Danmark skal stoppe konkurrenceforvridning

For sagen er jo, at handel stadig ikke foregår på fair vilkår i verden, og at der er mere end en risiko for, at det bliver værre i de kommende år.

Knud Vilby
Journalist og udviklingsdebattør

Af Knud Vilby
Journalist og udviklingsdebattør

Det politiske budskab er, at handel og udvikling hænger sammen. Derfor har vi fået en handels- og udviklingsminister, og derfor kanaliseres flere bistandsmidler både på landbrugs- og klimaområdet nu væk fra Danida og over til Industrialiseringsfonden for Udviklingslande.

Målet er, at statslige midler kan være med til at generere grønne investeringer, grøn eksport, større landbrugsproduktion i ulandene og bedre klimaindsatser. Der skal tænkes mere i marked.

Påstanden er, at der kan skabes win-win-situationer til gavn for alle - og naturligvis specielt for ulandenes fattige, for det er jo stadig målet med udviklingsbistanden. Der skal skabes sammenhæng, og der er bestemt nogle positive muligheder, plus nogle risici.

Politikere kunne finde på at hævde, at det her er et udtryk for, at man i dansk bistand tænker i kohærens, altså i det der vanskelige begreb fra Lissabon-traktaten, som forpligter EU's medlemslande til at samtænke alle de faktorer, der påvirker udvikling i fattige lande, samt til at sikre, at samspillet er til fordel for landenes udvikling.

Det, handels- og udviklingsminister Mogens Jensen snævert beskæftiger sig med, er dog kun en lille del af handels- og udviklingsdagsordenen. Den kommende og meget længe forsinkede handlingsplan for dansk kohærens-politik beskæftiger sig forhåbentlig også med fødevareministeriet, fiskeriministeriet og en lang række flere temaer og ministerier. For sagen er jo, at handel stadig ikke foregår på fair vilkår i verden, og at der er mere end en risiko for, at det bliver værre i de kommende år.

Statsstøttet konkurrenceforvridning
Et eksempel: Til næste år dropper EU mælkekvoterne. EU's mælkebønder kan så frit producere, så meget de vil, og Arla og andre forbereder sig på at eksportere langt mere mælk, blandt andet i form af mælkepulver til ulandene. Mellemfolkeligt Samvirke har i kampagner kritiseret, at EU's mælkebønder underminerer den bistand, som EU for eksempel har givet til at udvikle landbruget i Bangladesh.

Selv om EU's landbrugsbistand er omlagt til at være knapt så konkurrenceforvridende som før, er EU's landmænd stadig mennesker, der baserer deres produktion på massive offentlige subsidier. Eksportstøtteordningerne er endnu heller ikke afviklet fuldkommen. Ulandenes bønder har hverken statsstøtte eller garanterede priser eller eksportsubsidier.

Rige landes bønder på offentlig bistand konkurrerer således med bønder i fattige lande, som knapt har til dagen og vejen, og som ikke får støtte til hverken investeringer eller produktion eller eksport. Det er det modsatte af kohærens, og det bliver formentlig værre, når mælkekvoterne ophæves. Man kalder det statsstøttet konkurrenceforvridning.

Mælk er kun ét eksempel. Da Kofi Annan i maj præsenterede African Progress Report for 2014, præsenterede han også rapportens titel, som er ”Grain, Fish, Money – financing Africa’s green and blue revolution”. Budskabet er, at det blandt andet er i landbruget og i fiskeriet, Afrika skal finde sin bæredygtige vækst. Og det er da også – ifølge pressemeddelelsen - baggrunden for, at Mogens Jensen og Søren Gade fra Landbrug og Fødevarer, sammen har præsenteret et udspil, der skal fremme danske investeringer i Afrikas landbrug.

Længe ventet handlingsplan
Men både EU'’s fiskeripolitik og landbrugspolitik er baseret på gigantiske direkte og indirekte offentlige subsidier, som fiskere og bønder i Afrika ikke får tilsvarende. Afrika er både udfordret af industrielt internationalt rovfiskeri og af de rige landes eksportsubsidier på landbrugsområdet. Det er ikke kohærens. Det er, sagt på mere nutids-anglofont dansk, ”overhovedet ikke fair”.

Som nævnt er handlingsplanen for dansk kohærenspolitik forsinket i måneder og år, så planens forfattere har haft rigtig god tid til at tænke sig om og pege på de nødvendige og retfærdige og bæredygtige handleløsninger. Nu glæder jeg mig til at se dem.

PS. Jeg kender argumentet med, at dansk landbrug gerne undværer bistand, blot andre EU-lande også gør det. Og jeg ved, at der er sket omlægninger af EU's landbrugspolitik. Det har ikke fjernet problemet. Ganske typisk, så handler den aktuelle diskussion om slagteriet på Bornholm blandt andet om, at danske bønder beklager, at tyske bønder får (endnu) større offentlig støtte, end de gør. Ulandenes bønder får som hovedregel ingenting.