Debat

Mellemfolkeligt Samvirke: Humanitært arbejde skal ikke kriminaliseres

DEBAT: En nu løsladt dansk nødhjælpsarbejder udgør en ”offentlig trussel” og skal forlade Grækenland, mener landets myndigheder. Nej, den danske aktivist er en syndebuk for en statsskabt nedsmeltning i EU's flygtningepolitik, skriver Tim Whyte.

Ung pige, der skærmer sig mod regnen, uden for flygtningelejren Moria på den græske ø Lesbos. 
Ung pige, der skærmer sig mod regnen, uden for flygtningelejren Moria på den græske ø Lesbos. Foto: Giorgos Moutafis/Reuters/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Tim Whyte
Generalsekretær, Mellemfolkeligt Samvirke

Så er det sket igen:

En nødhjælpsarbejder er sendt bag tremmer på grund af sit humanitære arbejde.

I dette tilfælde er det danskeren Salam Aldeen fra Team Humanity, der blandt andet uddeler tøj og mad til flygtninge og migranter på den græske ø Lesbos.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Denne private nødhjælp er der hårdt brug for på trods af, at flygtningene og migranterne befinder sig i Europa, og selv om forholdene er et fælles ansvar for Grækenland og EU-partnerlandene.

En bekymrende sag
Men regeringerne i disse lande vil ikke tage deres ansvar på sig, og derfor beskrives lejren, hvor flygtningene og migranterne er stuvet sammen, som verdens værste.

Humanitært arbejde er ikke en offentlig trussel og skal ikke kriminaliseres.

Tim Whyte
Generalsekretær, Mellemfolkeligt Samvirke

Selv lederen af EU's eget agentur for grundlæggende rettigheder betegner forholdene ”som den mest bekymrende sag, som vi står med noget sted i EU, når det handler om grundlæggende rettigheder”.

Det er disse umenneskelige forhold, som humanitære organisationer og tilrejsende frivillige arbejder på at humanisere, og det er altså den indsats, som de græske myndigheder nu stempler som en offentlig trussel mod nationen, og som har ført til arrestationen og varetægtsfængslingen af Salam Aldeen.

Men humanitært arbejde er ikke en offentlig trussel og skal ikke kriminaliseres, sådan som det også er sket i andre EU-lande efter det store indtog af flygtninge og migranter i 2015/2016.

Det humanitære arbejde på Lesbos og andre græske øer er en nødvendig indsats, fordi regeringerne i Grækenland og de andre EU-lande lader stå til, mens op mod 20.000 mennesker – henved halvdelen børn – er stuvet sammen i en lejr, der er bygget til at huse knap 3.000.

Det betyder, at det store flertal bor i bakkerne uden for lejren – beskrevet som ét stort kloakhul – og at mange kun har et sommertelt, hvor de fryser og forsøger at overleve på utilstrækkelige madrationer og på ubestemt tid.

Selv de græske myndigheder erkender, at de ikke selv kan klare opgaven på Lesbos og de andre græske øer, mens de altså kriminaliserer private humanitære aktører.

“Vi kan ikke klare så mange mennesker, når de ankommer på samme tid. Det kan vi ikke. Vi kan ikke hjælpe alle, vi kan ikke garantere alt hele tiden. Vores beskyttelse er ikke tilstrækkelig,” indrømmer den græske minister for befolkningens beskyttelse, Michalis Chrisochoidis.

Flygtninge skal blive på øen
Samtidig er støtten til grækerne fra de andre EU-lande utilstrækkelig. Det fastslog senest Den Europæiske Revisionsret i november i en beretning med den sigende titel: ”Tiden er inde til at lukke hullet mellem mål og resultater.”

Eksempelvis bidrager de andre EU-lande ikke med det nødvendige antal eksperter, der blandt andet skal hjælpe med at identificere, hvem er er berettiget til at søge asyl. Derfor kan nogle af flygtningene først få deres sag behandlet i 2023.

Læs også

Indtil da må de forsøge at overleve i de overfyldte, interimistiske lejre på Lesbos, Samos og andre græske øer.

For ifølge den noget-for-noget-aftale, som EU indgik med Tyrkiet i foråret 2016, skal de flygtninge/migranter, der trods aftalen tager turen over Ægæerhavet fra Tyrkiet til en af de græske øer, blive dér.

På den måde håbede EU, at man kunne skræmme nye flygtninge og migranter fra at sætte sig ud i en gummibåd på den tyrkiske kyst.

Det lykkedes nogenlunde indtil denne sommer, hvor antallet af nyankomne flygtninge, især fra Iran og Afghanistan, for alvor begyndte at stige, selv om den tyrkiske præsident Erdogan har lovet EU at lukke for overfarten mod Grækenland mod at få seks milliarder euro.

Derfor er situationen i Morialejren og de andre lejre på de græske øer gået fra slemt til værre og nu nærmest til en egentlig humanitær katastrofe.

Derfor er der brug for nødhjælp fra civilsamfundet.

Derfor vil vi Mellemfolkeligt Samvirke fortsætte med at sende frivillige til Grækenland gennem vores program Global Contact. Og derfor skal humanitært arbejde ikke kriminaliseres.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Tim Whyte

Generalsekretær, Mellemfolkeligt Samvirke
BA i kolonihistorie (Wesleyan University, USA 1998), fagjournalist (Danmarks Journalisthøjskole 2005)

0:000:00