Debat

Kofod: Afghanistan må ikke blive et nyt Somalia

DEBAT: Skal vi virkelig overlade afghanerne til deres egen skæbne?, spørger Jeppe Kofod (S) og forsvarer den høje danske bistand til Afghanistan, selvom det ikke er et typisk udviklingsland.
Maria Bierbaum Oehlenschläger
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Af Jeppe Kofod (S)
Udenrigsordfører og formand for Udenrigspolitisk Nævn

Den danske udviklingspolitiks mål må og skal være at hjælpe mennesker i nød. En udviklingsbistand, hvis målsætning er at købe os venner, så vi kan skade vores fjender, må karakteriseres som noget andet end udviklingsbistand.

Det er derfor også med stor interesse, jeg har læst Mona Kanwal Sheikhs debatindlæg her på Altinget.dk, og jeg er langt hen af vejen enig i hendes betragtninger. Det er nemlig, som jeg også tidligere har udtrykt, helt essentielt, at dansk udviklingspolitik ikke underlægges sikkerhedspolitikken.

Ja, jeg mener rent faktisk, som Sheikh også påpeger, at den sammenblanding af nødhjælp og sikkerhedspolitik, som der blev lagt op til fra Søren Pind (V) og den forrige regering i løbet af 00'erne, er direkte skadeligt for den internationale udviklingspolitiske dagsorden og for Danmarks arbejde med at hjælpe ulandene.

Bagvendt kritik
Netop derfor står jeg uforstående over for Sheiks ord, at "Det spor, den siddende regering har valgt, afspejler den forrige regerings definition af aktivistisk udenrigspolitik som noget, hvor vi er militært fremme i skoene".

Fakta
Udviklingsdebatten har den sidste måned handlet om forholdet mellem sikkerhed og udvikling. Altinget | Udviklings debatpanel af eksperter, politikere og NGO'er har på skift givet deres kvalificerede indspark til debatten om, hvordan Danmark bør agere i forhold til sikkerhed og udvikling i verdens brændpunkter.

Se præsentation af debatpanelet.

Alle er meget velkomne til at bidrage til debatten fremover. Send blot en mail til [email protected].

Lad mig i den forbindelse minde om, at vi har øget bistanden - hvor den forrige regering skar i den. Må jeg også minde om, at vi gjort op med den højreorienterede regerings cigarkasse-tænkning, hvor man tog penge fra verdens fattigste og brugte den til alskens andre formål. Vi har sat hegn om den fattigdomsorienterede bistand og oprettet en global ramme, som bl.a. indeholder en sikkerhedspolitisk pulje, til det andet. Og lad mig i særdeleshed minde om, at vi har skåret betragteligt i forsvarsbudgettet. Derfor er det mildest talt en noget bagvendt kritik, som Sheik fremfører.

Udviklingspolitik er altid præget af dilemmaer: Hvis man vælger at bruge ressourcer et sted, så fravælger man også at bruge ressourcer et andet sted. Det er selvfølgelig fair at mene, at Danmarks bistand kunne anvendes mere nyttefuldt andre steder end i Afghanistan. Men hvor mange samfund har mere brug for hjælp til udvikling end Afghanistan? Vi taler om et land, som har befundet sig i en permanent borgerkrig i snart 35 år. Et land, som konsekvent er blevet rangeret blandt de fem mindst udviklede lande på FN's Human Development Index på grund af lav levealder, høj børnedødelighed og stor fattigdom.

Jeg tvivler på, at man kan "købe" mere bistand per krone i Somalia end i Afghanistan, men til gengæld konstaterer jeg, at Somalia ikke har oplevet de forbedringer, som Afghanistan har over de seneste år.

Jeppe Kofod (S)
Udenrigsordfører

Sikkerhed i verdens mest skrøbelige samfund
Men heldigvis er der sket store fremskridt i Afghanistan de sidste år. Det er en udvikling, som Danmark har været med til at vende ved at reducere børnedødeligheden, sikre sundhedsydelser til befolkningen og genopbygge undervisningssektoren. Som Sheikh så korrekt påpeger, er Danmark ikke en neutral iagttager.

Men Afghanistan er ikke det typiske udviklingsland. Det er sammen med Somalia verdens mest skrøbelige samfund. I et land, der har lidt under borgerkrig i årtier, hvor fællesskabet ligger hos klanen og ikke hos staten, er det nødvendigt at stabilisere sikkerhedssituationen, før man kan genopbygge landet.

Tag eksempelvis Somalia. Her 20 år efter at det internationale samfund smed det militære håndklæde i ringen, er der endnu ikke udsigt til et Somalia i fremgang. Jeg tvivler på, at man kan "købe" mere bistand per krone i Somalia end i Afghanistan, men til gengæld konstaterer jeg, at Somalia ikke har oplevet de forbedringer, som Afghanistan har over de seneste år.

Alternativet er, som det har været tilfældet i Somalia de sidste årtier, at have en begrænset international militær tilstedeværelse og permanent forsøge at uddele nødhjælp, men ellers overladt somalierne til deres egen skæbne.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jeppe Kofod

Selvstændig rådgiver i Kofod Global, fhv. udenrigsminister, MF og MEP (S)
BA.scient.soc. (Roskilde Uni. 2004), MA i public administration (Harvard 2007)

0:000:00