EU-kommissær: Vi er nødt til at styrke samarbejdet med Stillehavsøerne

DEBAT: Hvis ikke samarbejdet mellem EU og Stillehavsøerne styrkes, vil det få alvorlige konsekvenser for både biodiversitet, bæredygtighed og sikkerhed i Stillehavsregionen, skriver EU-kommisær Neven Mimica.

Af Neven Mimica
EU-kommissær for internationalt samarbejde og udvikling

Stillehavsøerne har en befolkning på ti millioner, deriblandt flere end en halv million europæiske statsborgere, især i de såkaldte oversøiske lande og territorier (OCT), der er små stykker af Europa i det enorme Stillehavsområde. Vi har fælles historie, interesser og værdier. Og alligevel føles det ofte, som om regionen ligger meget langt væk.

Med støtte fra medlemslandene har EU planlagt at anvende 900 millioner euro på sit programsamarbejde med Stillehavsregionen i perioden 2014-2020.

EU arbejder på at forbedre den bæredygtige forvaltning af fiskeri, fødevaresikkerhed og fremme af den "blå økonomi". Dette understøttes af de individuelle EU-medlemslande, der samarbejder bilateralt med Australien og New Zealand om at reducere effekten af naturkatastrofer. I Ny Kaledonien støtter Europa erhvervsmæssig integrering og beskæftigelse i Wallis og Futuna, digital udvikling i Fransk Polynesien samt udvikling af turismen.

Behov for styrket samarbejde
Der er flere grunde til, at der er behov for at styrke samarbejdet mellem EU og Stillehavsregionen. For det første, fordi vi skal beskytte vores planet. Der findes ingen nødløsning, heller ikke for Stillehavet. Stillehavsregionen er et uvurderligt reservoir af biodiversitet, der nu for alvor er truet.

Oftere og oftere bliver regionen ramt voldsomt af mere og mere ekstreme vejrforhold, der meget vel kan få dele af territoriet til helt at forsvinde.

I 2015 under COP21 indgik europæerne Parisaftalen sammen med regionens regeringer og især Republikken Fiji, Tuvalu, Kiribati og Marshalløerne. Det var en milepæl i international klimapolitik.

Vi må nu stå sammen om at leve op til vores forpligtelser vedrørende klimaændringer, fremtidens biodiversitet og beskyttelse af havene.

Befolkningen på Stillehavsøerne, der er hjemsted for projekt Blue Pacific, ved bedre end nogen, at disse emner er tæt knyttet til og afgørende for fremtiden. Europa hjælper dem med at sætte emnerne på den internationale dagsorden og med at få deres synspunkter frem.

Havets ressourcer 
En anden grund til behovet for styrket samarbejde er, at vi skal kunne stole på kvaliteten af de fisk, vi spiser: Havets ressourcer er rygraden i stillehavsøkonomien og af afgørende betydning for det lokale fødevaresystem.

Den Europæiske Union er verdens største marked for fiske- og skaldyrsprodukter. Vi har derfor en berettiget interesse i bevaring og bæredygtig udvikling af fiskeressourcerne. For eksempel ligger mere end 60 procent af verdens produktion af tunfisk i Stillehavet.

Ud over fiskeriet er der også andre erhverv, der kan drage nytte af et stærkere partnerskab med Europa, især sektorer såsom turisme og transport.

Derudover er der behov for et styrket samarbejde, fordi internationale partnerskaber er væsentlige: I en region med stigende territoriale interesser ønsker vi at skabe positive, win-win-relationer. Vi vil bevare de aktuelle balancer uden at udelukke nogen.

Med dette for øje ønsker EU at udvikle sit samarbejde i regi af Boe-deklarationen om regional sikkerhed, som blev vedtaget af Stillehavsøstaternes ledere i 2018. Ulovligt fiskeri, menneskehandel og narkotikahandel truer regionens sikkerhed, og vi er nødt til at reagere i samlet flok.

Vi samarbejder med vores partnere i Stillehavsregionen om at fremme vores fælles værdier. Vi arbejder tæt sammen med de oversøiske lande og territorier samt andre om at fremme disse værdier i Stillehavet. For eksempel bekendtgjorde vi 26. februar, at yderligere 50 millioner euro allerede er på vej til at støtte programmer i Samoa til bekæmpelse af kønsbaseret vold og diskrimination.

Afgørende øjeblik
Dette er et afgørende øjeblik i forholdet mellem Den Europæiske Union og Stillehavsøerne.

I 2020 udløber den nuværende Cotonou-aftale med de 79 lande i Afrika, Caribien og Stillehavet. Den aftale, der skal erstatte den, bør være så ambitiøs som mulig.

I januar 2021 træder en ny vedtagelse i kraft vedrørende tilknytning mellem EU og de oversøiske lande og territorier. Ligesom i andre områder venter der her en vigtig opgave forude med at bygge broer mellem Europa og Stillehavet.

Dertil kommer, at EU-medlemslandene er i gang med at fastlægge, hvilke ressourcer EU vil have til rådighed fra 2021 til 2027 i det nye flerårige budget.

Én ting er sikker: Forventningerne er med rette sat højt. Det er på tide, at vi giver os selv mulighed for at realisere vores ambitioner om et ægte partnerskab mellem Europa og Stillehavet. Det var dette budskab, vi overbragte lederne fra de oversøiske lande og territorier ved det årlige EU-OCT Forum i Tahiti i sidste uge.

Forrige artikel UN Women og UNDP: Det vil tage 108 år at opnå ligestilling UN Women og UNDP: Det vil tage 108 år at opnå ligestilling Næste artikel Professor: Danmark legitimerer Assad-regimet med hjemsendelsespolitik Professor: Danmark legitimerer Assad-regimet med hjemsendelsespolitik