Humanitært arbejde har det sværere i Afghanistan

Af Andreas Kamm
Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp

På trods af de seneste års fremskridt er Afghanistan fortsat et af verdens fattigste lande. På FN's seneste Human Development Index er Afghanistan placeret som nummer 172 ud af 187, og landet rangerer som nummer tre – kun overgået af Congo og Sudan – når det gælder humanitær sårbarhed, ifølge en særlig OCHA rangering, der vurderer risiko for forværring af humanitære kriser.

Der er derfor grund til at være yderst opmærksom på den humanitære situation i Afghanistan. Trods de store investeringer i Afghanistans stabilisering og udvikling har vi de seneste år været vidne til en forværring af væsentlige humanitære nøgletal. I dag er en tredjedel af alle afghanere fødevareusikre. Mere end 165 børn dør hver dag, og hver halve time dør en gravid kvinde.

Negativ spiral
Blandt det humanitære samfund i Afghanistan er der reel frygt for, at denne tendens bliver yderligere forværret over de næste år. Der foregår en gradvis spredning af konflikten, som påviseligt rammer den civile befolkning.

Der er derfor en markant stigning i antallet af internt fordrevne, især til de store byer med Kabul i spidsen. I takt med den internationale militære tilbagetrækning og skepsis omkring de nationale sikkerhedsstyrkers kapacitet, forventes denne tendens blot at forværres.

Samtidig er de humanitære organisationers adgang til kritiske områder i Afghanistan i stigende grad forværret. Årsagen er dels konflikt og den deraf manglende sikkerhed for humanitære medarbejdere, men der er også i stigende grad problemer med, at konfliktens parter ikke respekterer de humanitære organisationers neutralitet og stiller krav, som er uforenelige med de humanitære principper.

Kun gennem en øget og fokuseret humanitær indsats kan vi undgå, at de negative humanitære tendenser vi i den seneste tid har været vidne til, ikke forværres med risiko for at undergrave og destabilisere de sidste mange års investeringer i Afghanistans udvikling.

Andreas Kamm
Generalsekretær, Dansk Flygtningehjælp



Der er ligeledes tegn på, at de seneste års fremskridt i essential service provision undermineres af manglende vilje eller evne hos de lokale myndigheder, og det truer udviklingen. 

Som flere af de andre indlæg rigtigt nok påpeger, er korruption og manglende kapacitet et stigende problem hos myndighederne, som ultimativt påvirker statens evne til at sikre de mest basale serviceydelser.

Endelig er hele opgaven med hjemsendelse af mere end otte millioner flygtninge fortsat en enorm national udfordring. Op imod 5,5 millioner flygtninge er allerede vendt tilbage, mens cirka tre millioner fortsat afventer situationen i lejre i Pakistan og Iran.

Mens hjemsendelsen af 5,5 millioner bestemt er et tegn på succes for den internationale indsats, er det ingen hemmelighed, at mange hjemvendte fortsat ikke har fundet sig til rette i samfundet. Mangel på jobs og/eller adgang til land er et stort problem for flertallet af hjemvendte, og mange tilhører den tredjedel af befolkningen, som lever i akut fødevareusikkerhed.



Hvis vi ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på disse negative humanitære udviklinger, er der derfor al mulig grund til at tro, at de kun forværres over de næste år. Det risikerer at få afsmittende negative konsekvenser for den fortsatte stabilisering af Afghanistan, for befolkningens syn på regeringen og dermed dens legitimitet som bærer af fremtidens Afghanistan. Det er en negativ spiral, som vi for alt i verden skal undgå.

Humanitært fokus
Den humanitære situation afspejler selvfølgelig, at der fortsat er meget at gøre, når det gælder langsigtet udvikling og stabilisering. Mens det er lange, seje træk, der skal til for at adressere de grundlæggende udfordringer i stabiliseringen af Afghanistan, kræver den nuværende situation et selvstændigt humanitært fokus, hvis den ikke skal forværres yderligere. Der er ikke ét entydig svar, men der er flere forhold, som kan hjælpe til en effektiv og mere målrettet international humanitær indsats:

Først og fremmest skal de forskellige parter i konflikten forstå og respektere det humanitære rum som neutralt og upartisk. Det betyder, at det internationale samfund respekterer, at humanitære midler prioriteres efter humanitære behov alene, og ikke efter sikkerhedspolitiske eller andre ikke-humanitære grunde.

På samme måde skal parterne i Afghanistan – regeringen såvel som Taleban – respektere, at de humanitære organisationer kan arbejde i alle områder af Afghanistan og ikke blander sig i, hvor og til hvem hjælpen rettes. Denne respekt for de essentielle humanitære principper er fuldstændig afgørende for opretholdelsen af en effektiv humanitær indsats.

Dialog og kvalitetskontrol
For de humanitære organisationer selv er det ligeledes helt afgørende, at vi er i stand til at bringe hjælpen frem til de rette mennesker, uden at den korrumperes af lokale myndigheder eller af egen mangelfulde kvalitetskontrol.

I begge tilfælde er en del af svaret, at vi skal inddrage vores målgruppe som aktive kvalitetskontrollører. De skal vide, hvad de kan forvente fra os og hvordan, og så skal de have mulighed for at ”klage”, hvis de ikke får det, vi har lovet. Det lyder måske kompliceret, men Dansk Flygtningehjælp har stor succes med netop at inddrage den endelige målgruppe i vores kvalitetskontrol og overvågning.

Til sidst skal vi blive endnu bedre til at udvikle vores humanitære assistance og ydelser i takt med, at nye teknologier giver nye muligheder. Mobilteknologi og de potentialer, der ligger i pengeoverførsel via mobil, giver eksempelvis helt nye muligheder for at yde humanitær bistand på en langt mere sikker og korruptionsfri manér end tidligere. På samme måde giver nye teknologiske platforme – såsom Google Maps og mobilbaserede løsninger for indsamling af information – nye, nemme og billige muligheder for at overvåge den humanitære bistand og dermed den endelige kvalitet. 

Kun gennem en øget og fokuseret humanitær indsats kan vi undgå, at de negative humanitære tendenser vi i den seneste tid har været vidne til, ikke forværres med risiko for at undergrave og destabilisere de sidste mange års investeringer i Afghanistans udvikling.