Ibis om Oxfam-medlemskab: Vi kommer ikke til at drukne

FUSION: Ibis afviser, at organisationen bliver den usynlige lillebror i Oxfam-familien, selvom forsker advarer om, at de kommer ind i en "enorm" organisation. Og MS' erfaringer med ActionAid-fusion giver grobund for optimisme. 

På Ibis’ generalforsamling i weekenden sagde medlemmerne go til, at organisationen fremover skal være en del af den internationale mastodont-ngo Oxfam.

Og det vakte begejstring hos forkvinde Mette Müller.

“I Oxfam kan IBIS få en langt stærkere stemme og større mulighed for at bidrage til en mere retfærdig verden. Vi kan også nå længere ud med arbejdet inden for kvalitetsuddannelse og rettigheder i de enkelte lande og globalt set,” sagde hun i en pressemeddelelse umiddelbart efter afgørelsen.

Samarbejdet er endnu ikke helt på plads, men i Ibis betragter man det som en formalitet. Oxfam har givet tilsagn om, at Ibis er velkommen indenfor, og medlemmerne har givet det politiske mandat. Nu er det blot de tekniske detaljer, der skal falde på plads.

Men Ibis skal passe på, advarer ekspert.

Med en indtjening på godt 200 millioner kan den lille danske ngo hurtigt blive slugt af kæmpe-organismen bestående af små 20 medlemslande og en årlig omsætning på hele seks milliarder.

“Det er en af verdens største ngo’er. Oxfam er en kæmpe organisation, så de skal i den grad passe på, at de ikke drukner,” siger Lars Engberg-Pedersen, der er seniorforsker ved DIIS.

Nøglen til succes er, at Ibis formår at være skarp på, hvordan de skal bidrage til fællesskabet.

“Men omvendt har Ibis noget knowhow blandt andet i forhold til uddannelse, hvor de har en chance for at gøre sig gældende. Og det vil også styrke Oxfam inden for uddannelsesområdet.”

Den analyse deler man i Ibis. Helt konkret vil man spille ind med det, man selv ser som sine kernekompetencer: Uddannelse og kampen mod kapitalflugt.

“Det, vi skal prøve på, er at definere vores niche. For det er klart, hvis ikke vi gør det, ender vi som et lille tandhjul i en meget stor maskine,” forklarer generalsekretær Vagn Berthelsen.

Værdifællesskab med Oxfam
Selvom Ibis nu står midt i den største forandringsproces i organisationens historie, er det langtfra nyt, at man orienterer sig mod et internationalt samarbejde. De sidste 15 år har Ibis været med i en europæisk alliance kaldet A2015. Med blandet succes.

“Det har givet gode resultater, men også for begrænsede resultater, fordi forskellighederne har vist sig at være for stor en forhindring. Det tyske medlem i alliancen har eksempelvis et stærkt fokus på fødevarer og er meget nødhjælpsorienteret. Og det er jo fint og godt, men det matcher bare ikke specielt godt med de prioriteringer, som Ibis har,” forklarer Vagn Berthelsen.

Han er anderledes begejstret for Oxfams værdigrundlag.

“Oxfam-medlemmerne har en fælles strategi, som vi kan se os selv i. For den flugter fuldstændig med vores visioner og værdier,” siger han.

Oxfams fokus er nemlig langt mere rettighedsbaseret, hvilket er centralt for Ibis, der har som mærkesag at sikre alle verdens borgere lige adgang til uddannelse, indflydelse og ressourcer.

“Vi får mest ud af vores bistandsmidler, hvis vi kan koble en lokal indsats til at påvirke de globale, strukturelle årsager til fattigdom,” siger Vagn Berthelsen.

Konkret hjælpearbejde gør det langtfra altid alene, lyder det.

“Oppe i det nordlige Ghana er der et kinesisk selskab, som udvinder guld. Og hvis det går ud over det lokale samfund, vil vi gerne hjælpe helt konkret. Men vi vil også godt se på, om der er noget i deres oplevelser, som gør, at lokalbefolkningerne skal blive bedre beskyttede af lovgivningen,” siger Vagn Berthelsen.

Gode erfaringer fra MS
Skeler man til erfaringerne fra Mellemfolkeligt Samvirke, er der ingen grund til at frygte, at Ibis mister indflydelse ved at gå ind i Oxfam. Tværtimod.

Mellemfolkeligt Samvirke blev en del af ActionAid for en håndfuld år siden, og det har været en bragende succes, siger generalsekretær Frans Mikael Jansen.

“Det har betydet en langt større gennemslagskraft og indflydelse af det arbejde, vi udfører,” siger han.

Mellemfolkeligt Samvirke underviser civilsamfundsorganisationer i, hvordan de kan gøre udsatte gruppers indflydelse gældende over for lovgivere og embedsfolk. Og har taget den viden med ind i det nye fællesskab.

“Vi har blandt andet haft ansvaret for demokratiarbejdet i ActionAid. Det arbejde har pludselig fået gennemslagskraft i 40 lande frem for de ni lande, hvor vi var før. Så alene det, at den volumen af aktiviteter er langt, langt større, betyder, at vores arbejde har en markant større effekt end tidligere,” siger Frans Mikael Jansen.

Internationale løsninger nødvendige
Årsagerne til fattigdom er grænseoverskridende, og derfor nytter det ikke noget at løse problemerne med en lille, nordisk ngo som platform, lyder det.

“Mange af de strukturelle ting, som holder folk i fattigdom, er internationalt bestemt. Og det vil sige, at hvis vi skulle have ordentlig gennemslagskraft, blev vi nødt til at rotte os sammen med nogle andre,” siger Frans Mikael Jansen om baggrunden for, at man gik ind i ActionAid.

Den vurdering er man helt på linje med i Ibis.

“Hvis man ser på det globalt, er Oxfam den førende organisation i forhold til at løfte de her dagsordener. Når Oxfam holder arrangementer om den økonomiske politik, får de valutafondens præsident til at komme og mene noget. Det er på det niveau, de arbejder,” siger Vagn Berthelsen.

Den store indflydelse har også en pris. Oxfam får ofte kritik for at være beslutningstung og stærkt bureaukratisk. Det har sin logiske årsag, mener Vagn Berthelsen.

“Oxfam er en organisation, der består af selvstændige medlemmer. Det betyder, at de enkelte medlemmer bevarer en størrelse og en egenidentitet, og Oxfam er dermed meget demokratisk. Men ulempen er, at det dermed også er en meget kompleks organisation,” siger han.

Alligevel er det værd at se på, om man ikke kan lette arbejdsgangene.

“For øjeblikket er der en proces i gang, hvor man slanker organisationen. Og med mit kendskab til Oxfam tror jeg, det er en god idé,” siger han.

Nye finanseringsmuligheder
Nu, hvor Ibis er på vej til at blive en global spiller, åbnes også nye døre økonomisk. Og det er ikke uvæsentligt, med tanke på at man for nyligt måtte fyre omkring hver femte medarbejder på grund af de bebudede besparelser på ulandsbistanden.

“Det er stadig vigtigt for os, at vi har en rammebevilling fra Danida som en del af vores finansielle underlag. Men Oxfam har en størrelse, så man har rammeaftaler med store internationale donorer. Så i det omfang at vi kan spille en rolle i forhold til en større ansøgning, så vil vi få en del af det,” siger Vagn Berthelsen.

Det store spørgsmål er imidlertid, hvordan danskerne vil tage imod Ibis' nye brand. Vil de stadig have opbakning til kampagner og få taletid i spalterne? Ja, hvis man skal lytte til erfaringerne fra Mellemfolkeligt Samvirke.

“Vores folkelige forankring er bestemt ikke blevet svækket. Tværtimod. Vi har aldrig haft flere medlemmer, og vi har aldrig været så meget i medierne,” siger Frans Mikael Jansen.

Og Vagn Berthelsen frygter heller ikke, at danskerne vil vende Ibis ryggen. Man vil få adgang til en langt bredere palet af ekspertise, og det giver nye muligheder for at sætte dagsordenen, lyder det.

“Jeg tror, den (folkelige forankring red.) bliver styrket. For i og med at Oxfam dækker bredere og har flere aktiviteter, så er vi også i stand til at dække flere områder. Men det er klart, at det selvfølgelig bliver en opgave at prioritere, hvor vi meningsfuldt kan bidrage.”

Hvorvidt Ibis får lov til at beholde sit navn eller skal skifte brand til Oxfam Denmark, er endnu ikke afgjort. Det vil der sandsynligvis blive taget stilling til på to ekstraordinære generalforsamlinger, som vil blive afviklet i løbet af vinteren og foråret 2016.

Forrige artikel Ngo'er opruster på Twitter Ngo'er opruster på Twitter Næste artikel Blåt pres på regeringen for mere nødhjælp Blåt pres på regeringen for mere nødhjælp