Debat

Boesen: Filantropisk samfundsansvar er fondenes nye CSR

KOMMENTAR: Fondenes betydning er i dag til at tage og føle på. De har endda fået deres egen særlige dag. Birgitte Boesen gør her status over fondenes samfundsansvar.

1. oktober er fondenes festdag. Industriens Hus beværtede derfor en række fonde og interesserenter til en konference om blandt andet samfundsansvar og aktivt ejerskab. 
1. oktober er fondenes festdag. Industriens Hus beværtede derfor en række fonde og interesserenter til en konference om blandt andet samfundsansvar og aktivt ejerskab. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Birgitte Boesen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er nok de færreste, der i dagligdagen går rundt og husker på, at 1. oktober er The European Day of Foundations and Donors. Men det har man noteret sig i Komitéen for god Fondsledelse, der sidste år indgik et samarbejde med Dansk Industri, Copenhagen Business School, Københavns Universitet og Bestyrelsesforeningen om én gang årligt at holde konferencen Fondenes Dag. Sidste år lå konferencen ganske vist i maj, men det ligner dog begyndelsen til en tradition fremover at lægge begivenheden i Industriens Hus i København så tæt på 1. oktober som muligt.

Omverdenen inviterer
Et interessant aspekt ved Fondenes Dag er den rolle, som fondenes omverden spiller i forhold til konferencen. Eksempelvis er det ikke fondene, der inviterer eller står bag arrangementet, men derimod en række af deres nærmeste strategiske samarbejds- og dialogpartnere – altså deres stakeholdere.

Dette afspejler sig også i deltagerlisten, der står som en markering – eller manifestation om man vil – af den større åbenhed og dialog i forhold til omverden, som præger en voksende del af fondsbevægelsen. Samtidig viste fremmødet, at filantropi og fondsejerskab er populære emner – også blandt det mørkklædte segment af bestyrelsesformænd, direktører, advokater, revisorer og rådgivere og universitetsforskere, der var mødt op for at høre nyt om filantropiske donationer og aktivt ejerskab blandt erhvervsdrivende fonde.

Fondene deltager store som små
Selvom denne del af fondsverdenen kan forekomme at være på lang afstand af den lokale fodboldforening eller det sociale værested, der modtager fondsmidler, så var civilsamfundet på sin egen måde til stede i rummet. Det vender vi tilbage til. Men først skal der lige være plads til at bemærke, at også en række af de mindre fonde havde fundet vej til konferencen, hvilket bekræfter fornemmelsen af, at stadig flere fonde får øjnene op for værdien af at holde øjne og ører åbne over for, hvad der foregår i verden omkring én. Og verden var da tilmed kommet til Fondenes Dag i form af oplægsholdere fra markante udenlandske fonde – personificeret ved den engelske fond Wellcome Trust og norske Kavlifondet.

Fokus på filantropisk samfundsansvar
I de senere år er begrebet ”samfundsansvar” blevet synligere i den danske fondsdebat. Hvor det tidligere var almindeligt at høre CSR nævnt, når fondsejede virksomheder talte om socialt ansvar, har flere fonde taget begrebet filantropisk samfundsansvar til sig.

Tidligere var der en form for berøringsangst – eller tilbageholdenhed – over for at tale om, at fondene indvirker på samfundet gennem deres filantropiske bidrag. På det punkt er der sket en klar opblødning i måden at formulere sig på. Det betyder blandt andet, at flere lægger vægt på at forklare deres intentioner og sætte deres uddelinger ind i en større ramme, uden at de af den grund fraviger deres grundforpligtelse over for deres formål og det, der på fondssprog hedder ”stifters vilje”. Dette er en del af forklaringen på, hvorfor fondene holder fast i deres forskelligheder, når det drejer sig om, hvordan de arbejder, og hvilke filantropiske formål de støtter. Men det er samtidig tydeligt, at spørgsmålet om at være sig sit samfundsansvar bevidst er et væsentligt anliggende.

Lokalt og globalt ansvar
Som direktør Per Have fra Bitten og Mads Clausens Fond formulerede det i Industriens Hus, er man i Sønderborg på Als meget bevidst om sit ansvar over for de lokale foreningsprojekter, der risikerer at falde til jorden, hvis fonden pludselig trækker stikket til disse projekter. Det kræver en bevidst tilgang til dialogen og samarbejdet.  

Flere fonde er begyndt at inddrage nogle af FN’s 17 verdensmål i deres filantropiske uddelingsstrategier. Blandt dem er Poul Due Jensens Fond, som til daglig blandt andet arbejder med vandprojekter i nogle af de mest sårbare egne på kloden, eksempelvis i Vestafrika. Uddelingerne er det ene af fondens tre uddelingsformål – de to andre er forskning samt inklusion på arbejdsmarkedet i Midtjylland.

I det globale perspektiv er fonden opmærksom på, at man ikke skaber resultater uden at have relationerne i orden til de civilsamfundsorganisationer, der er bindeleddet til modtagerne, både herhjemme og ude i verden. På konferencen talte bestyrelsesformand Jens Bager om ”commitment to reality” og at gå ”the very last mile” for at understrege, at arbejdet med verdensmålene er hårdt og kræver tilstedeværelse ude i de allermindste landsbysamfund. I disse projekter måles værdiskabelsen ikke i økonomisk afkast, men i den positive indvirkning på den mest udsatte landbefolkning, hvis sikkerhed og sundhed i høj grad afhænger af fri adgang til rent drikkevand tæt på, hvor den bor.

Forpligtet til forklaringer
På forskningsområdet har der længe været kritiske røster og bekymringer for, at fondene med deres store donationer risikerer at skævvride samfundets prioriteringer. Videnskaben er uden sammenligning den største modtager af private fondsmidler. Ud af de knap 17 milliarder kroner, der i 2016 blev bevilget, gik knap halvdelen til videnskabelige formål. Pengene gik især til naturvidenskabelige formål, og her trak Novo Nordisk Fondens tre milliarder til Steno Diabetes Center Hovedstaden naturligvis godt opad. Men selv set bort fra denne store donation modtager de videnskabelige formål stadig væsentlige flere penge end for eksempel kulturen og det sociale område.

Set i den sammenhæng er det værd at lægge mærke til, når direktøren for Villum Fonden, Lars Hansen, ærgrer sig over, at man ikke har været bedre til at forklare fondens intentioner, i takt med at den har øget sit engagement. Her lægger Villum Fonden sig på linje med andre store fondsaktører, der i de senere år har taget initiativ til at indgå i en aktiv dialog med interessenterne på de pågældende uddelingsområder.

Pengene kommer ikke af sig selv
Der er tydeligvis rigeligt med vigtige samfundsanliggender at tage fat på for de fonde, der sætter sig for at løfte et større samfundsansvar. Men pengene til filantropien kommer jo ikke af sig selv. Og så er vi fremme ved konferencens andet centrale emne: det aktive ejerskab til fondsejede virksomheder.

Debatten om aktivt ejerskab gav plads til refleksioner over værdien af at udøve aktivt ejerskab. Ikke alle erhvervsdrivende fonde ser det som sin opgave at holde en tæt forbindelse mellem fonden og de fondsejede selskaber, eksempelvis gennem faste møder mellem fondens formand og CEO og selskabernes ditto. Men et aktivt ejerskab kan være med til at inspirere selskabsledelserne, så de holder fast i de værdier, som fonden i sin tid blev skabt på basis af. Men det kræver, at man er skarp på, hvornår man er filantrop, og hvornår man er virksomhedsejer. Kun herigennem kan filantropien bevare sin samfundsmæssige legitimitet.

---

Birgitte Boesen er analytiker, rådgiver og indehaver af büroCPH. Hun har i 12 år arbejdet som kommunikations- og pressechef i Realdania. Klummen er fast tilbagevendende og alene udtryk for skribentens egen holdning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Birgitte Boesen

Grundlægger og analytiker, büroCph, bestyrelsesmedlem, PlanBørnefonden, Rådet for Grøn Omstilling
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1984)

0:000:00