Ibis: Vi skal gøre det bedre

Blot en procent af danskerne har Ibis på deres top tre over landets mest støtteværdige ulands-organisationer. Det viser en måling, Norstat har foretaget for Altinget.

Dermed skraber Ibis bunden sammen med organisationer som Mellemfolkeligt Samvirke, Care Danmark og Caritas. Forklaringen er, at Ibis' sag er svær at kommunikere, mener generalsekretær Vagn Berthelsen.

"Vi vil bestemt gerne ligge højere, og det vil vi også arbejde for at komme til. Men man må også bare sige, at der er noget, som har mere appel og giver større kendthed end andet," siger han.

Nødhjælp og børn sælger, men set er svært at trænge igennem med budskaber om, at vestlige virksomheder udbytter Afrika, mener han.

"Illegal kapitalflugt appellerer jo mere til hjernen end til hjertet. Så det tror jeg såmænd også er en del af forklaringen," siger han.

Danida-millioner ikke en sovepude
Ibis er nummer tre på listen over organisationer, som får flest penge fra Danida-rammen. Alligevel afviser Vagn Berthelsen, at de mange penge fra staten er en sovepude for udviklingsorganisationerne. 

"Jeg køber ikke, at vi er for sløve på grund af rammefinansieringen," siger han.

Problemet er, at det er svært at sælge historier om, at man har forbedret kvinders adgang til jord eller sikret en gruppe fattige børns adgang til uddannelse. Medierne gider ikke høre den glade sang fra de varme lande, mener Vagn Berthelsen.

"Langgabet begynder hos en journalist, hvis man vil fortælle om hvilke pragtfulde ting, man har lavet som organisation. Hvorimod pennen bliver noget skarpere, hvis man må meddele, at der er sket et et svigt, korruption eller andet, som kan passe ind i en skandale-vinkel. Det er ekstremt svært at få almindelige medier til at lave historien om, at tingene går godt," siger generalsekretæren.

Udviklingsarbejde er sikkerhedspolitik
Det betyder imidlertid ikke, at Vagn Berthelsen har tænkt sig at opgive kampen om danskernes gunst. Ibis og resten af udviklingsmiljøet skal blive bedre til at forklare, hvad deres arbejde betyder for danskernes hverdag og tryghed. Man skal til at dyrke fortællingen om, at en høj ulandsbistand og danske ngo'er med muskler styrker vores position på den globale scene. 

"Danmark er ekstremt lille, så vi er dybt afhængige af at være i tæt kontakt med andre dele af verden," siger han.

Verdens problemer er blevet grænseoverskridende, og Danmark skal via sit stærke ngo-netværk gå forrest med en langsigtet forebyggelsesindsats. Og udviklingsorganisationerne skal turde sige, at vi også skal gøre det, fordi det er i vores interesse, mener Vagn Berthelsen.

"Hvis ikke vi får skabt nogle job for unge i Afrika, hvor skal de så gå hen? Det er ikke, fordi de alle sammen bliver terrorister, men en del af dem vælger at tage båden og komme hertil som migranter. Nogle af dem, der bliver, vil så blive radikaliserede, fordi de er lettere ofre, når de lever under kummerlige vilkår, ikke har nogen indtægter og har svært ved at forsørge familien," siger han.