Debat

EL: Bistand til Afghanistan er uansvarlig

DEBAT: Det er ansvarsløst, at Afghanistan er den største modtager af dansk bistand, skriver Christian Juhl, udviklingsordfører for Enhedslisten. Der bør ikke ydes penge til staten, så længe regeringen ikke kan sikre de økonomiske forhold, mener han.
Pernille Diana Castle Møller
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Jeg mener, det er uansvarligt, at Afghanistan er den største modtager af dansk bistand - endda til en række statslige sektorer. Det er vigtigt, at bistanden beskyttes mod korruption, både for vores egen skyld og for afghanernes skyld.

Christian Juhl
Udviklings- og udenrigsordfører, Enhedslisten
Fakta

Fra 3. september og en måned frem handler Udviklingsdebatten om Danmarks fremtidige indsats i Afghanistan.

Mød denne måneds debatpanel.

Udviklingsdebatten på Altinget | Udvikling har til formål at fokusere og styrke den udviklingspolitiske debat i Danmark. Løbende inviterer Altinget l Udvikling eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for udviklingsområde.

Bland dig gerne i debatten ved at sende en mail til kafr@altinget.

Af Christian Juhl
Folketingsmedlem, udviklings- og udenrigsordfører for Enhedslisten

Efter 10 års militær indsats i Afghanistan er der god grund til at gøre status. Det oprindelige formål er forsvundet i tågerne - og det var tankevækkende, at der i sommer lød et ramaskrig, da nogle af os i den danske offentlighed antydede, at det ikke havde været indsatsen værd at tage til Afghanistan. Der skulle ikke stilles tvivl ved de danske soldaters indsats - og slet ikke politikernes beslutninger.

Heldigvis besindede nogle af de politikere, der havde stået bag beslutningen om at tage af sted, sig. De nuancerede gennem første runde af debatten deres udsagn. Reaktionen var lidt besynderlig, da debatten kører på højt niveau i for eksempel USA og England, hvor man ikke er bange for at være nuanceret og selvkritisk i den nødvendige evaluering.

En fejlslagen krig
Mange millioner USD er omsat til militær aktivitet. Disse penge kunne være brugt meget bedre til udviklingsbistand. Danmark har i omkring 25 år haft udviklingsarbejdere i landet, så det er ikke sandt, når nogen påstår, at udviklingsbistand først er blevet muligt efter krigen.

Soldaterne har uden tvivl gjort deres bedste i Afghanistan, og mange har mistet livet. Ansvaret for fejlene ligger ikke hos dem, men hos de politikere, der sendte dem af sted. Efter min mening har indsatsen været fejlslagen.

Al-Qaeda fungerer stadig - måske endda stærkere - blot andre steder. Taleban vender tilbage i den afghanske regering ved det kommende valg. Korruptionen er ufatteligt høj - måske verdens højeste. I august i år afsløredes endnu en stor korruptionssag med danske bistandsmidler.

Jeg mener, det er uansvarligt, at Afghanistan er den største modtager af dansk bistand - endda til en række statslige sektorer. Det er vigtigt, at bistanden beskyttes mod korruption, både for vores egen skyld og for afghanernes skyld. Bistanden skal ikke ydes til staten, så længe regeringen ikke kan sikre ordentlige økonomiske forhold.

Vi kan derimod bruge dele af midlerne til at sikre et aktivt og kritisk civilsamfund, der kan kigge regeringen over skuldrene. En del af de mange millioner kan bruges meget bedre i andre fattige lande.

Problemet er, at de partier, der stemte for at drage i krig i Afghanistan, mener, at vi skylder noget til afghanerne. Det kan de have ret i. For krigen har ødelagt meget. Men det nytter ikke at kaste gode penge efter dårlige, uden en sikker plan for, hvordan de kan bruges forsvarligt.
 
 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Juhl

Fhv. MF (EL) 2011-22
lærer (Læreruddannelsen i Silkeborg 1979)

0:000:00