Julius Nielsen

Lektor, VUC Storstrøm
cand.scient.soc. (RUC 1992), ph.d. (RUC 2000)

0:000:00