Milliardregning til asyl falder i år

PROGNOSE: 4,5 milliarder måtte regeringen afsætte ekstra til at dække de forventede udgifter til asylområdet, der så ud til at løbe løbsk. Men regningen ser allerede nu ud til at falde, viser nyt skøn fra Finansministeriet. Vores stramninger virker, mener S.  

Færre asylansøgere end forventet får Finansministeriet til at sænke forventningerne til størrelsen til asylregningen i 2015.
Færre asylansøgere end forventet får Finansministeriet til at sænke forventningerne til størrelsen til asylregningen i 2015.Foto: kulturarv.dk
Kasper Frandsen

Allerede her knap halvvejs inde i 2015 ser det ud til, at den rekordstore udskrivning på finansloven til asylområdet bliver noget mindre end antaget.

Regeringen måtte ellers under stor dramatik hæve skønnet for antallet af nye asylansøgere i 2015 fra 7.500 til 20.000 midt under sidste års finanslovsforhandlinger, som betød en ekstra regning på 4,5 mia. kr.

Men nu viser en ny prognose i Finansministeriets nyeste budgetoversigt, at regningen kan blive op imod 1,3 mia. kr. mindre. Det skyldes ifølge ministeriet ”primært”, at der er kommet færre asylansøgere, end man har budgetteret med.

Der er fra nytår og frem til 30. april 2015 kommet 2.090 asylansøgere til Danmark. Det er nogenlunde på niveau med samme periode sidste år og langt under rekordniveauet i perioden juli-september 2014, hvor der alene i september kom over 3.000 asylansøgere.

At pakke det ind i, at man har ført en stram asylpolitik, er lige frækt nok.

Martin Henriksen (DF)
Integrationsordfører

Den tendens glæder Socialdemokraternes udlændinge- og integrationsordfører, Ole Hækkerup.     

”Signaler virker på det her område. Tallene viser jo, at antallet af asylansøgere faldt kraftigt, kort efter vi annoncerede vores stramninger. Vi har taget ansvar – og Danmark kan ikke redde hele verden,” siger han til Altinget.

Mens asylansøgerne væltede ind i de danske asylcentre, kom regeringen i september 2014 med forslag til stramninger af asylreglerne, som ud over kortere opholdstilladelse også betød længere ventetid på at blive familiesammenført. De nye regler blev endeligt vedtaget i starten af 2015.

Hovedparten af de 4,5 mia. kr. blev fundet på udviklingsbistanden. Men ifølge finanslovsaftalen mellem regeringen, SF og Enhedslisten skal pengene tilbage til udviklingsbistanden, hvis de ikke bliver brugt på asylområdet. Og det mener Ole Hækkerup i sidste ende kommer verdens flygtninge til gavn, da pengene ifølge ham hjælper endnu mere i deres nærområder.

Præcist hvor mange penge fra mindre-udgiften på op imod 1,3 mia. kr., der kommer på grund af faldet af asylansøgere, vil Finansministeriet ikke oplyse på grund af den igangværende valgkamp.

DF: Lige frækt nok
Faldet i de forventede asyludgifter er dog bestemt ikke noget, der får Dansk Folkeparti-lejren til at juble.

”Man kan da vælge at glæde sig over, at Finansministeriet forventer et fald. Men mit bud er, at det minimum bliver ædt op af det voldsomt stigende antal opholdstilladelser til asylansøgere, der løber op i omkring 1000 om måneden,” siger partiets integrationsordfører, Martin Henriksen.

Regeringen og Socialdemokraterne har ifølge ham ikke gjort andet end at lempe udlændingepolitikken i fire år:

”Den lille stramning betyder ikke det store. Antallet af asylansøgere og familiesammenføringer er steget år for år. At pakke det ind i, at man har ført en stram asyl politik, er lige frækt nok,” lyder det fra Martin Henriksen, der mener, at regeringens lempelser på udlændingeområdet koster samfundet 6,3 mia. kr. årligt.

Regeringen har blandt andet fjernet VK-regeringens såkaldte starthjælp til flygtninge- og indvandrere, der ca. svarede til det halve af kontanthjælpen, samt gjort det muligt for flygtninge at bo og arbejde uden for asylcentrene.

Rets- og integrationsordfører for SF, Karina Lorentzen, vil ikke gisne om, hvorfor antallet af asylansøgere og dermed også asyludgifterne ser ud til at falde.

”Man bliver altid glad for uventede penge. Der er jo nok at bruge pengene på. Men det vigtigste er, at dem, der kommer, bliver taget ordentligt imod og hjulpet, så integrationen kommer til at fungere bedst muligt,” siger Karina Lorentzen, der var stærkt kritisk over for regeringen stramninger af asylreglerne.

Penge tilbage
Antallet af fordrevne mennesker på verdensplan er ifølge FN's Flygtningehøjkommissariat UNHCR på over 51 millioner personer – det er det højeste niveau siden Anden Verdenskrig. Det har blandt andet betydet, at de såkaldte bådflygtninge i stigende omfang er strømmet over Middelhavet, så antallet af asylansøgere til EU samlet set nåede over 600.000 personer i 2014 mod godt 400.000 i 2013.

Af den samlede ekstraregning på 4,5 mia. kr. blev de 2,5 mia. kr. hentet fra udviklingsbistanden for at lukke hullet i regeringens første finanslovsudspil. Det skyldes, at man ifølge OECD’s definition på udviklingsbistand kan tælles udgifter til asylansøgernes første år i landet med.

En halv mia. kr. blev sat i venteposition på en reservepulje, der kunne trækkes fra, hvis prognosen om 20.000 asylansøgere skulle vise sig at holde stik. De sidste to mia. kr. blev delt lige mellem udviklingsbistanden og nye penge, som regeringen fandt i reservepuljerne og fik tilbage af sit EU-bidrag.

Den ekstra mia. kr., der blev postet i udviklingsbistanden, betyder, at bistanden teknisk set forventes at stige til 0,87 procent af BNI i 2015. De penge, der er afsat under udviklingsbistanden til asylansøgere, skal sendes tilbage i bistanden ifølge finanslovsaftalen mellem regeringen, SF og Enhedslisten.

I hvilket omfang der skal sendes penge tilbage til udviklingsbistanden afhænger af, hvordan det endelige antal af asylansøgere i 2015 lander. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00