Debat

K: Handel og udvikling skal opprioriteres

DEBAT: Samspillet mellem handel og udvikling er til gavn for både udviklingslandene og bidragsyder-landene. Det bør derfor fremmes endnu mere, skriver Per Stig Møller (K), udviklingsordfører.

Samspillet imellem handel og udvikling er en win-win-situation. Det mener Per Stig Møller (K), udviklingsordfører.
Samspillet imellem handel og udvikling er en win-win-situation. Det mener Per Stig Møller (K), udviklingsordfører.
David Laungaard Lose
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Per Stig Møller (K)
Udviklingsordfører

Handel er afgørende for at løfte udviklingslandene. Under Doha-runder har det stået klart, at en global frihandelssaftale ville være mere værd for dem end alverdens udviklingsbistand. Samtidig er den også mere værd for bidragsyder-landene, eftersom de opnår samhandel og dermed et løft i deres egen eksport, beskæftigelse og økonomi. Det er en win-win-situation.

Dertil kommer, at en åben handelspolitik med udviklingslandene vil have sikkerhedspolitiske virkninger. Løftes de fattige og fattigere lande ud af fattigdommen i kraft af beskæftigelse, får disse midler til en bedre uddannelses-, social- og sundhedshedspolitik, der vil medføre, at færre fristes af de ekstremistiske bevægelser.

Handel og udvikling hænger sammen
De breder sig med den bedste grobund, hvor fremtiden er sort. Vil vi bekæmpe ISIL og forhindre spredning af terrorbevægelserne, skal vi fremme udviklingen. Vil vi modvirke flodbølgen af flygtninge over Middelhavet fra de afrikanske lande, skal vi fremme mulighederne for at få et arbejde, en uddannelse og en familie, de unge skal ernære. Enten køber vi deres tomater eller vi forsørger dem her!

Fakta
Fra 21. april og en måned frem tager Udviklingsdebatten sammenhængen imellem handel og udvikling op til debat.

Følg debatten her

Udviklingsdebatten på Altinget: udvikling har til formål at fokusere og styrke den udviklingspolitiske debat i Danmark. Løbende inviterer Altinget: udvikling eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for udviklingsområdet.

Bland dig gerne i debatten ved at sende en mail til [email protected].

En bred og vidtgående aftale mellem AU og EU, som både indeholder handel, politisk og økonomisk samarbejde samt sikkerhedspolitiske aftaler, vil modvirke den terrorisme og ekstremisme, der truer stabiliteten i vores direkte nabo mod syd: Nordafrika.

For danske virksomheder, der i dag bruger asiatiske lande som fabriksgulv, vil der være mange fordele ved at flytte denne virksomhed til de afrikanske lande, som er i en god udvikling. Flere har nu et demokrati, der synes at stabilisere sig. De har en stadig bedre uddannet arbejdskraft og muligheder for at producere og eksportere. Derfor er busines-to-business-politikken også her en win-win for begge parter.

Handel og udvikling hænger sammen. Derfor bør dansk bistandspolitik satse mere på at fremme denne.

Per Stig Møller (K)
Udviklingsordfører

Handel og udvikling hænger sammen. Derfor bør dansk bistandspolitik satse mere på at fremme denne.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Per Stig Møller

Fhv. udenrigsminister, kultur- og kirkeminister, miljøminister, MF (1984-2015) og partiformand (K)
mag.art. (Københavns Uni. 1967), dr.phil. i litteraturvidenskab (Københavns Uni. 1973)

0:000:00