Institut for Menneskerettigheder: Tillid som eksportvare i udviklingshjælpen

Af Lisbet Ilkjær
Afdelingsleder på Institut for Menneskerettigheder

Niger har verdens yngste, fattigste og hurtigst voksende befolkning. 

Landet er transitland for flygtninge og migranter fra blandt andet Nigeria, Cameroun og Elfenbenskysten, der søger mod Europa gennem Libyen og Algeriet - og så hjemsøges Niger af Boko Haram og andre terrorgrupper, som krydser landet for at komme fra Libyen over til det nordlige Mali.

Med andre ord er det op ad bakke for Niger, samtidig med at Niger er central for stabiliteten i regionen.

Derfor er det positivt, at udenrigsministeriet har fred og stabilitet i Niger som topprioritet i den nye landestrategi for indsatsen i Niger. Ministeriet skriver blandt andet: ”Det danske engagement vil bygge på de resultater, der er opnået hidtil og fokusere på områder, hvor Danmark har komparative fordele”.

Institut for Menneskerettigheder har opnået klare resultater i Niger netop på baggrund af vores komparative fordele gennem myndighedssamarbejde. Stabilitet kræver sikkerhed, og vi arbejder på at øge sikkerheden i Niger ved at bruge menneskerettighederne. 

Tidligere risikerede oprørene at blive skudt på stedet, hvis den nationale garde vurderede, at de stod bag en vejsidebombe. Det er ikke længere tilfældet. 

Lisbeth Ilkjær
Afdelingsleder på Institut for Menneskerettigheder

Tidligere risikerede oprørene at blive skudt på stedet

Vi har et lokalkontor i Niger, og vores arbejde foregår i tæt partnerskab med de lokale myndigheder. 

Det betyder, at politiet og den nationale sikkerhedsgarde i Niger selv udvikler undervisningsmaterialer, og selv er med til at uddanne undervisere i menneskerettigheder, mens vi er sparringspartnere og byder ind med erfaringer fra andre lande – også fra Danmark. Det har betydet, at myndighederne har taget ejerskab for udviklingen og oplever at menneskerettigheder er et nyttigt redskab for politiarbejdet.

Politiet og den nationale sikkerhedsgarde kender nu til egne og andres rettigheder som eksempelvis retten til retfærdig rettergang. Og vores undersøgelser viser, at de efterlever dem. Tidligere risikerede oprørene at blive skudt på stedet, hvis den nationale garde vurderede, at de stod bag en vejsidebombe. Det er ikke længere tilfældet.

Svaret er tillid
I Danmark har vi stor tillid til hinanden. Sådan er det ikke i Niger, hvor flerpartisystemet først blev introduceret i 1991. Derfor blev én af vores samarbejdspartnere da også overrasket på et besøg i Danmark, da en departementschef i et ministerium ikke tilhørte samme parti som ministeren. Hvordan kunne ministeren stole på departementschefen, ville vores partner vide. Svaret er tillid.  

Tillid skaber sikre og åbne samfund, og vores arbejde med undervisning i menneskerettigheder bidrager til at skabe tillid i Niger. 

Når befolkningen oplever, at politiet og den nationale sikkerhedsgarde går ind i lokal konfliktløsning uden at have valgt side på forhånd, og når befolkningen oplever, at politivolden falder, så får de større tillid til dem. Det betyder, at de tør gå til politiet og den nationale sikkerhedsgarde med informationer om Boko Haram. Og det er afgørende for terrorbekæmpelsen i landet. Men tilliden skal vedligeholdes. Hvis tilliden forsvinder, så forsvinder befolkningens hjælp også.

Behov for fortsat indsats
Lige nu rekrutterer både politiet og den nationale sikkerhedsgarde i Niger tusindvis af unge mænd til bl.a. indsatsen mod Boko Haram. Det betyder et kæmpe pres for undervisning og en risiko for, at kvaliteten af undervisningen falder. Vi kan se af indrapporteringerne, at de nye rekrutter ikke overholder menneskerettighederne. Og det betyder så, at befolkningens tillid til dem falder. Derfor er der stadig behov for vores hjælp til at sikre kvaliteten af undervisningen.

Politiet og nationalgarden er naturligvis ikke alene om at stå for sikkerheden i landet. Hæren spiller en helt central rolle. I september sidste år bemærkede FN’s højkommissariat for menneskerettigheder, at ikke kun Boko Haram men også den nigerske hær begik alvorlige overgreb mod civilbefolkningen.

Vi er netop blevet kontaktet af både hæren og gendarmeriet i landet, som ønsker at samarbejde med os bl.a. om at udvikle undervisningsmateriale i menneskerettigheder. Hæren er kendt for at være meget lukket, så vi ser ønsket om samarbejde som lidt af en tillidserklæring.

Dette er et konkret eksempel på, hvordan man kan arbejde med landepolitikpapirets topprioritet om stabilitet og sikkerhed i Niger. Vi har allerede nogle komparative fordele i Niger og potentiale til mere samarbejde med centrale myndigheder. Det er også et eksempel på hvordan et myndighedssamarbejde bygges op – det tager tid, lokalkendskab og tillid.