Konservative: Sådan skal vi nå vores prioriteter på udviklingsområdet

DEBAT: At udvikle Afrika, bekæmpe sult, skabe job samt styrke fødevaresikkerhed og grøn omstilling. Det er nogle af Konservatives prioriteter for udvikling. De skal opnås ved blandt andet at reducere det enorme fødevaretab, skriver Katarina Ammitzbøll.

Af Katarina Ammitzbøll (K)
Udviklingsordfører

Mine prioriteter for udvikling er først og fremmest Afrika og at bekæmpe sult, styrke fødevaresikkerhed, skabe job og fremme den grønne omstilling.

International udvikling er et stort område, som dækker cirka halvdelen af verdens befolkning og flere kontinenter. Der er sket rigtig meget positivt inden for udviklingsområdet de sidste 20 år:

Reduceret mor-barn-dødelighed, færre som sulter, flere børn som går i skole, flere personer som har adgang til rent vand og elektricitet. Men der er fortsat store udfordringer, som forværres af klimaforandringer og miljømæssige problemer, som for eksempel begrænset adgang til vand.

Hvis globalt madspild var et land 
Mere end tre milliarder mennesker lever for mindre end 2,5 amerikanske dollar om dagen, eller hvad der svarer til under 20 kroner.

Mere end 1,3 milliarder mennesker lever i ekstrem fattigdom – for under ti kroner om dagen. En milliard børn lever i fattigdom, og cirka 22.000 børn dør hver dag på grund af fattigdom ifølge FN’s børneorganisation Unicef.

Der har aldrig været flere humanitære flygtninge i dag ifølge FN. Mere end 70 millioner mennesker er på flugt fra krig, konflikter og fattigdom, og hver dag er cirka 37.000 mennesker tvunget til at flygte fra hus og hjem. Det skaber særlige udfordringer for Europa, som er under pres af flygtninge- og migrantstrømme fra Afrika og fra Mellemøsten. 

Med befolkningstilvækst og pres på naturressourcer forventes det, at der skal produceres 50 procent mere mad i 2050, end der produceres i dag. For hvis ikke, må vi nok forvente, at migrationspresset vil stige.

Samtidig smider vi i den vestlige verden cirka en tredjedel af vores mad ud, mens der i udviklingslande er et fødevaretab fra ”farmen” til ”markedet” på også cirka en tredjedel af al fødevareproduktion på grund af mangel på ordentlige dyrkningsmetoder, teknologi, infrastruktur og transport. Hvis globalt madspild og fødevaretab var et land, ville det være den tredjestørste CO2-udledende nation efter USA og Kina.

Stor fortaler for verdensmålene
FN’s 17 verdensmål, som skal opnås i 2030, har givet en vej og forståelsesramme for stater, virksomheder og civilsamfund, om hvordan vi kan løse de vigtigste globale udfordringer og gøre verden til et mere sikkert og bedre sted.

Jeg er stor fortaler for verdensmålene. Mine prioriteter for udvikling er først og fremmest Afrika og at bekæmpe sult (verdensmål 2), styrke fødevaresikkerhed, skabe job (verdensmål 8) og fremme den grønne omstilling (verdensmål 6, 7, 13, 14 og 15).

Det skal ske ved at reducere det enorme fødevaretab, udbygge infrastruktur og kapacitet til at producere fødevarer af bedre kvalitet for eksport og mere miljø- og klimavenligt (verdensmål 13) og ved at få etableret handelsaftaler. Flere afrikanske lande kan i dag ikke eksportere en eneste grøntsag, men må importere. Det er for eksempel tilfældet med Nigeria, der ellers selv har en stor produktion af grøntsager.  

Reduktion af fødevaretab (verdensmål 12,3) og forbedring af dyrkningsmetoder kan øge bønder og andre små producenters indtjeningsmuligheder, fordi de får større udbytte af afgrøderne, kan kræve højere priser, og der kan skabe reelle job langs hele værdikæden og ikke mindst give eksportindtægter til landet (verdensmål 8).

Ud fra et EU-perspektiv må man vælge, om man vil have Afrikas varer eller migranter. Hvis der ikke sættes ind for at skabe bedre fødevaresikkerhed og jobmuligheder, vil migrationspresset ikke aftage, men stige.

Bæredygtig udvikling kræver samarbejde på tværs
Det er meget vigtigt, at den private sektor udvikles, og at udenlandske virksomheders muligheder for at lave partnerskaber med lokale virksomheder styrkes. Alle indsatser skal naturligvis tænkes grønne og klimavenligt, og her har vores eget erhvervsliv en række styrkepositioner, som skal spilles ud på banen.

Særligt hvad angår vandteknologier, køling af fødevarer, vedvarende energi, transport og bekæmpelse af luftforurening, som giver meget store sundhedsudfordringer i de store megabyer i Afrika og udviklingslande (verdensmål 11).

Ifølge den netop udkomne rapport ”Global Sustainable Development Report 2019” udarbejdet af et panel af verdens førende forskere inden for bæredygtighed, på anmodning af FN, er vi nødt til at tænke på tværs af sektorerne for at skabe en bæredygtig udvikling.

Vi skal for eksempel ikke kun se på fattigdomsbekæmpelse som sådan, men på bredere udvikling af bæredygtig samfundsudvikling, for eksempel CO2-reduktion, fremme af adgang til grøn energi og cirkulært arbejde for at udnytte og genanvende sparsomme ressourcer som for eksempel vand (verdensmål 6).

Piger, kvinder og unge skal prioriteres
Det er vigtigt, at uddannelse og jobskabelse for særligt piger, kvinder og unge prioriteres (verdensmål 4 og 5). Det er for mig vejen frem. Hvis piger og kvinder uddannes, forbedres arbejdsstyrken, uddannede kvinder får færre børn, som afhjælper befolkningspresset, og kvindelige (med)forsørgere investerer udbredt i familiens frem for egne behov.

Stærke institutioner er essentielle for at drive et samfund, men det er en meget langsommelig proces. Det kræver uddannede borgere til at opbygge og håndhæve statslige institutioner, for at der er tillid mellem borger og stat. I mange lande er korruptionen meget udbredt og ødelæggende for institutionsopbygning. Men det er vigtigt, at der stadig stilles krav til landenes politiske ansvar om gennemsigtig og ansvarlig forvaltning og bidraget til kapacitetsopbygning (verdensmål 16).

Vi skal huske på, at FN også ligger i København i den flotte bæredygtige bygning ved Nordhavn. Der er kun et beskedent lille skilt, der viser vej til FN-huset, som huser cirka 1.200 medarbejdere fra omkring 104 lande. Jeg synes, at vi skal være stolte af at være den sjettestørste FN-by i verden og få etableret en flagallé og markere FN for danskerne og bruge FN København meget mere som en ressource. Det var et lavpraktisk, men konkret sted at starte.

Forrige artikel Dansk Flygtningehjælp: Migrationsstop er ikke den rette løsning Dansk Flygtningehjælp: Migrationsstop er ikke den rette løsning Næste artikel Karen Hækkerup: Blended finance er ikke et udviklingspolitisk mirakelmiddel Karen Hækkerup: Blended finance er ikke et udviklingspolitisk mirakelmiddel
Konservative: Danmark skal være mere selektiv i udvælgelsen af kvoteflygtninge

Konservative: Danmark skal være mere selektiv i udvælgelsen af kvoteflygtninge

OPTAKT: Regeringen bør se på, hvilke nationaliteter der gør sig uheldigt bemærket i kriminalitets- og arbejdsløshedsstatistikker, før man beslutter sig for, hvilke lande man vil tage kvoteflygtninge fra. Det siger Konservative, der har kaldt udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i samråd.