Grønt lys til EU-operation mod smuglernetværk

FLYGTNINGEKRISE: En kontroversiel plan om at ramme smuglere, der bringer mennesker over Middelhavet, fik mandag grønt lys fra EU’s udenrigs- og forsvarsministre. FN-mandat udestår dog.

EU's udenrigschef Federica Mogherini har på under en måned fået udfærdiget og vedtaget en militær operation mod menneskesmuglere. Nu håber hun på et FN-mandat, så den kan sættes i søen.
EU's udenrigschef Federica Mogherini har på under en måned fået udfærdiget og vedtaget en militær operation mod menneskesmuglere. Nu håber hun på et FN-mandat, så den kan sættes i søen.Foto: Rådet for Den Europæiske Union
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: Allerede i juni vil en EU-operation i Middelhavet til bekæmpelse af menneskesmuglernetværk kunne sættes i værk, efter EU-ministre mandag har godkendt den formelle ramme om EU-missionen.

Operationen, der indebærer destruktion af smuglernes både og optrevling af bagmændenes netværk på landjorden, får hovedsæde i Rom og vil koste omkring 90 millioner kr. for to måneders opstartsfase samt 12 måneders virke.

Det er dog stadig usikkert, hvordan EU vil få internationalt mandat til operationen, der kræver enten en godkendelse fra FN’s Sikkerhedsråd eller en tilladelse fra de lande, i hvis farvande EU-landene ønsker at operere. Det kan blive svært, særligt i Libyen, hvor intern splid de facto har skabt to regeringscentre i stedet for ét.

Dokumentation

Militærmissionens faser

Fase 1: Overvågning af smuglernetværk iværksættes gennem indsamling af information og patruljering i Middelhavet, men kun i internationalt farvand. Kan begyndes med det samme - også uden FN-mandat.

Fase 2: Skibe, der sejler uden flag i internationalt farvand, vil kunne bordes for nærmere undersøgelse og eventuelt beslaglægges. Skibe, der sejler under nationalt flag, kan kun bordes, hvis det er i orden med flagnationen. Hvis der foreligger en FN-resolution på dette tidspunkt, eller der er kommet en aftale i stand med landene i de relevante lande i Nordafrika, vil missionen også kunne udføre operationer mod relevante fartøjer der.

Fase 3: Hvis der kan findes FN-mandat til det, eller der foreligger aftaler med de relevante lande, vil EU-missionen beslaglægge eller uskadeliggøre både eller andet materiale, som menneskesmuglerne benytter sig af. Det vil dog kræve adgang til særligt Libyens kyster, hvor de fleste skibe sejler ud fra.


Altinget logoUdvikling
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget udvikling kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00