Debat

Institut for Menneskerettigheder: Danskernes frihed er under pres

DEBAT: Tildækningsforbud og begrænsning af bevægelsesfriheden har rokket ved Danmarks position som et frit foregangsland, skriver vicedirektør for Institut for Menneskerettigheder, Louise Holck.

Tildækningsforbuddet udfordrer vores helt basale frihedsrettigheder, skriver Louise Holck, Institut for Menneskerettigheder.<br>
Tildækningsforbuddet udfordrer vores helt basale frihedsrettigheder, skriver Louise Holck, Institut for Menneskerettigheder.
Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Frederik Lange
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Louise Holck
Vicedirektør, Institut for Menneskerettigheder

Ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, foreningsfrihed. Eksempler på frihedsrettigheder, Danmark længe har været garant og foregangsland for.

Alligevel har 2017 og starten af 2018 budt på en række lovforslag og ændringer af lovgivningen, der indskrænker frihedsrettigheder for danskerne.

Der kan selvfølgelig være gode grunde til at indskrænke rettigheder for enkelte borgere eller grupper, hvis det for eksempel styrker sikkerheden for flertallet.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til os på [email protected].

Men det er slående, hvordan vi det seneste år har set det ene eksempel efter det andet på, at grundlæggende frihedsrettigheder tilsidesættes.

Derfor er det et af de emner, Institut for Menneskerettigheder sætter fokus på i vores årlige status på menneskerettighedssituationen i Danmark, som udkommer tirsdag.

Samlet set tegner de mange forbud et billede af, at vi bevæger os væk fra noget af det mest fundamentale ved vores samfund, nemlig vores frihed.

Louise Holck
Vicedirektør, Institut for Menneskerettigheder

Straf løser ikke sociale problemer
En række lovændringer har haft til formål at skræmme europæiske hjemløse fra at rejse til Danmark, men reglerne rammer også danske hjemløse.

En hjemløs skal nu idømmes fængselsstraf for tiggeri og kan få et forbud mod at opholde sig i en hel kommune efter at have opholdt sig i en ”utryghedsskabende lejr”.

Der er tale om et meget voldsomt indgreb i hjemløses bevægelsesfrihed, og resultatet er, at hjemløse kan risikere at blive straffet for handlinger, de tyr til på grund af deres sociale problemer.

Men vi kan ikke bekæmpe sociale problemer med straf.

Regeringens indsats mod bandekriminalitet har også ført en indskrænkning af bevægelsesfriheden med sig.

Bandemedlemmer, som har udstået deres fængselsstraf, kan nu få et forbud mod at opholde sig i op til ti år i den by eller kommune, de er dømt for at have begået noget strafbart i.

Forbuddet kan også gælde områder, hvor for eksempel familien bor. Der er derfor tale om et kraftigt indgreb i bevægelsesfriheden og i retten til privat- og familieliv.

Opholdsforbuddet besluttes, når den skyldige får sin fængselsstraf, men gælder først, efter dommen er afsonet.

Ofte vil det være mange år efter dommen, og meget kan derfor have ændret sig hos den dømte.

Vi har derfor understreget, at det er afgørende, at opholdsforbuddet kun gennemføres, hvis den dømte reelt udgør en fare for samfundet, når det træder i kraft.

Lovligt, men problematisk tildækningsforbud
Senest har regeringen foreslået et tildækningsforbud, der især vil ramme kvinder, der bærer burka eller niqab.

Set i lyset af nyere praksis, hvor Menneskerettighedsdomstolen har accepteret forbud i Frankrig og Belgien, vil det godt kunne lade sig gøre at lave et tilsvarende tildækningsforbud i det offentlige rum.

Men det udfordrer ikke desto mindre vores helt basale frihedsrettigheder.

Forslaget har da også med god grund ført til stor debat både mellem Folketingets partier og internt i især de liberale partier.

Frihedsrettighederne skal styrkes – ikke svækkes
Hvert enkelt forbud kan isoleret set se fornuftigt ud, og det kan også fremstå som et passende indgreb i forhold til formålet.

Men samlet set tegner de mange forbud et billede af, at vi bevæger os væk fra noget af det mest fundamentale ved vores samfund, nemlig vores frihed.

Det er derfor på tide, at vi giver helt basale frihedsrettigheder en saltvandsindsprøjtning. Vi har brug for lovgivning, der styrker og ikke svækker vores frihedsrettigheder.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Louise Holck

Direktør, Institut for Menneskerettigheder, formand, Ennhri, bestyrelsesmedlem, Dignity, medlem, 2030-Panelet
cand.jur. (Københavns Uni. 1990), journalistisk tillægsuddannelse (DJH 1992), MPA (CBS 1999)

0:000:00