Fortsat stort behov for støtte til Armenien

Af Kim Hartzner
Læge og generalsekretær i Mission Øst

I sommer fik Armenien æren af at slå Danmark i fodbold. Om det var fortjent eller ej, vil jeg lade andre vurdere, men jeg glæder mig over, at det dog lykkedes danskerne at vinde sejren i kvalifikationskampen i Jerevan tirsdag aften.

Ære er dog ikke det eneste, der er blevet sendt fra Danmark til Armenien – også millioner af danske bistandskroner har været med til at løfte landet op til det niveau, hvor det er i dag.

Fattigdommen i Armenien
Gennem de seneste 20 år er Armenien gået fra at være et udviklingsland til at være et mellemindkomstland målt på BNI, herunder jo tilsyneladende med et udmærket fodboldhold, men stadig med meget store sociale uligheder.

De fleste danske fodboldfans vil i forbindelse med den kommende kamp se Jerevans pæne gader, hvor internationale brands som Ecco og Hugo Boss har åbnet forretninger, og indbyggerne haster afsted på vej til arbejde.

Men skallen er tynd. Kør et par kilometer væk fra hovedstaden, og fattigdommen bliver tydelig. Investeringer og vækst er geografisk begrænset til en lille radius om hovedstaden. Arbejdsløsheden er på knap 30 procent, og mange veluddannede armeniere flytter hvert år til udlandet. 

Armenien er et fantastisk eksempel på de resultater, som nød-og udviklingshjælp kan afstedkomme, når man arbejder tålmodigt og målrettet med fokus på udvikling, som landet selv kan føre videre.

Kim Hartzner
Læge og generalsekretær i Mission Øst

Danmarks bistand til Armenien
Dansk bistand i Armenien har gennem årene gjort en markant forskel. Den går helt tilbage til 1903, hvor den danske lærerinde Karen Jeppe rejste til Urfa, som var en armensk befolket by i det nuværende Syrien, for at blive forstander på et børnehjem.

Uroen i området voksede i de følgende år, og i foråret 1915 begyndte forfølgelserne, hvor armeniere blandt andet blev tvunget ud på dødsmarcher i den syriske ørken af tyrkerne. Karen Jeppe formåede at redde mange flygtninge med fare for sit eget liv.

I årene efter fortsatte Karen Jeppe hjælpearbejdet og var med til at redde tusindvis af mennesker fra det folkedrab, som vurderes at have kostet op mod 1,5 millioner armeniere livet. I dag er en mindesten rejst for hende i hjembyen Gylling. Den danske hjælp stoppede dog ikke der. 

Efter Sovjetunionens sammenbrud begyndte Mission Øst at uddele nødhjælp og hospitalsudstyr i det nu selvstændige Armenien. Krigen med Aserbajdsjan, som først sluttede i 1994, betød mangel på olie og elektricitet. Mange basale behov blev ikke dækket, nøden var stor, og mange tusinde emigrerede. Siden har der dog været relativ ro i landet, og det har betydet fremgang på mange områder.

Siden 1992 og frem til i dag er den samlede bistand, givet gennem Mission Øst, nået op på 186 millioner kroner, og herunder er cirka 80 millioner kroner kommet fra Danida. Det har været med til at sikre, at særligt mennesker med handicap har fået helt andre forhold. Det gælder både tusinde af børn, som tidligere blev gemt af vejen i hjemmene af deres skamfulde forældre, og på lovgivningsniveau, hvor Armenien nu har ratificeret FN's Handicapkonvention og givet børn med handicap juridisk ret til at gå i skole på lige fod med andre børn.

I Sovjetunionen var handicap omgærdet af stort tabu, og det har bevirket, at mange mennesker helt op til i dag skjuler deres børn, så ingen ved, at der er et barn mere i hjemmet. Barnet får hverken diagnoser, medicinsk behandling eller genoptræning. Den tankegang er nu ved at blive ændret.

Inklusivundervisning er blevet indført på utallige skoler, og lærerstuderende får på seminarerne redskaberne til at håndtere børnenes særlige behov. Civilsamfundsorganisationer, som næsten ikke eksisterede i starten af 1990'erne, er i dag blomstret frem, og en række af dem kæmper nu for rettigheder til mennesker med handicap. 

Fortsat behov for hjælp
Armenien er et fantastisk eksempel på de resultater, som nød-og udviklingshjælp kan afstedkomme, når man arbejder tålmodigt og målrettet med fokus på udvikling, som landet selv kan føre videre. Ikke mindst betyder det alt, at vi som danske civilsamfundsorganisationer er med på den lange bane og ikke blot trækker os ud efter et par hurtige succeshistorier. Kun på den måde skabes reel forandring for et lands mest sårbare mennesker.

På grund af den øgede BNI er Armenien p.t. ikke med på Danidas liste over lande, som kan modtage udviklingshjælp, men der er stadig store behov i Armenien, og mange har brug for hjælp.

Derfor er Mission Øst stadig med på den lange bane og vil i fremtiden fortsætte med at konsolidere og udbrede de gode eksempler, som nu eksisterer i mange områder i Armenien.

Det handler blandt andet om at få børn med handicap registreret hos alle relevante myndigheder og få dem til at samarbejde systematisk. Det handler om at informere familierne om de rettigheder, som børnene har, og ikke mindst stå fast på dem.

Og ikke mindst om fortsat at støtte og udvikle de mange civilsamfundsorganisationer, som efterhånden vil kunne overtage endnu mere af arbejdet selv. I fremtiden kunne man også forestille sig, at der ville komme en større mængde danske erhvervsinvesteringer til landet, og at Danmark derigennem fortsat kan bevare sit engagement i Armenien.