Finanslov skyder afgørende knaster om normering til hjørne

NYHEDSANALYSE: De rød-grønne partiers finanslov indeholdt som forventet et milliardbeløb til et løft af normeringer i daginstitutionerne. Men den afgørende definition af bundniveauet kræver nye forhandlinger.

SF fik med finansloven ifølge eget udsag indfriet deres ultimative krav om minimumsnormering. Ikke alle er enige.
SF fik med finansloven ifølge eget udsag indfriet deres ultimative krav om minimumsnormering. Ikke alle er enige.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Ser man bort fra de sidste 20 timers tilsyneladende gnistrende spændinger på tværs af regeringen og dens støttepartier, så forløb forhandlingerne om næste års finanslov omtrent så udramatisk som forudsagt.

Det samme gælder forhandlingsresultatet, hvis indhold på de store punkter var lige så forventet. I hvert fald hvis man ser bort fra, hvad der ikke kom med.

Fra landets kommuners side har særligt armlægningen om de bebudede minimumsnormeringer i vuggestuer og børnehaver påkaldt sig opmærksomhed. Det er jo dem, der ud fra relativt forskellige udgangspunkter vil skulle sikre, at de politiske intentioner omsættes i praksis og kan mærkes ude blandt de mindste poder.

Med finanslovsaftalen blev der afsat en pose penge og givet et forpligtende håndslag på at indføre lovbundne minimumsnormeringer, der stiller krav til, at der højst må være seks børn per voksen i børnehaver og tre børn per voksen i vuggestuer.

Lovkrav vil binde fremtidens politikere
De nye normeringskrav skal være fuldt indfaset i 2025, og til det formål er der afsat 500 millioner kroner i 2020 stigende til 1,6 milliarder kroner årligt fra 2025 og frem.

Så vidt ingen overraskelser for dem, der har fulgt debatten.

Det er ikke forkert at præsentere den del af aftalen som potentielt skelsættende i forhold til den centrale politiske styring af bemandingen i daginstitutionerne. Når først sådan et krav er lovfæstet, vil det forventeligt medføre store politiske følgevirkninger, hvis et nyt flertal på et senere tidspunkt vil forsøge at sænke minimumskravene.

Det ved man i BUPL, og det kan være med til at forklare BUPL-formandens omfavnelse og jublende ros af ikke mindst SF, der gjorde minimumsnormering til et "ultimativt krav" ved de nu overståede finanslovsforhandlinger.

Men.

Selvom SF sent mandag aften havde travlt med at gentage fortællingen om, at man nu har sikret de bebudede minimumsnormeringer, så var udmeldingen noget mere afdæmpet fra ikke mindst Enhedslisten.

Definition af minimum skudt til hjørne
Jo, der er afsat penge til et ”mærkbart løft” af normeringerne, men ikke tilstrækkeligt til noget, som Enhedslisten mener, man kan kalde minimumsnormering ud fra det såkaldte tre-seks-bundniveau.

Læser man finanslovens aftaletekst er der da heller ingen svar på, hvad der mere konkret ligger i overskriften om minimumsnormering. Den konkrete model er man ikke blevet enig om, den skal forhandles på plads på et senere tidspunkt i Børne- og Undervisningsministeriet.

Dermed er alle de svære spørgsmål om, hvordan man reelt skal definere og opgøre minimumskravene til daginstitutionernes bemanding skudt til hjørne.

Skal kravet gælde for den enkelte institution, eller er det nok med et gennemsnit på tværs af kommunen? Hvordan skal ledere indgå i opgørelsen, og hvad med vikarerne? Og hvordan skal kravene se ud i forhold til ydertimerne?

Hertil kommer det ømtålelige spørgsmål om, hvordan pengene skal fordeles mellem kommuner, der i kraft af forskelle i de aktuelle normeringer har forskellige forudsætninger for at leve op til nye krav. Og hvor meget ekstra forældrebetalingen kan få lov til at stige.

Stigende antal børn koster mere
Ifølge beregninger, som Tænketanken Kraka lavede i april, vil det koste over tre milliarder kroner at sikre SF’s krav til minimumsnormering i 2025.

Godt tre fjerdedele af pengene skal gå til blot at bevare status quo og dække de ekstra udgifter forbundet med, at der forventes et stigende antal børn. De resterende midler er det, der skal til for at løfte yderligere op til SF’s minimumskrav.

I mellemtiden har Danmarks Statistik i en befolkningsprognose fra maj nedjusteret forventningerne til stigningen i børnetallet de kommende år. Dette har i sig selv bidraget til, at minimumsnormering i hvert fald på papiret aktuelt ser billigere ud.

Men antallet af nyfødte børn er i sagens natur svær at forudsige over en femårig periode, og prognoserne viser traditionelt også noget udsving mellem årene. Og når Danmarks Statistik igen opdaterer til foråret kan prisen på minimumsnormering igen pludselig gå op.

Nye prognoser kan gøre krav dyrere
Sker det, bliver det endnu svære for regeringens støttepartier at indfri deres ambition om at lægge et fast gulv under normeringen ud fra en tre-seks-model med den afsatte pose penge.

Afstanden mellem regeringen og støttepartier er dog ikke nødvendigvis så stor. For regeringens egen ambition har hele tiden været, at kommuner og regioner som udgangspunkt skal kompenseres for den demografiske udvikling og dermed også de ekstra omkostninger forbundet med det stigende antal børn.

Indrømmelsen til støttepartier er det, der skal lægges oven i for så at nå det sidste stykke op til normeringens bundniveau.

Oven i de Christiansborg-politiske knuder kommer spørgsmålet om, hvad finanslovsaftalen betyder for de kommende økonomiforhandlinger.

Regeringen har gode argumenter for at sige, at man allerede har leveret en del af den finansiering, der skal til for at kompensere kommunerne for det stigende antal børn i 2021.

Dermed vil KL’s eget absolutte minimumskrav om at få dækket det demografiske træk blive det stykke billigere at indfri.

Hvor mange 'voksne' kan man få
KL vil kunne forsøge at parere med, at der allerede i 2020 er brug for at lægge oven i det demografiske træk på daginstitutionerne, hvis man skal nå i mål i 2025.

Men igen vil alt det afhænge af, hvordan de reelle normeringskrav til kommunerne vil blive skruet sammen. Eneste ledetråd i finanslovsteksten er, at der tales om henholdsvis tre og seks børn per ”voksen” i vuggestue og børnehave.

Altså ikke noget håndfast om pædagogisk uddannet personale.

Mange borgmestre vægrer sig ved udsigten til minimumsnormeringer, og når bølgerne efter finansloven har lagt sig, begynder næste slag i kampen om minimumsnormeringer. Hvor langt kan man komme for 1,6 milliarder kroner?

Formentlig ikke ret langt, hvis man spørger KL og landets borgmestre.

Dokumentation

Centrale punkter i aftale om finanslov

Løft af normeringer i daginstitutioner
Aftalepartierne er enige om at indføre lovbundne minimumsnormeringer, således at de er fuldt indfasede i 2025, jf. forståelsespapiret.

Arbejdet med bedre normeringer blev påbegyndt med aftale om kommunernes økonomi for 2020, og næste skridt tages med aftalen om finansloven for 2020. Hermed afsættes 500 mio. kr. i 2020, 600 mio. kr. i 2021, 800 mio. kr. i 2022, 1.200 mio. kr. i 2023, 1.400 mio. kr. i 2024 og 1,6 mia. kr. i 2025, så kommunerne løbende øger normeringerne frem mod ikrafttrædelse af lovkravet.

Udformningen af model for minimumsnormeringer forhandles i Børne- og Undervisningsministeriet i 2020 med henblik på vedtagelse i folketingsåret 2020/2021 og ikrafttrædelse af lovkravet i 2025. Målet er, at minimumsnormeringer fuldt indfaset skal sikre, at der maksimalt er tre børn per voksen i vuggestuer og seks børn per voksen i børnehaver.

Flere lærere i folkeskolen
Der afsættes en reserve til et generelt løft af folkeskolen på i alt 275 mio. kr. i 2020, 400 mio. kr. i 2021, 550 mio. kr. i 2022 og 807 mio. kr. i 2023. Midlerne ligger ud over kommunernes budgetter for 2020.

Parterne er enige om at fordele midlerne til kommunerne baseret på elevtal.

Partnerskaber om ældrepleje
Der tilføres 125 mio. kr. årligt fra 2020 til at styrke omsorg og nærvær i ældreplejen, herunder veje til at reducere unødvendige dokumentationskrav og dermed frigøre tid til den enkelte ældre.

Hensigten er at indgå partnerskab med en række forsøgskommuner, der skal arbejde med at udvikle og afprøve nye innovative veje til at styrke omsorg og nærvær i ældreplejen inden for et eller flere af de syv temaer, der udgør kommunernes værdighedspolitikker: livskvalitet; selvbestemmelse; kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen; mad og ernæring; pårørende; en værdig død og bekæmpelse af ensomhed.

Midlerne i 2020 og i 2021 afsættes som en ansøgningspulje, som kommunerne kan søge til målrettede forsøg med henblik på at udvikle og afprøve nye innovative veje. Puljen administreres af Sundheds- og Ældreministeriet. Midlerne fra 2022 og frem udmøntes efter drøftelse mellem aftaleparterne.

Flere penge til psykiatrien
Aftaleparterne er enige om at gennemføre en række initiativer, som skal styrke forholdene for personer med psykiske lidelser eller psykisk mistrivsel, og som samtidig understøtter langsigtede løsninger. Samlet afsættes der 600 mio. kr. årligt fra 2020 og frem til at styrke psykiatrien.

Her afsættes en ramme på 510 mio. kr. årligt fra 2020 og frem til en generel styrkelse af kapaciteten og forbedring af normeringerne i psykiatrien. De øvrige 90 mio. kr. målrettes en udvidelse af kapaciteten i retspsykiatrien.

Kilde: Finansministeriet, Aftale om finanslov for 2020


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00