Kommentar af 
Christian Friis Bach

Friis Bach til nyvalgte politikere: Sådan løser I udfordringerne med flygtninge

KOMMENTAR: Ny bog viser, at det er muligt at løse udfordringerne med flygtninge og migranter med værdighed og fuld respekt for internationale forpligtelser, skriver Christian Friis Bach.

Europa kan løse udfordringerne med flygtninge og migranter uden at bryde internationale menneskerettigheder, skriver Christian Friis Bach (Billede: Grænsen mellem Bulgarien og Tyrkiet 2016).
Europa kan løse udfordringerne med flygtninge og migranter uden at bryde internationale menneskerettigheder, skriver Christian Friis Bach (Billede: Grænsen mellem Bulgarien og Tyrkiet 2016).Foto: Stoyan Nenov/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Tillykke med valget til medlemmerne af Europa-Parlamentet og Folketinget. I kommer med sikkerhed til at forhandle om løsninger på udfordringerne med migration og flygtninge.

Jeg skriver derfor med en vigtig anbefaling: I bør straks læse den nye bog 'International Cooperation on Refugees: Between Protection and Deterrence' af Nikolas (Nik) Feith Tan. Men lad mig samtidig komme en advarsel: Det er en juridisk ph.d.-afhandling på engelsk og på over 328 sider med 1173 fodnoter.

Skulle det knibe med at nå det i pausen mellem forhandlingerne, så kan I eventuelt læse denne kommentar i stedet.

Lad mig starte med den gode nyhed: Det kan lade sig gøre at håndtere udfordringerne med flygtninge og migration med værdighed og fuld respekt for internationale forpligtelser! Det kan ske gennem et bindende samarbejde mellem lande om det, som Nik Tan kalder et ”tværnationalt asylsystem”.

Fakta
Christian Friis Bach er forhenværede generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, udviklingsminister for Radikale og undergeneralsekretær i FN.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

I praksis er det tæt på det, som er sket med aftalen mellem EU og Tyrkiet om håndtering af flygtninge. Men det skal være aftaler med klare beskyttelsesstandarder og baseret på en juridisk bindende traktat. Den nuværende aftale mellem Tyrkiet og EU er nærmest skrevet ned på bagsiden af en serviet, og der er ikke klare standarder, som landene kan holde hinanden ansvarlige for. Det skal der være.

At det er nødvendigt at gøre noget, er man ikke i tvivl om, når man har læst i den juridiske afhandling. For selv om det står forsigtigt og snørklet formuleret i kancellisprog og med forbehold, så er konklusionen klar: EU er (potentielt) i dag medansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, herunder Flygtningekonventionen, gennem den måde som flygtninge- og migrationsudfordringen håndteres på.

EU er (potentielt) i dag medansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, herunder Flygtningekonventionen, gennem den måde, som flygtninge- og migrationsudfordringen håndteres på.

Christian Friis Bach

EU kommer i strid med retten til livet, retten til at kunne flygte og søge om beskyttelse, retten til ikke at blive sendt tilbage til forfølgelse og retten til at kunne søge om beskyttelse. Det er alvorligt.

Bag den juridiske kritik er der hegn, pigtråd, mure, grænsevagter, hotspot-lejre og bevæbnede kystpatruljer, der etableres med støtte fra EU. Der er desperate og syge mennesker, der forsøger at komme i land fra skibene i Middelhavet. Der er kvinder og piger, der udsættes for barske seksuelle krænkelser, fordi de strander ved de lukkede grænser. Der er unge mennesker der hensygner i elendige detentionscentre i Libyen. Det er derfor, krænkelserne sker. Det er derfor, EU har et medansvar.

Men det kan vi gøre noget ved, viser Nik Tan med overbevisning. Vi kan sikre, at vi både beskytter EU’s ydre grænser, samarbejder med andre lande, og at behandlingen af flygtninge og migranter sker med respekt for menneskerettighederne.

Det kræver otte ting, og her bliver det måske lidt snørklet (men husk, du slipper for at læse en juridisk afhandling på 328 sider!):

For det første skal der forhandles bindende aftaler i form af bilaterale/regionale traktater med EU’s nabolande og lande på ruterne.

For det andet skal landene, der indgår traktaten, alle underskrive og implementere de relevante internationale konventioner herunder Flygtningekonventionen og Torturkonventionen.

For det tredje skal der være klare regler om, hvem der har ansvaret for hvad, så landene kan stilles til ansvar ved brud på menneskerettighederne.

For det fjerde skal der være standarder, der sikrer adgang til en individuel, effektiv og retfærdig asylbehandling, herunder retshjælp og klagemuligheder.

For det femte skal der være et forbud mod, at flygtninge og migranter tilbageholdes mod deres vilje på ubestemt tid i detentionscentre.

For det sjette skal der være gennemsigtighed i aftalen og dens implementering og mulighed for uafhængigt tilsyn med aftalen.

For det syvende skal der sikres adgang til holdbare løsninger for de flygtninge, der får asyl, det vil sige, at de enten kan blive genbosat, integreret eller komme hjem igen.

Og for det ottende skal der være adgang til løsninger for de migranter, der ikke får asyl, det vil sige, hjemsendelse, eller hvis det ikke kan lade sig gøre, midlertidig ret til at bo og opholde sig i ét af de to lande.

Det er dét, der skal til. Bilaterale traktater baseret på de otte kriterier vil sikre, at vi ansvarligt kan sende mennesker, der ankommer til EU, tilbage til asylbehandling og beskyttelse i de lande, vi har indgået en traktat med. Det vil sikre, at alle kan søge om og få beskyttelse langs ruterne. Det vil sikre at vi, i stedet for at begrænse adgangen til asylbehandling, udvider og udbreder adgangen. Det vil styrke det internationale samarbejde i stedet for at svække det. Det vil skabe varige og ordentlige løsninger i stedet for, som nu, at lave kortsigtede panikløsninger, der underminerer alt, hvad vi tror på, og har skrevet under på.

Det er klart, at det vil kræve hårdt arbejde at indgå bindende traktater om ”tværnationalt asyl”. Det vil kræve, at EU bidrager med solid finansiering til de lande, der vil være med, og at vi sikrer, at EU-landene også bidrager med genbosætning af de flygtninge, der har ret til og brug for beskyttelse. Det vil ikke være nemt. Men det kan lade sig gøre, som EU-Tyrkiet aftalen allerede demonstrerer.

Derfor, kære nyvalgte politikere: I gang med forhandlingerne. Belønningen vil være betydelig. Vi kan både sikre mod utilsigtet tilstrømning, beskytte EU's ydre grænser, sikre at flygtninge og migranter behandles værdigt med respekt for de internationale menneskerettigheder, og at de undgår at kaste sig ud på farlige ruter med livet som indsats.

Det vil være det hele værd.

Tak til Nik Tan for en glimrende ph.d.-afhandling. Første kapitel kan læses her.

Nikolas Feith Tan: International Cooperation on Refugees: Between Protection and Deterrence. Aarhus BSS, Aarhus University, Department of Law 2018.

----------

Christian Friis Bach er forhenværende generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, udviklingsminister for Radikale og undergeneralsekretær i FN. Kommentaren er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Friis Bach

MF (R), stifter, Warfair
cand.agro. (KVL 1992), ph.d. international økonomi (KVL 1996)

0:000:00