Hvad får Danida og udviklingslande for pengene?

Mogens Poulsen
Konsulent for bl.a. Danida og danske virksomheder

Generelt er den nye evalueringsrapport om den danske civilsamfundsstrategien positiv, og alle aktører kan generelt være glade for rapporten. De fleste af de mere end 200 personer, man har kontaktet, er direkte eller indirekte betalt af Danida. Der har været alt for lidt kontakt med de egentlige modtagere af bistanden.

Rapporten omfatter ikke kun den milliard kroner om året, som Danida yder gennem danske NGO'er, men behandler også mere overfladisk støtten til civilsamfundet gennem Danidas sektorprogrammer, den lokale bevillingskompetence og de multinationale organisationer.

Tyndt grundlag
Rapporten konkluderer, at der ikke er meget samarbejde eller synergieffekt mellem NGO'erne og andre Danida-støttede aktiviteter.

Spørgeskemaer var sendt ud til ca. 1000 civilsamfundsorganisationer i elleve lande, der i forvejen var direkte eller indirekte støttet af Danida. En stor del af de 1000 forstod ikke de stillede spørgsmål og udfyldte derfor skemaerne forkert, så kun 273 svar kunne bruges.

Det er en meget lav svarprocent, og det viser at slutmodtagerne i ulandene nok ikke har den store viden om, hvilken støtte de egentlig har fået.

"Hvad har vi fået for pengene?"
Den største mangel i rapporten er, at evalueringsmissionen ikke har været i stand til at vurdere resultaterne af projekterne/programmerne sat i forhold til Danidas bevillinger.

Kort sagt: Hvad har Danida egentlig fået for 1 milliard om året? Det er der ingen svar på.

Det er ikke undersøgt, hvor meget af NGO-bistanden der reelt ender i ulandene. En stor del af NGO-bistanden går til administration (7 procent), revision (typisk op til 5 procent), oplysning i Danmark (2-4 procent) og ikke mindst til, at NGO'er kan få dækket lønudgifter 100 procent.

Mogens Poulsen
Konsulent

Derfor forekommer konklusionerne at være generelle og udokumenterede. Der står i rapporten, at Danidas Program- og Projektorientering (PPO) er mangelfuld, og derfor har de ikke gjort brug af den. PPO kan selvfølgelig forbedres, men alligevel kan man finde megen nyttig information her. Man kan desuden gå ind og finde projekt- og programdokumenterne, og se hvad der er bevilget.

Det er derfor forholdsvis let at finde ud af, om man har nået de resultater, som er specificeret i dokumenterne, og om resultaterne står i forhold til de udbetalte beløb. Mange projekter fortsætter i 10 til 20 år. Når en bevilling er udløbet f.eks. efter to år, så får man bare en ny bevilling. NGO'erne forekommer ikke at være særlig interesserede i at afslutte projekterne.

Hvor meget bistand går egentlig til modtagerlande?
Det er ikke undersøgt, hvor meget af NGO-bistanden der reelt ender i ulandene. En stor del af NGO-bistanden går til administration (7 procent), revision (typisk op til 5 procent), oplysning i Danmark (2-4 procent) og ikke mindst til, at NGO'er kan få dækket lønudgifter 100 procent.

Hertil kommer, at Danida betaler 80 procent ekstra til organisationerne. Danida dækker ofte en dansk NGO-medarbejder med 600-700 kr. i timen. Det er i praksis umuligt at kontrollere en NGO-medarbejders tidsforbrug i Danmark. Mange revisorer tager derfor også forbehold for, at de ikke kan kontrollere tidsforbruget.

Organisationerne selv får store forudbetalinger, og desværre ser man ofte, at bevillingerne bliver brugt op, selvom det ikke lykkes at gennemføre projektet som planlagt på grund af f.eks. kup, revolution, politiske forviklinger og meget andet.

Rapporten nævner, at Danida nu har elleve rammeaftaler (budget 745 mio. kr. i 2013), men der er ingen bemærkninger vedrørende dem, der har fået rammeaftalerne. Fagforbundet 3F og Ulandssekretariatet , som 3F også er en del af, har begge fået en rammeaftale. Hvorfor laver man ikke kun én rammeaftale med fagbevægelsen?

Kan CISU løfte opgaven?
Al NGO-bistand for mindre organisationer varetages nu af CISU (Civilsamfund i Udvikling), som er en uafhængig sammenslutning af ca. 280 danske civilsamfundsorganisationer. CISU varetager bevillinger af projekter og monitorering af alle de projekter, der kommer fra CISU's medlemmer.

CISU finansieres 100 procent af Danida ( ca. 100 mio. kr. i 2011), og det er spørgsmålet, hvor meget der reelt ender i ulandene. Danida har aldrig kunnet styre alle de små bevillinger, så man må da håbe på, at CISU kan, men det bliver dyrt.

Jeg formoder, at budgettet for CISU bliver på ca. 150 mio. kr. i 2013, men det er ikke meget til det enkelte projekt og administration. Jeg tror, at CISU-projekterne bliver spredt til alt for mange organisationer og over for mange lande, og de får derfor ikke den store betydning for ulandene.

Evalueringsrapporten er god for de danske NGO'er og for Danida, fordi man kan fortsætte som hidtil. Rapporten har ikke givet svar på, hvor meget af Danidas 1 milliard kroner om året, der reelt ender i ulandene.