Folkekirkens Nødhjælp: Katastroferne skal samle danskerne

DEBAT: De igangværende katastrofer og krige rundt omkring i verden har vækket en stigende interesse hos danskerne. Brug denne nye interesse til at skabe et nyt folkeligt engagement, foreslår Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.

Birgitte Qvist-Sørensen
Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp

Jeg kan mærke, at humøret hos mange af mine NGO-kolleger er lavt. Alle er bekymrede for verdens tilstand med millioner på flugt. Mange kan ikke forstå, hvorfor den ny regering vil skære hårdt i udviklingshjælpen. Men tøv med at fortvivle, for der sker i disse uger noget i Danmark, der giver nyt håb for verdens fattigste: Den almindelige dansker er igen ved at få øjnene op for, at verden hænger sammen, og at det har voldsomme konsekvenser, hvis vi ikke handler.

Lad os være ærlige og sige, at vi i udviklingsorganisationerne de seneste år ikke har været dygtige nok til at fortælle om vores indsats ude i verden, så vi har haft befolkningen godt nok med. Opbakningen til at hjælpe verdens fattigste er faldet langsomt som ved siveblødning – der som bekendt er en livstruende tilstand, hvis den fortsætter.

Det er flygtningestrømmen, der nu har vækket nationen. Nogle reagerer med empati og næstekærlighed, andre med frygt og vrede. Men vi taler om det, og mange prøver at sætte sig ind i, hvilke forhold mennesker i millionvis flygter fra og forsøger at danne sig en mening om, hvad vi kan gøre ved det.

Her er jo præcis den interesse for verden, vi som organisationer har knoklet for at skabe med vekslende held. Interessen er påtvunget os af tragedie, katastrofe og krig, ja – men vi skal gribe denne mulighed for at skabe et nyt folkeligt engagement i udviklingsarbejdet.

Min generation blev fanget af uretfærdighederne i det, vi dengang kaldte den tredje verden, i kølvandet på ungdomsoprør og en samfundsomvæltende bølge verden over. Nu har vi chancen for at også få de unge generationer involveret i nødhjælpsarbejdet og udviklingsarbejdet ud fra verden, som de oplever den her i 2015; på deres præmis, og som de nye generationer foretrækker at hjælpe.

Det er ikke håbløst
Vi skal i fornyet dialog med danskerne og fortælle med styrke, at udviklingsarbejdet nytter. At vi nåede de fleste af FNs 2015-mål for verden, og at verdens lande har sat nye mål, som vi slås for at nå i de kommende år. Det er ikke håbløst.

Vi skal engagere danskerne endnu mere i katastrofehjælp i nærområdet, for vi kan se, at danskerne gerne vil donere penge til det akutte arbejde her og nu via Facebook og mobil. Men vi skal også vise, hvordan Danmark kan yde en varig indsats og hjælpe verdens fattigste med at skabe et liv, der er værd at leve i deres egne lande, så de ikke flygter mod Europa.

Og vi skal vise, hvordan vi som NGO kan indgå nye stærke partnerskaber med dansk erhvervsliv og skabe udvikling i verdens fattigste lande, som batter og varer ved. Som både gavner Danmark og skaber et værdigt liv uden nød og sult ude i verden.

En massiv og langvarig indsats
Selvfølgelig bliver det ikke lettere at udføre arbejdet for færre Danida-midler.

Jeg ved fra vores arbejde, at det at hjælpe afgørende i nærområderne bliver langt vanskeligere i virkeligheden, end når politikerne igen og igen bare siger ordet som et løsen, der klarer alt.

Lad os tage Libyen som eksempel. Her er vi, som en af få organisationer, til stede i et land i opløsning. Vi prøver at opbygge nye bysamfund med struktur og håb og at indsamle våben i et gennemmilitariseret samfund. Men arbejdsvilkårene er ekstremt vanskelige, og landet er i kaos. Hvis folk i Nordafrika skal have et liv at blive i, kræver det en massiv og langvarig indsats.

Et andet eksempel er Etiopien, der før var præget af sult igen og igen. Landet er stadig blandt verdens fattigste, men Etiopien oplever en revolutionerende forandring og vækst, hvor vi sammen med danske virksomheder arbejder med nye nærende afgrøder og udvikling af proteinholdige fødevarer.

Jeg er ikke naiv, for svære år venter. Men håbet og energien finder jeg i det faktum, at de fleste i vores land har et sæt solide danske grundlæggende værdier og gerne vil dele – også med verdens fattigste. Især når vi viser, at det nytter.

Vores opgave er at gribe den interesse, danskerne har lige nu og få så mange af dem som muligt aktivt med ombord i arbejdet med at skabe værdige liv for verdens fattigste.

Forrige artikel CARE: Langsigtede løsninger skaber bedre forandringer CARE: Langsigtede løsninger skaber bedre forandringer Næste artikel Globalt Fokus: EU glemmer udviklingslandene Globalt Fokus: EU glemmer udviklingslandene
Ny a la carte-model for europæisk asylpolitik får hug fra flere sider

Ny a la carte-model for europæisk asylpolitik får hug fra flere sider

MIGRATIONSPAGT: EU-Kommissionen slagter kontroversiel idé om tvungen omfordeling af flygtninge, men indfører princippet igen ad bagdøren, lyder noget af kritikken af nyt EU-udspil til asylpolitik, mens andre mener, at fokus på grænsekontrol og hurtige udvisninger risikerer at underminere flygtninges retssikkerhed.