Grundfos: Nulstil fordomme om erhvervslivet

Af Kim Nøhr Skibsted
Koncernkommunikationsdirektør, Grundfos

Vi hører om dem. De iskolde og udbyttende kapitalister i erhvervslivet med et umætteligt ønske om profit.

Vi hører også om de hjertevarme bistandsorganisationer, som utrætteligt forsøger at bekæmpe fattigdom og fremmer retfærdighed. Det sidste er en rigtig beskrivelse. Nødhjælpsarbejderne gør en fantastisk indsats, og oftest under ustabile og usikre rammer.

Men det første er næppe (hele) sandheden. Mange private virksomheder er faktisk også drevet af et ønske om at gøre en positiv forskel i verden. Og de er i stand til at gøre det, samtidig med at de tjener gode penge.

Men det virker først rigtigt effektivt, når det sker i samarbejde med eksempelvis danske eller lokale ngo'er.  

Noget for noget
At erhvervslivet nu insisterer på at medvirke og bidrage, kan måske få det til at gøre ondt et vist sted hos nogle. Men lad os nulstille fordommene. Må vi i den private sektor være med til at skabe en bedre verden? Tiden er inde til - fordomsfrit - at trække på alle gode kræfter til at skabe økonomisk vækst i udviklingslandene.

For den private sektor - hvor i hvert fald nogle af os jo gerne vil gøre det rigtige - handler det jo også om at løfte befolkningerne ud af fattigdom, skaffe vand, bedre sundhed og at skabe en købedygtig middelklasse. Det er hjælp til selvhjælp, om man vil. I en enhver forretningsrelation handler det om gensidig forpligtelse - noget for noget. Sådan bør det også være med bistandsmidlerne.

Danmark vil ikke lade midler tilflyde korrupte regimer, der undertrykker befolkningerne. Danmark vil ikke kanalisere penge til despoter og deres familie og venner. Danmark vil ikke lade sine bistandsmidler blive brugt på konsulenthonorarer eller administrative skrankepaver.

Lokal foretagsomhed er vejen
Lokal værdiskabelse, beskæftigelse og privat foretagsomhed er den bedste vej ud af fattigdom. Men hvordan skaber vi så egentlig bedst denne udvikling - hvordan kommer vi fra A til B?

Udviklingshjælp og samhandel skal i langt større grad tænkes sammen og gå hånd-i-hånd. Udviklingshjælpen skal turde vedkende sig - i visse sammenhænge - at være en slags murbrækker for danske virksomheder, der har masser at byde ind med. Dermed får vi langt mere effekt ud af udviklingshjælpen, end vi historisk har fået.

Udviklingshjælpen skal turde vedkende sig at være en slags murbrækker for danske virksomheder, der har masser at byde ind med. Dermed får vi langt mere effekt ud af udviklingshjælpen, end vi historisk har fået.

Kim Nøhr Skibsted
Koncernkommunikationsdirektør, Grundfoss

Danske virksomheder har de helt rigtige kompetencer og produkter, for eksempel på sundhed, infrastruktur og clean-tech, og vi er parate til at ligge i slipstrømmen på udviklingshjælpen og skabe forretning og vækst og jobs. Også hjemme i Danmark.

Somme tider ved at eksportere eksisterende teknologiløsninger. Somme tider ved at udvikle særlige løsninger og målrettede forretningsmodeller til de såkaldte Base of the Pyramid-markeder. Men altid i samarbejde med lokale partnere.

For der er brug for alle gode kræfter - partnerskaber mellem offentlige og private aktører, mellem offentlige bistandsmidler, ngo'er og private virksomheder. Ingen kan gøre det godt nok alene. Og tiden er inde til at tænke nyt og mere sammenhængende. Også på det politiske plan.

Bare feel good eller endnu større effekt?
Alle vil vi gerne have mere lighed i verden. Vi skal hjælpe og støtte og ikke udnytte og udbytte fattige mennesker. Derfor er mange også grundlæggende skeptiske over for idéen om, at udvikling og handel blandes sammen. Men der er ingen modsætning.

Som skatteydere forlanger vi også, at vores penge gør en forskel, og de hårde kendsgerninger er, at den bedste hjælp i langt de fleste tilfælde (ikke altid) skabes gennem interaktion med udviklingslandene frem for bare blind donation.

Derfor skal vi i Danmark blive bedre til at se handel og udvikling som to sider af samme sag. Derfor er det en rigtig god og fremadrettet idé, at regeringen har udpeget en handels- og udviklingsminister, og ikke bevarer en nostalgisk - nogen vil sige jomfrunalsk - opdeling mellem handel og udvikling, der bare er feel good uden effekt. For vi er vel enige om, at alle får gavn af, at vores bistandsindsats får endnu større effekt?