Knud Vilby: Regeringen bruger udviklingsmidler til grænsekontrol på Balkan

DEBAT: Regeringen vil bruge 45 millioner kroner af udviklingsmidlerne på grænsekontrol og hjemsendelse af migranter i seks Balkan-lande. Resultatet er, at der bliver endnu færre penge til at hjælpe i nærområderne, mens danskerne får mere velfærd. Det er ikke udviklingsbistandens opgave, skriver Knud Vilby.

Af Knud Vilby
Journalist, forfatter og tidligere chefredaktør for Information

Regeringens kreativitet er stor. Da den første socialdemokratiske regering i 1962 introducerede udviklingsbistanden, var formålet at sende danske penge og danske fagfolk til fattige lande for at hjælpe dem i deres udvikling.

Regeringen Mette Frederiksen har udvidet begrebet. I dag er udviklingsbistand også noget, man bruger til at sende fattige mennesker til fattige lande samtidig med, at man hjælper andre europæiske lande med at holde de fattige væk.

Formålet varierer en smule, alt efter om man spørger udviklingsminister Flemming Møller Mortensen eller udlændingeminister Mattias Tesfaye.

Grænsekontrol og hjemsendelse
Fakta i sagen er, at regeringen har besluttet at tage 45 millioner kroner af udviklingsmidlerne og give dem til at styrke grænsekontrollen og hjemsendelse af migranter fra seks Balkan-lande: Albanien, Bosnien og Hercegovina, Montenegro, Nordmakedonien og Serbien.

Masser af migranter har prøvet at komme ind i Europa via Balkan-landene. Ifølge Udenrigsministeriet ankom 167.000 migranter til Vestbalkan mellem januar 2018 og juni 2020. Lige nu bor mere end 1.600 migranter i vinterkulden i ødelagte bygninger og telte efter en brand i en nu nedlagt lejer i Bosnien.

Mattias Tesfaye siger, at man hver vinter donerer tæpper og varmt tøj for at mildne den humanitære krise, men "det er hverken politisk eller humanitært holdbart, at så mange migranter opholder sig under åben himmel og forsøger at krydse grænserne illegalt i håb om en fremtid i Europa".

Derfor er han glad for, at Danmark "med en stor pose penge kan hjælpe regeringer på Balkan med at håndtere situationen på grænserne og få sendt folk på flyet hjem".

Udviklingsminister Flemming Møller Mortensen taler om, hvor trist det er, at kyniske menneskesmuglere lokker mennesker med falsk håb om en bedre tilværelse i Europa. "Der er behov for at bremse den irregulære migration, så vi kan hjælpe flere mennesker i nærområderne – og så skabe muligheder og håb i deres eget hjemland. Men det kræver, at vi i Europa har kontrol over vore grænser."

Retten til asyl nævnes ikke
Mens udviklingsministeren således husker, hvad mandatet for Udviklingsministeriet er og bruger det faste omkvæd om, at man vil hjælpe mere i nærområderne, så siger Mattias Tesfaye ifølge Ritzau, at "vi har for tiden rekordlave asyltal i det danske samfund. Det gør, at vi sparer en masse penge, som blandt andet kan bruges på velfærd. Men vi kan også geninvestere noget i en stram udlændingepolitik."

Tidligere har regeringen blandt andet argumenteret med, at det er alt for dyrt at modtage flygtninge i Danmark, og at man for det beløb, det koster, kan hjælpe langt flere i nærområderne. Nu siger udlændingeministeren så i stedet, at de sparede penge kan bruges på velfærd (herhjemme) og geninvesteres i en stram udlændingepolitik.

Han siger i øvrigt, at Balkan-ruten er en af de typiske ruter, folk kommer til Danmark via. "Det er blandt andet folk fra Pakistan og Bangladesh, og de får stort set alle sammen afslag," siger han.

Hverken Mattias Tesfaye eller Flemming Møller Mortensen nævner, at Balkan-landenes brutale grænsekontrol blandt andet har til formål at hindre, at de migranter, der måske er reelle flygtninge, får mulighed for at søge asyl. Når Tesfaye siger om migranterne, at de stort set alle får afslag på asyl, kan han således ikke referere til de tusinder, der aldrig får deres sag behandlet.

Retten til at søge asyl nævnes ikke af nogen af de to ministre.

Udviklingsbistandens opgave
De 45 millioner skal administreres af den internationale organisation for migration (IOM) i samarbejde med Balkan-landenes regeringer.

IOM er en velrespekteret organisation, og det er sikkert rigtigt, at kun et mindretal af de mennesker, der søger mod Europa via Balkan, er berettigede til asyl.

Men er det virkelig udviklingsbistandens opgave at finansiere udsendelsen af fattige mennesker til fattige lande med den konsekvens, at der med de yderligt beskårne udviklingsmidler er endnu færre penge til at hjælpe med i nærområderne, mens vi får mere velfærd?

Forrige artikel Direktør: Små NGO'er og organisationer går en usikker fremtid i møde Direktør: Små NGO'er og organisationer går en usikker fremtid i møde Næste artikel FH og nødhjælps-NGO'er: Gør menneskerettigheder FH og nødhjælps-NGO'er: Gør menneskerettigheder "great again"