Fremtrædende ngo’er kritiserer regeringen for at bruge udviklingsbistand på hjælp i Ukraine

Minister afviser kritik  

Udviklingsminister Dan Jørgensen (S) har via sit embedsværk sendt en skriftlig kommentar, hvor han dog ikke forholder sig til spørgsmålet om, hvorvidt pengene til den humanitære hjælp i Ukraine skal tages fra udviklingsbistanden. 

Men i mailen peger ministeriet på, at Ukraine er på OECD-DAC's liste over lande, der kan modtage udviklingsbistand, og at Danmarks indsatser i landet følger reglerne for, hvad der kan registreres som udviklingsbistand. 

I Dan Jørgensens egen kommentar argumenterer han for, hvorfor Danmark overhovedet skal hjælpe i Ukraine: 

”Jeg har selv været i Mykolaiv, hvor jeg har set de massive ødelæggelser. Når jeg ser det ukrainske folk forlade deres sønderbombede bygninger og stå uden vand og varme, er jeg ikke i tvivl om, at Danmark har pligt til at hjælpe. Desuden forventer vi selv, at andre lande løfter deres ansvar i deres nærområder. Derfor skal vi selvfølgelig også selv gøre det, når krisen rammer i Ukraine, som er vores eget nærområde,” siger han.

Det Globale Syd er stadig et fokusområde i den her regering. Det er også derfor, vi siger, at vi bliver nødt til at lave en Ukraine-fond, hvor vi skal finde nye penge til at støtte militært, men også til humanitær hjælp og genopbygning

Michael Aastrup Jensen
Udviklingsordfører, Venstre

En bekymrende tendens 

Men ifølge ngo'erne handler det om, at bistanden ikke bør bruges i Europa – også selvom det lever op til reglerne. Ifølge Tim Whyte giver det et billede af, at Europa lukker sig om sig selv. Han foreslår at man i stedet finder en varig løsning, der gør det muligt at prioritere både humanitære og stabiliserende indsatser i Østeuropa, men at bistanden er forbeholdt det globale syd og henviser til, at man i 90’erne havde den såkaldte Mifresta-ramme. Den lå ud over udviklingsbistanden og gik blandt andet til Østeuropa.  

“Dengang var politikerne enige om, at de fattigste lande ikke skulle betale for nye indsatser i Østeuropa,” siger Tim Whyte.   

“Hvis man samtidig ser på de penge, der bliver brugt fra bistanden på at tage imod ukrainske flygtninge i Danmark, er vi samlet oppe på omkring fire milliarder af bistanden. Det er en rigtig stor del, der nu ikke kan bruges i det globale syd, og det er en del af bekymrende tendens, hvor man stikker hænderne i bistandskassen, når man skal finde penge til et eller andet,” lyder det fra Lars Koch. 

Ukraine-fond en del af løsningen 

Udviklingsordfører for Venstre, Michael Aastrup Jensen, er helt uenig i ngo’ernes kritik. Han mener, at det er en naiv tankegang, at en så stor humanitær krise i Europa ikke vil påvirke ulandsbistanden. Men han anerkender den udfordring, der ligger i, at så stor en procentdel af bistanden nu bliver kanaliseret til Europa.    

“Det Globale Syd er stadig et fokusområde i den her regering. Det er også derfor, vi siger, at vi bliver nødt til at lave en Ukraine-fond, hvor vi skal finde nye penge til at støtte militært, men også til humanitær hjælp og genopbygning,” siger han og henviser til den fond, der er nævnt i regeringsgrundlaget, hvor der står, at regeringen vil lave en fond som skal sikre “stærk civil og militær støtte til Ukraine”. 

På nuværende tidspunkt kan han dog ikke fortælle mere om, hvordan fonden konkret skal fungere, eller hvor pengene skal komme fra. Han mener desuden, at der er rigeligt med finansieringsmuligheder derude som ikke betyder, at Danmark skal øge bistanden.  

“Fakta er, at Danmark er et ud af fem lande, som giver 0,7 procent af bni til udviklingsbistand. Så hvis ngo’erne mener, der er behov for flere penge, skal de råbe de andre lande op i stedet for at skælde dem ud, som faktisk gør det, FN beder om.”