Debat

Flere børn er kommet i skole – og hvad så?

DEBAT: Succesen med 2015-målet om at få flere børn i skole har alvorlige bagsider: Kvaliteten af uddannelse og donorstøtte til skolegang er støt faldende. Det skriver Julie Koch fra Red Barnet.
Tilknyttet som universitetspraktikant på portalerne Altinget | Fødevarer og Altinget | Uddannelse. Kandidatstuderende i socialvidenskab og kommunikation på Roskilde Universitet med fokus på journalistik og politisk kommunikation.
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Julie Koch
Sektionsleder for uddannelse og rettigheder i Red Barnet

Der er god grund til at glæde sig over, at 40 millioner flere børn er kommet i skole siden 2000. Dermed er vi nået langt med et af de væsentlige 2015-mål.

Men der er stadig millioner af børn, der ikke går i skole, og desværre har 2015-succesen på uddannelse betydet, at donorer og mange nationale regeringer ikke længere investerer i skolegang i samme grad som før. Konsekvensen er, at det ikke længere går så hurtigt med at få verdens børn i skole. Hvis vi ikke ændrer på det, vil to millioner flere børn i Afrika være uden skolegang i 2015, end det var tilfældet i 2010.

Problemet stikker desværre også dybere end det. For det stærke fokus på at få så mange børn som muligt i skole har betydet, at kvaliteten af undervisningen af blevet negligeret. 250 millioner børn i skolealderen går enten ikke i skole, er gået ud af skolen, når de når til 4. klasse, eller opnår ikke grundlæggende læse- og regnefærdigheder. I nogle lande ser det sågar ud til, at børns læring gennem de seneste år er blevet ringere - og værst står det til blandt de fattigste befolkningsgrupper.

Fakta

Altinget | Udvikling satte i april måned post-2015-dagsordenen til debat. Julie Kochs debatindlæg om skolegang er det sidste i rækken af indlæg, der kan læses under Udviklingsdebatten.

Nye globale udfordringer
Vores nye fælles målsætninger skal både lære af erfaringerne fra 2015-processen og tage højde for de nye globale udfordringer, vi møder. I dag bor de fleste fattige i mellemindkomstlande. Her finder vi mere end halvdelen af alle børn, der ikke går i skole. I disse lande er støtte til civilsamfundet helt afgørende.

I sammenligning med donor-afhængige lande er mellemindkomstlandene typisk mere immune over for internationalt pres for at prioritere børns skolegang. Derfor er et stærkt civilsamfund, der holder sin regering ansvarlig for at sikre retten til uddannelse, en vigtig del af fremtidens fattigdomsbekæmpelse.

Der er stadig millioner af børn, der ikke går i skole, og desværre har 2015-succesen på uddannelse betydet, at donorer og mange nationale regeringer ikke længere investerer i skolegang i samme grad som før.

Julie Koch
Sektionsleder, Red Barnet

En anden stor udfordring er de store befolkningsgrupper af unge, der mangler uddannelse og job, specielt i Afrika og i Mellemøsten. 2/3 dele af Afrikas befolkning er under 25 år, og antallet af unge forventes at stige fremover. På globalt plan er arbejdsløsheden tre gange så stor for unge som for voksne.

Nødvendigheden af at unge sikres uddannelse og færdigheder til at begå sig på arbejdsmarkedet er selvsagt stort - ikke mindst for de unge kvinder, som halter gevaldigt bagud her. Vi er med andre ord nødt til at investere i de unge.

Alle børn skal i skole
En tredje udfordring er børns skolegang i konflikt- og katastrofesituationer. I 2010 var mere end 40 procent af de børn, der aldrig har gået i skole eller er droppet ud af skolen, fra skrøbelige stater påvirket af konflikt. Jo længere tid børn ikke går i skole, desto mindre er chancen for, at de kommer til det i fremtiden.

Vi risikerer altså at have lande med meget lavt uddannelsesniveau og tabe store grupper af børn på gulvet, hvis vi ikke gør en stor indsats for at sikre børns skolegang i konflikt- og katastrofesituationer.

Post-2015-målene skal tage disse store udfordringer op. Det kræver ambitioner og fokus på lighed og læring. Alle børn skal i skole, unge skal have en uddannelse, og kvaliteten af undervisningen skal i højsædet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00