Debat

Kristian Jensen: Verdensmål er dansk udviklingssamarbejdes nye kompas

DEBAT: Kun med nye partnerskaber, private investeringer og brobygning mellem sektorer på tværs af lande kommer verdensmålene inden for rækkevidde, skriver udenrigsminister Kristian Jensen (V).

Myndighedssamarbejde, en fond og handlingsplan for verdensmål er blandt udenrigsminister Kristian Jensens initiativer til at gøre verden til et bedre sted. <br>
Myndighedssamarbejde, en fond og handlingsplan for verdensmål er blandt udenrigsminister Kristian Jensens initiativer til at gøre verden til et bedre sted.
Foto: Udenrigsministeriet
Maria Bierbaum Oehlenschläger
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Kristian Jensen (V)
Udenrigsminister

Verden er blevet klart bedre, siden FN vedtog sine Millenium Development Goals.

For første gang i verdenshistorien har vi skabt så megen velstand, at under 10 procent af verdens befolkning lever i ekstrem fattigdom. Det er et gigantisk fremskridt i forhold til for blot 15 år siden.

Vi har sikret, at færre børn dør tidligt og at mennesker generelt lever markant længere. Vi har sikret sanitet og sundhedsydelser til hundredvis af millioner af mennesker på blot få årtier. Vi har sikret flere børn adgang til både skole- og gymnasieuddannelse, ikke mindst piger.

Udvikling er ikke længere en opgave, der skabes gennem statslig udviklingsbistand fra landene i nord til landene i syd. Udvikling kommer ikke af passiv bistand, men af aktive investeringer.

Kristian Jensen
Udenrigsminister

Det er ikke mine tal. Det er FN's.

Danmarks bidrag
Nu er det på tide, at vi nytænker vores udviklingspolitiske kompas, så vi kan leve op til verdenssamfundets nye ambitiøse målsætning: De såkaldte Sustainable Development Goals. Danmark skal yde sit til at realisere verdensmålene og skabe en bæredygtig global udvikling i 2030.

Det kræver, at vi kortslutter de traditionelle skillelinjer mellem privat og offentlig, bistand og investeringer, nord og syd.

Men først og fremmest skal vi tage vores globale ansvar og opgave seriøst. Og gøre verdensmålene til pejlemærkerne for vores globale sejlads.

Derfor er regeringens nye udviklingspolitiske strategi baseret på verdensmålene. Vi vil prioritere de verdensmål, der tager afsæt i Danmarks interesser, og hvor vi kan bygge brede danske alliancer.

Nye partnerskaber
Men hvordan gør vi det? Nøgleordet er partnerskaber.

Partnerskaber, der ophæver traditionelle skillelinjer og bygger bro mellem den private sektor, fonde, civilsamfund, vidensmiljøer og myndigheder landene imellem.

Partnerskaber, der kan bidrage til nye og innovative løsninger på udfordringer i forhold til at skabe vækst og bæredygtig udvikling. Og partnerskaber, der kan mobilisere ny viden, teknologi og ikke mindst kapital til at finansiere verdensmålene.

For med verdensmålene skal vi investere for mellem 1,9 og 3,1 billioner dollars mere i udvikling, end vi gør i dag. Og hvis de penge alene skulle findes i det statslige udviklingssamarbejde, så skulle alle de vestlige lande hæve bistanden fra de nuværende 0,3 procent til 4 procent af BNI. Det er helt urealistisk.

Som det ser ud lige nu, er der kun seks lande i verden, inklusive Danmark, der lever op til FN's 0,7 procent-målsætning.

Privat sektor og investeringer
Derfor er partnerskaber med den private sektor bydende nødvendige. Vi skal have private til at investere i udvikling. Og det åbner samtidig nye muligheder for, at den private sektor kan sætte sine egne aftryk på det globale verdenskort.

For realiseringen af verdensmålene vil ikke bare fremme en bæredygtig global udvikling. Det er også en spændende mulighed for mange virksomheder, der allerede har fået øjnene op for det økonomiske potentiale i verdensmålene.

Eller med en dansk virksomhedsleders ord: ”The business of business is business. But it’s exactly good business to find ways to solve global challenges.” Det gælder blandt andet for danske virksomheder inden for klima, vand, energi, fødevarer, sundhed og så videre.

Vi ser allerede masser af gode eksempler på vellykkede projekter, der udvikler sig gennem partnerskaber med private investeringer som toneangivende. Og med udviklingsmidler som katalysator for private investeringer. Frem for bistandskroner i traditionel forstand.

Flere Lake Turkana-projekter, tak
Jeg bliver aldrig træt af at fremhæve Lake Turkana, hvor Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) via Klimainvesteringsfonden med knap 90 millioner kroner i risikovillig kapital er med til at finansiere et samlet projekt på knap 5 milliarder kroner i 365 Vestas-vindmøller i det nordlige Kenya. Nok til at dække 15-20 procent af landets nuværende elforsyning.

Det er bæredygtig økonomisk udvikling og grøn omstilling i Afrika. Og en statslig økonomisk udviklingsinvestering med en meget høj gearingsfaktor.

Derfor skal vi i fremtiden sætte mange flere Lake Turkana-projekter i søen. Og vi har allerede taget de første skridt.

I 2017 planlægger regeringen at etablere en verdensmålsfond i form af et nyt innovativt partnerskab mellem den danske stat, IFU og institutionelle investorer.

Verdensmålsfonden skal investere i at opnå verdensmålene med bæredygtige og rentable projekter inden for danske styrkepositioner. Målsætningen er et kapitalgrundlag på 4-5 milliarder kroner. Fonden ventes at bidrage til investeringer for op mod 30 milliarder kroner frem mod 2023.

Samspil mellem erhvervsliv, myndigheder og udvikling
Udenrigsministeriet er aktuelt i gang med at vurdere ansøgninger under Danida Market Development Partnerships. Vi har modtaget mange gode ansøgninger med eksempler på, hvordan forretning og udvikling spiller sammen.

Det bekræfter, at erhvervslivet er enig i, at der er en sammenhæng mellem deres langsigtede succes og verdensmålene. De første projekter ventes godkendt inden årets udgang.

Og endelig afsætter vi flere penge til myndighedssamarbejdet på finansloven 2017. Målet er at styrke danske myndigheders samarbejde med strategisk udvalgte lande om at løse samfundsudfordringer og fremme verdensmålene. Uanset om det gælder sundhed, bæredygtig byudvikling eller vedvarende energi.

Det udbreder kendskabet til danske erfaringer og løsninger – og til at styrke relationerne til landene. Det åbner nye døre for danske virksomheder på den lange bane. Og det er et effektivt instrument til at realisere verdensmålene. 

Handlingsplan for verdensmål på vej
Derudover har jeg som udenrigsminister påtaget mig ansvaret for at formulere en handlingsplan for Danmarks opfølgning på verdensmålene. Både i forhold til vores nationale indsats og i forhold til vores internationale indsats, hvor udviklingssamarbejdet naturligt har en central plads.

Planen vil tage udgangspunkt i Danmarks eksisterende styrker inden for bæredygtig vækst og beskæftigelse, et stærkt velfærdssamfund og ligestilling.

De 17 nye udviklingsmål er universelle. De gør dermed op med den klassiske nord-syd-tilgang i udviklingssamarbejdet. Udvikling er ikke længere en opgave, der skabes gennem statslig udviklingsbistand fra landene i nord til landene i syd. Udvikling kommer ikke af passiv bistand, men af aktive investeringer.

Men frem for alt forudsætter udvikling, at vi skaber nye, stærke og innovative partnerskaber. Kun derigennem kan vi sætte sejl mod realiseringen af verdensmålene og en mere bæredygtig global udvikling i 2030.

Dokumentation

Debat: Verdensmål og vejen til en bedre verden

SDG'er, bæredygtighedsmål og verdensmål. Alle betegnelser dækker over de 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, som blev vedtaget af alle verdens lande i september 2016.

Verdensmålene er blevet kaldt den mest ambitiøse plan for klodens fremtid nogensinde. For de lægger op til at løse mange af verdens største problemer inden 2030 og kræver en fælles indsats fra virksomheder, ngo’er, filantroper, forskere, politikere, ledere og befolkninger.

Altinget: udvikling har derfor inviteret 17 forskellige debattører til at give hvert deres bud på, hvordan vi når verdensmålene og skaber en bedre verden. Debatten løber fra 17. november til 8. december.

17 verdensmål

#1: Afskaf fattigdom
#2: Stop sult
#3: Sundhed og trivsel
#4: Kvalitetsuddannelse
#5: Ligestilling mellem kønnene
#6: Rent vand og sanitet
#7: Bæredygtig energi
#8: Anstændige jobs og økonomisk vækst
#9: Industri, innovation og infrastruktur
#10: Mindre ulighed
#11: Bæredygtige byer og lokalsamfund
#12: Ansvarligt forbrug og produktion
#13: Klimaindsats
#14: Livet i havet
#15: Livet på land
#16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner
#17: Partnerskaber for handling.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kristian Jensen

Direktør, Green Power Denmark, fhv. udenrigsminister, MF og næstformand for Venstre
bankassistent (Unibank Lemvig 1993)

0:000:00