Debat

EL: Handel i sig selv skaber ikke udvikling

REPLIK: Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) har angrebet Enhedslisten for at være virkelighedsfjern i dets kritik af sammensætningen af handel og udvikling. Udviklingsordfører Christian Juhl (EL) giver her svar på tiltale. Udviklingsbistanden skal ikke fungere som et lappeværktøj for en forfejlet handelspolitik, lyder det bl.a.

Lad os diskutere indholdet i de problemer, der ligger foran os. Virkeligheden er nuanceret - og kan se forskellig ud, alt efter hvem man taler med, når man rejser rundt i den. Det mener udviklingsordfører Christian Juhl (EL).
Lad os diskutere indholdet i de problemer, der ligger foran os. Virkeligheden er nuanceret - og kan se forskellig ud, alt efter hvem man taler med, når man rejser rundt i den. Det mener udviklingsordfører Christian Juhl (EL).Foto: ft.dk
David Laungaard Lose
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Christian Juhl (EL)
Udviklingsordfører

Jeg mener, det er OK - ja måske ligefrem frugtbart - at være uenig.

Jeg er ikke minister - men folketingsmedlem. Jeg er ikke socialdemokrat - men socialist. Jeg tror ikke på markedsøkonomien som reguleringsmekanisme - den skal styres stramt, hvis vi skal undgå ulykker.

Lad os diskutere indholdet i de problemer, der ligger foran os. Virkeligheden er nuanceret - og kan se forskellig ud, alt efter hvem man taler med, når man rejser rundt i den.

Vi er nødt til at bruge andre værktøjer, end dem vi plejer, hvis vi skal gøre noget ved uligheden.

Christian Juhl (EL)
Udviklingsordfører

Uligheden stiger - ikke kun i Danmark - men i verden som helhed.

Uligheden stiger også i den 3. verden.

Vi er nødt til at bruge andre værktøjer, end dem vi plejer, hvis vi skal gøre noget ved uligheden.

Handel skaber ikke øget lighed
Handel kan bruges positivt i forbindelse med udviklingsarbejdet. Men der er en stor risiko ved at sammenblande udvikling og handel - en risiko, hvor handelsinteresser har forrang. Hvor eksportinteresser og profitmuligheder betyder mere end fattigdomsbekæmpelse.

Et multinationalt selskab i et 3. verdens land er ikke til gavn for de fattigste, når ikke virksomheden tager hensyn til miljø, når virksomheden er der for at få fat i billige råvarer, når virksomheden underminerer udviklingen af lokale virksomheder, eller når virksomheden ikke betaler skat i landet.

Ofte bliver udviklingsbistanden et lappe-værktøj til en forfejlet handelspolitik.

Jeg har lige været i Colombia. Her er 400.000 småbønder bange for at miste deres eksistensgrundlag, fordi Colombia og EU har indgået en frihandelsaftale, der truer deres eksistens.

Jeg er overbevist om, at der i kølvandet på f.eks. forslaget til TTIP-handelsaftalen mellem EU og USA vil opstå en øget ulighed i en grad, kun få kan forestille sig.

Selvfølgelig findes der mennesker, der ønsker handel, når ministeren rejser rundt i verden. Men det er altid vigtigt, at Mogens Jensen og alle andre graver et par spadestik dybere end blot at lytte til disse ønsker.

Handel i sig selv skaber ingen udvikling eller øget lighed.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Juhl

Fhv. MF (EL) 2011-22
lærer (Læreruddannelsen i Silkeborg 1979)

Mogens Jensen

MF (S), næstformand for Socialdemokratiet, fhv. minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde
Fagbevægelsens lederuddannelse (LO-Skolen 1999)

0:000:00