Når jobskabelse gør mere ondt end godt

Af Marianne Haahr
Kommunikations- og Advocacychef i CARE Danmark 

De seneste ugers vækstdebat på Altinget.dk lakker mod enden samtidig med, at arbejdernes internationale kampdag er lige om hjørnet. Den nye bistand bør ligeledes skifte spor fra at fokusere på vækst til at fokusere på arbejde.

Afrika er et kontinent med masser af vækst, men også med masser af dårlige jobs. Et blindt fokus på vækstprocenter risikerer at erstatte dårlige jobs med endnu værre jobs. 

Industrialiseringens dårlige jobs
Industrialiseringen af landbruget i Danmark skabte lønarbejdere på landet. De fleste var jordløse tvunget ud i benhårdt arbejde for en godsejer, som høstede frugterne af deres slidsomme indsats.

Det var udpræget dårlige jobs baseret på ulige magtforhold, som kun efter langstrakte kampe blev overhalet. Jobbet som afrikansk bonde er ligeledes benhårdt, og gevinsten er begrænset.

Derfor har afrikanske regeringer og donorer fokus på industrialisering af landbruget. Det er en udvikling, som allerede buldrer derudaf på kontinentet og omdanner småbrug til store farme og selvejende bønder til lønarbejdere.

Bag udviklingen gemmer sig svage regeringer, som ikke har sikret småbøndernes rettigheder til den jord, de dyrker. Stater overdrager jordarealer til investeringsprojekter, som gør småbønder til lønarbejdere eller kontraktbønder.

Marianne Haahr
Kommunikations- og Advocacychef i CARE Danmark

Bag udviklingen gemmer sig svage regeringer, som ikke har sikret småbøndernes rettigheder til den jord, de dyrker. Stater overdrager store jordarealer til investeringsprojekter, som gør småbønder til lønarbejdere eller kontraktbønder. Bønderne overdrager retten til at bestemme, hvad og hvordan jorden dyrkes, til en investor.

Bondens primære opgave bliver at levere arbejdskraft. Ifølge Verdensbanken stiller de nye jobs mange bønder dårligere end før. Blindt fokus på vækst risikerer at udskifte dårlige jobs med endnu værre jobs.

Danmark viser alternativ  
Rapport fra Verdensbanken tydeliggør, at mange af initiativerne har været til større gavn for investorerne end for lokale bønder. Med stigende jordpriser, langsom teknologisk udvikling og knaphed på naturressourcer i vores del af verden, peger alt i retning af, at jordkapløbet i Afrika ikke vil sætte farten ned - nærmere det modsatte.

Det har sat skub i udviklingen af et hav af principper for ansvarlige investeringer i landbrug, som skal rette op på de seneste ti års fejltagelser. Principperne er et skridt på vejen, men de er hverken en revolution eller garanti for, at investeringerne vil skabe ordentlige arbejdsforhold for småbønder.

Skal vi sikre, at en bonde ikke overføres til et dårligere job i mødet med den udenlandske investor, skal der mere end hensigtserklæringer til.

Det handler om, hvorvidt adgang til inputs, eksempelvis såsæd og redskaber, skubber bonden ud i gæld. Det handler om, hvorvidt den ansatte bondes familiemedlemmer også betales for deres arbejde. Det handler om, hvem der tager risikoen for høsten, når den slår fejl, og meget, meget mere.

Kort fortalt handler det om at flytte fokus fra principper til typen af jobs skabt. Det er en oplagt sag for en Socialdemokratisk Udviklingsminister, og timingen er optimal set i lyset af den store investeringsiver.