Mattias Söderberg før klimaforhandlinger i FN: Der er brug for Danmarks solidaritet med klimakrisens ofre

Lige nu er FNs klimaforhandlinger i fuld gang. For første gang siden COP 25 i Madrid 2019 er verdens lande igen sammen. Men denne gang sidder hver diplomat bag sin skærm og følger forhandlingerne online. Den danske regering er selvfølgelig med, og jeg vil derfor gerne dele nogle anbefalinger, som jeg håber, de kan bruge.  

Jeg begynder med et emne, som ikke er på dagsorden, men som alle udviklingslande har sagt, de vil tale om – tab og skader som følge af klimaforandringerne. Selv om der bliver gjort meget for at reducere udledninger og for at klimatilpasse vores samfund, så er der flere mennesker, og særligt i de fattigste lande, der rammes hårdt af klimarelaterede katastrofer og ødelæggelser.  

Sidste uge afholdt den danske regering, Guineas regering og Folkekirkens Nødhjælp en velbesøgt workshop om netop dette tema. Guinea repræsenterer alle verdens ulande ved klimaforhandlingerne, og under workshoppen blev det understreget, at tab og skader skal håndteres, og at der er brug for støtte.  

Jeg håber, at den danske delegation kan bruge erfaringerne fra workshoppen, når de taler med de andre klimadiplomater. For selv om tab og skader ikke er med på den formelle dagsorden, så er det noget, ulandene vil spørge ind til.  

Jeg vil tro, at Danmark og de andre rige lande vil møde en række skuffede diplomater fra udviklingslandene.

Mattias Söderberg
Kommentarskribent

Et andet spørgsmål, som ulandene er bekymrede over, er klimapenge, og det er heldigvis allerede med på dagsorden. Uden penge sker der ikke så meget, og de rige lande har desværre haft svært at leve op til de eksisterende aftaler om klimapenge. Det er lige blevet understreget i en rapport fra organisationen Care, der har kigget på de rige landes kommende planer for klimapenge.  

Fredag skal disse planer drøftes. Jeg vil tro, at Danmark og de andre rige lande vil møde en række skuffede diplomater fra udviklingslandene. Her vil det selvfølgelig være godt, hvis den danske delegation anerkender den kritik, som både ngo'er og udviklingslandene kommer med. Det skal markeres, at der fra nu af skal skrues op for støtten, ikke mindst til klimatilpasning, som de rige lande har svært ved at finde penge til.  

Et af de spørgsmål, som får meget plads i forhandlingerne, handler om handel med CO2. Det er også et vigtigt tema, hvor dårlige regler kan lede til, at klimakrisen vokser. Hvis der skal laves aftaler om handel med CO2, så er det derfor afgørende, at de bidrager til øgede ambitioner både gennem reduktion af udledninger og klimatilpasning, og at det ikke kun bliver en øvelse, hvor retten til at udlede drivhusgasser flyttes rundt mellem lande.  

Til sidst vil jeg sende et ønske om hjælp. I FN er der tradition for, at forhandlinger er åbne og transparente. Observatører, som for eksempel Folkekirkens Nødhjælp, plejer at kunne følge med i, hvad der sker.

Det er vigtigt, at civilsamfundsorganisationer, erhvervsorganisationer og andre interesseorganisationer får mulighed for at lytte med, eftersom beslutningerne i FN-regi kan få så stor betydning for vores fælles fremtid. Men desværre er der nogle lande, der forsøger at ødelægge mulighederne for at observatører kan deltage. Derfor håber jeg, at Danmark, og EU, holder fast i, at forhandlingerne skal være åbne.  

Jeg ønsker den danske delegation held og lykke, og så håber jeg at det bliver et konstruktivt og succesfuldt møde. Vi har en klimakrise, som skal løses, og alle lande er nødt til at være med. Og netop derfor er det afgørende, at der kommer fremskridt i det globale klimasamarbejde.